SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Fri debat: Politik & Samfund
20tilføjet af lagermann
Forstår godt kritikerne....
Ja, jeg hører til dem der er villig til at ændre holdning når de afgørende fakta kommer på bordet.
Jeg må give dem medhold som mener at Thøger Seidenfaden agerer ytringsfriheds provokatør. Ikke helt som ved Muhammedkrisen, men attituden er den samme.
Når jeg nu hører at passager fra Politikens tillæg af bogen, giver specifik indsigt i de metoder som jægerkorpset bruger, og detaljeret beskriver ting som forsvarets fjender kan bruge konstruktivt imod vore Jenser, så har jeg ikke forståelse for udgivelsen mere.
Dagligt sætter vore soldater, mødres sønner, fædres sønner, søstres brødre og børns fædre livet på spil i Afghanistan. Kompromiteres de på nogen måde, what so ever, så mister den bog sin berettigelse. Brug ikke cencur kortet i denne sammenhæng. Brug heller ikke ytringsfriheds kortet i denne sammenhæng. Dette er langt langt alvorligere end rettigheder.
Rigets sikkerhed bliver sat på spil. Det mener jeg er tilfældet, ja. Men det mener jeg også var tilfældet med Muhammedtegningerne. Når man rangerer på linje med Israel og USA på Al Quaidas trusselsliste, så må man sige at være i udsat selskab.
Jeg mener at Thøger Seidenfaden har haft behov for et boost i avissalget. Bliver bare én soldat dræbt, og på en måde så det kan forbindes med jægerens afsløringer, så vil T.S. aldrig kunne vaske det blod af sine hænder.
Lagermann
tilføjet af dulkis
Jeg kan godt se, hvad du skriver
- jeg læser bedre dansk, end jeg skriver tysk😉 men jeg er nu uenig med dig.
- Jeg har endnu ikke læst udgivelsen for den var selvfølgelig udsolgt, så om jeg ville kunne vurdere værdien af oplysninger på fjendehånd, ved jeg derfor ikke, men jeg ville ikke bliver overrasket, hvis jeg ikke kunne, derimod føler jeg mig meget sikker på, at en elitesoldat aldrig ville udsætte sine egne for fare, ved at udgive en bog.
- Manden er professionel! Tror du ikke, han har tænkt sig grundigt om? Tror du ikke, grunden til at den har været læst af andre, eksempelvis den tidligere chef for jægerkorpset, (som siger "go" til den) også har været som et led i overvejelserne om, hvad han kunne og ikke kunne udgive?
- Jeg har diskuteret sagen med et par tidligere soldater i dag, og det var helt klart den udmelding, der kom fra dem.
tilføjet af tuttelut
Rart at du anerkender......
....muhammed-tegningernes betydning for rigets sikkerhed. Herefter har du ikke længere skygggen af en undskyldning for, at lade somom du ikke aner hvem og hvad vi er oppe imod!
tilføjet af lagermann
Du læser som en hest synger!
Hvordan du kan få det ud af mit indlæg, som du giver til kende her - kan kun en skolet psykiater svare på.
Ja, Muhammedtegningerne kom til at udgøre en trussel mod vores sikkerhed. Den risiko kalkulerede JydePotten bevidst med, alene for at bevise at vi har ytringsfrihed. Er det forstået?
Hvad du ellers kan fantasere dig frem til udfra det jeg skrev, må være alle tænkende mennesker en gåde.
Lagermann
tilføjet af sherlock_holm
Toneskalaen :-)
f-a-c-e (mellemrummene mellem stregerne:
Frøken Andersen Cykler Elegant
og stregerne:
e-g-h-d-f:
En Gammel Hest Danser Fjollet
- hvis ellers min hukommelse tjener sit formål endnu 😃
I disse tider er der tilbøjelighed til at se tingene "enøjet", dvs. helt uden sammenhæng.
JP's Muhammed-tegninger var en provokation og intet andet. Det er min ærlige mening. Men der viste sig at være en ikke ubetydelig risiko for ambassademedarbejdere, turister og virksomhedsrepræsentanter i kølvandet.
