Forstå underskuddet på 5 minutter
Regeringen præsenterer i dag et kæmpe underskud på de offentlige finanser, det man også kalder statens husholdningsbudget.
Sådan har det været i flere år, og sådan vil det forblive en del år mere.
Regeringen forventer, at vi til næste år får et underskud på de offentlige finanser på 84,5 milliarder kroner. Det viser regeringens netop offentliggjorte finanslovsforslag for 2012.
Samtidig forventer regeringen, at underskuddet i år ender på 68,2 milliarder kroner.
Der er i begge tilfælde kun tale om forventninger, fordi der er mange faktorer, eksempelvis forbedringer eller forværringer i verdensøkonomien, der kan påvirke vores egen nationale økonomi til den ene eller den anden side.
Så det er altså ikke nyt, at vi har underskud, men situationen er blevet værre. I 2006 havde vi helt modsat et overskud på 82 milliarder kroner.
Staten har, som en almindelig husholdning indtægter og udgifter, og i de sidste mange år har vi haft flere udgifter end indtægter, og altså dermed et underskud på de offentlige finanser.
Og der er ikke nogen stor overraskelse at statens husholdningsbudget kører med underskud i øjeblikket.
- Hverken verdensøkonomien eller vores egen økonomi er i hopla i øjeblikket. Det betyder færre skatteindtægter til staten, og samtidig skal der eksempelvis bruges flere penge på arbejdsløshedsunderstøttelse, og det skaber et hul i statskassen, siger økonomiprofessor fra CBS, Jesper Rangvid.
Og regeringen forventer, at de offentlige finanser vil køre med underskud i del år fremefter.
Hvis en normal familieøkonomi får et underskud, så skal familien typisk en tur i banken og låne nogle penge eller have forhøjet kassekreditten for at kunne betale regningerne til varme, vand, kabeltv og den slags.
Her vil banken så kigge på familiens kreditværdighed og finansielle situation i øvrigt før den afgør om kassekreditten kan forhøjes.
Lidt på samme måde fungerer det for staten. Her forventer man et underskud på godt 85 milliarder kroner til næste år og de penge skal man så ud og låne.
Men det bliver ikke noget problem - for Danmark har en høj kreditvurdering på det internationale finansmarked:
Så længe der er tiltro til, at Danmark en eller anden dag kan betale de her penge tilbage, så er der ingen problemer med at låne, og internationalt set så er et underskud på 85 milliarder ikke slemt, siger Jesper Rangvid.
Sådan har det været i flere år, og sådan vil det forblive en del år mere.
Regeringen forventer, at vi til næste år får et underskud på de offentlige finanser på 84,5 milliarder kroner. Det viser regeringens netop offentliggjorte finanslovsforslag for 2012.
Samtidig forventer regeringen, at underskuddet i år ender på 68,2 milliarder kroner.
Der er i begge tilfælde kun tale om forventninger, fordi der er mange faktorer, eksempelvis forbedringer eller forværringer i verdensøkonomien, der kan påvirke vores egen nationale økonomi til den ene eller den anden side.
Så det er altså ikke nyt, at vi har underskud, men situationen er blevet værre. I 2006 havde vi helt modsat et overskud på 82 milliarder kroner.
Staten har, som en almindelig husholdning indtægter og udgifter, og i de sidste mange år har vi haft flere udgifter end indtægter, og altså dermed et underskud på de offentlige finanser.
Og der er ikke nogen stor overraskelse at statens husholdningsbudget kører med underskud i øjeblikket.
- Hverken verdensøkonomien eller vores egen økonomi er i hopla i øjeblikket. Det betyder færre skatteindtægter til staten, og samtidig skal der eksempelvis bruges flere penge på arbejdsløshedsunderstøttelse, og det skaber et hul i statskassen, siger økonomiprofessor fra CBS, Jesper Rangvid.
Og regeringen forventer, at de offentlige finanser vil køre med underskud i del år fremefter.
Hvis en normal familieøkonomi får et underskud, så skal familien typisk en tur i banken og låne nogle penge eller have forhøjet kassekreditten for at kunne betale regningerne til varme, vand, kabeltv og den slags.
Her vil banken så kigge på familiens kreditværdighed og finansielle situation i øvrigt før den afgør om kassekreditten kan forhøjes.
Lidt på samme måde fungerer det for staten. Her forventer man et underskud på godt 85 milliarder kroner til næste år og de penge skal man så ud og låne.
Men det bliver ikke noget problem - for Danmark har en høj kreditvurdering på det internationale finansmarked:
Så længe der er tiltro til, at Danmark en eller anden dag kan betale de her penge tilbage, så er der ingen problemer med at låne, og internationalt set så er et underskud på 85 milliarder ikke slemt, siger Jesper Rangvid.