Men samtidig mener jeg, at det er uundgåeligt, at "den slags" opstår og vil opstå i større grad i fremtiden som en logisk konsekvens af globaliseringen. Den der selvhøjtidelighed, som vi mænd må finde os i at få skudt i skoene af kloge koner (nej, jeg nævnte dig ikke i dag, Dulkis !), den må finde sig i at være under angreb hele tiden og så igen.
Politikens offentliggørelse af "bogen" er jeg glad for. Ikke fordi den gør tilværelsen mere besværlig for vore udsendte - det kan jeg faktisk ikke se den gør, efter nøje granskning og sammenligning med, hvad jeg ellers kan finde på nettet - men fordi der er så uendelig mange løgnehistorier om, hvad danske soldater "absolut ikke deltager i".
Det var lidt af en kamp at finde Politiken i dag. Jeg startede kl. 07:00 - den var udsolgt, og jeg var nr. 10 i køen - nærmeste tankstation var også udsolgt (venlig info fra min lokale kiosk). Men jeg var vel ikke dum (for en gangs skyld), så jeg stillede mig op 10 minutter i 10 hos Rema 1000 - altså 10 minutter før de åbnede). And behold: success 😃
Om det er tænkt som en provokation fra Thøgers side, skal jeg ikke udtale mig om. Men at det er nødvendig del-information til det ganske danske folk, derom er jeg slet ikke i tvivl. Og for mig at se er der langt mere "gods" i denne historie end der var i JyllandsPostens tegninger, og det selvom dette hverken er den første eller den sidste bog om emnet.
Jeg imødeser fogedrettens dom i morgen med spænding 😉
Og jeg synes, mange af kommentarerne i dag har været endog særdeles hykleriske, set i forhold til dønningerne fra JPs tegninger.
tilføjet af lagermann
Flot indlæg....
Hej der Sherlock
Jeg var, modsat dig, på en mission impossible da jeg forsøgt at få mit eget eksemplar af Politiken idag. Jeg starter på arbejdet kl 7, så der var der ikke adgang til det helt store avisudvalg - i en bette Sønderjysk provinsby. Så jeg har ikke læst bogen.
Jeg respekterer din holdning. Den er stik modsat min egen, men det er jo der herlige ved en debat. Jeg ser ikke helt så afslappet på problematikken, som det vist også tydeligt fremgår af mit startindlæg.
Den med den dansende hest må jeg lige læse igen, for den er da værd at bemærke. Tror jeg ;-)
Fortsat god fodboldaften mr Holmes
Mvh Lagermann
tilføjet af tuttelut
Muhammedtegningerne.......
.....viste verden hvem og hvad vi er oppe imod, nemlig tilbagestående ros med dårlig impulskontrol og tendenser til religiøst hysteri. Er det forstået?
Det kræver iøvrigt blot åbne øjne at se det, og ikke spor af fantasi.
tilføjet af sherlock_holm
Må jeg være fri !!!
Mr. Holmes, det vækker associationer om en udrustning, som jeg absolut ikke ønsker at nævnes sammen med 😃😃 (fornavnet var vist John, hvis jeg husker rigtigt).
Du var selv ude om det med formuleringen "synger som en hest" 😉 Man rusker ikke ustraffet i min hukommelse 😃 Men du husker sikkert nodeskrivningen med fem streger og fire mellemrum❓Ligesom efterstillede nuller er mellemrum ofte ganske betydningsfulde 😉
Hvor svært det end er for mig at forstå, må jeg dog indrømme andre retten til en anden mening en den rigtige (min) 😖
tilføjet af NinaO
Har du drukket af natpotten?
Krig er altså ikke det samme som at spille WOW.
Dette lille land har brugt flere hundrede år på at indføre demokrati.
Det kan vi så bare slå andre lande i hovederne med - og straks indføres danskens hellige gral, eller hvad?.....
De, der melder sig til krig i fjerne lande, er vel forberedte på, at det er livsfarligt.
Eller er det bare for sjov?
Rigets sikkerhed er da en joke. Vi er 5,5 mill. mennesker - et meget, meget lille land -
i f.h.t. næsten alle andre, med mindre Island erklærer os krig.
tilføjet af anonym
Ja, når du "hører" noget, der i øvrig, er umådelig
svævende...
Foreløbig, er der ikke nogen som helst beviser for, at det du skriver, rent faktisk er tilfældet.
Når forsvaret, end ikke i fortrolighed, er villige til overfor avisen, at oplyse hvad det er i bogen, der skulle kunne bringe soldaters liv og nationen i fare - så er det lidt svært at tage for pålydende.
Men, lad os nu se, hvad dommen bliver...
tilføjet af Lagermann*
Er USA et lille land?
Næh, det kan man vist ikke sige? Nu er det 8 år siden at en flok selvmordspiloter dræbte over 4000 uskyldige i deres EGET land! Kom ikke med alt det pis om store mod små lande. Hverken England, Spanien eller USA er små lande. Alligevel lykkedes det terroristerne at gennemføre terror aktionerne i de ¨lande med et utal af dræbte til følge.
Ja, dette lille land har brugt rigtigt mange år på at få demokrati. Alligevel støtter vi en totalt og gennemført sindssyg Texaner med at tvinge Irak til at blive et demokrati på bare 3-4 år? Hvor selvovervurderende eller naivt er det lige?
Ja, dem der bliver udkommanderet til at gå i krig i fjerne lande, ved at det er livsfarligt. For at mindske faren, bliver de dog opfordret til at skrive under på en tavshedspligt, for ikke at sætte de udsendte i yderligere fare oveni den de i forvejen går ind til.
Bagatelliser alt det du vil, det ændrer ikke et komma ved at det er tankeløst og totalt uansvarligt at udlevere hemmelige oplsyninger til fjenden.
Lagermann
tilføjet af Lagermann*
Er vi et folk af fatsvage?
Hvis forsvaret gav eksempler på hvad der i bogen er "problematisk", så ville de jo selv sladre? Hvor smart ville det lige være?
Jiiiiiisus Kraist altså.
Lagermann
tilføjet af NinaO
Kan du ikke læse?
Her bliver ingen udkommanderet til krig (endnu). Man melder sig frivilligt.
Jeg tvivler stærkt på, at danskerne er eneste, der ved hvordan man bekæmper fjenden.
Vores militære hemmeligheder kan næppe gøre nogen bange!
V.h.
NinaO
tilføjet af mettemokke
Fint den blev trykt
Som vælgere har vi ret til at vide hvad der foregår i Afghanistan og andre krigsområder, som Danmark af mærkværdige grunde er involveret i.
Vi har ret til at vide noget om de mennesker, der er sendt ud i dansk tjeneste, og vi har ret til at danne os en mening om forsvarets rolle og indvolvering i aktioner, der kan have betydning for borgernes sikkerhed og hvad det egentlig er alle milliarderne i Afghanistan går til.
Indtil videre har vi hørt noget om at man vil Talebanerne og den noget diffuse Al-Queda til livs, forbedre kvinders vilkår, og ikke mindst lave en demokratisk reformation af styreformen, og begrænse pengetilførslen til landet ved at begrænse opium-kongernes indtjeningsmuligheder.
Derimod hører man sjældent ret meget om betydelige mængder guld, sølv, kobber, zink, bly, jern, marmor, salt, kul, ædelstene, gas og olie i Afghanistans undergrund, ligesom om de pipelines, der transporterer de vigtige fossile ressourcer til centrale transportcentre.
Som så mange andre steder har "man" haft gode venner fra hos dem, der senere bliver udråbt som fjender. Taleban er ingen undtagelse, da de tidligere har været vigtige samhandelspartnere for "dem", der havde store "handelsinteresser" i området". Især er det vigtigt at vide, om nogen er fjender fordi de vil os ondt eller om de er fjender fordi de dybest set ikke vil forære deres naturressourcer væk for ingenting og blot for at blive holdt hen i stenalderlignende fattigdom.
Jeg nåede ikke at få fingrene i et eksemplar af Politiken, desværre, men ingen udsagn so far antyder, at der er afsløret detaljer om forsvarets offensive rolle.
Men vist er det interessant bl.a. at høre, at jægersoldaterne optræder i forklædninger/burkaer som infiltratorer i de miljøer de nu engang befinder sig i.
Men, jeg vil også vide om de danske soldater, i falsk forklædning selv gennemfører aktioner, og hvis denne fremgangsmåde er udbredt blandt jægersoldater, begynder man så småt at forstå burka-forbuddet herhjemme.
Anyway, så sætter jeg stor pris på at blive informeret, så man i det mindste er bedre rustet som vælger til at sætte krydset et sted, hvor den overordnede politik omkring vores involvering i aktioner i langbortistan ikke på lang sigt sætter os dårligere som samhandelspartner og så vi ikke ved for stor offensiv rolle rent faktisk øger den sikkerhedsmæssige risiko, for eliten såvel som for menigmand dansker - og de danske soldater.
tilføjet af fghjioldnøafleuwrewe
At refererer om fortid skader da ikke
Kun hvis man ikke har rent mel i posen.
Kunne forstå hvis han stadig var aktiv i tjenesten.
tilføjet af Røde Orm
det at vi har soldater i udlandet
uden en direkte provokation fra deres side imod os
er for mig langt farligere end hvad en soldat kan skrive om det.
Det at danskerne får at vide hvad der foregår er måske den bedste måde at få vores soldater hjem igen i live, jeg har aldrig forstået hvad vi laver dernede
og det jeg har forstået er mig ufordøjeligt.
jeg glæder mig på en måde til at læse bogen,
selv om jeg gruer for hvad jeg vil få at vide om mine landsmænds
aggressioner dernede hvor peberet gror.
tilføjet af Hofnar
får man der hemmelige informationer
om hvad de skulle bruge sneskraberne til?
tilføjet af Hofnar
når nu sikkerhedsafsløringer
har gjort det farligere for danske soldater at begå sig i udlandet,
var det måske på tide at få vores unge mænd hjem igen.
tilføjet af Anonym
Nu skal jeg fortælle dig en sand historie
Forsvaret har et lager, med ting og sager der skal sendes ud til de danske soldater hvor de nu befinder sig.
For at hurtigt kunne få godset af sted, så er hele skidtet pakket på forhånd til ALLE tænkelige situationer.Også udsending til sne fyldtesteder. I store containere vel og mærke.
Alt dette grej, stå på det store lager, og en dag er der nogle soldater der skal have ny forsyning.
Så har kloge hoveder regnet ud at hvis de første skal til og skille standard pakke ad for at fiske sneskraberen op, så går det væsentlig hurtigere når den bare får en tur med.
På den måde så spare forsvaret en lagermedarbejder der først skal lokalisere, åbne containeren,finde kasserne, finde sneskraberen,og lukke kassen igen,og containeren.
Er det ikke smart?
Og du kan være helt og aldeles forvisset om de virkelig hemmeligheder når aldrig ud til offentligheden.
De forbliver hemmelige,der bruger de ikke en amatør som Thomas Rathsack.
tilføjet af Lovis
Nå, er han nu en amatør?
Så kan han vel ikke fortælle noget ikke alle andre amtører også ved.
tilføjet af Boerge
Tøger Sidegade ....
Tøger Seidenfaden vil SÅ gerne have os til at glemme, at han var en af de mest højtråbende i "Ytringsfrihed, MEN..."-gruppen under og efter tegningskrisen. Men det vil ikke lykkes ham. 😉
T.S. har da vist indset, at han efter sin "ytringsfrihed, MEN"-politik har kørt sig selv helt ud på et sidespor og gjort sin avis til en avis kun for de selvgode. Det prøver han så nu at gøre "godt igen" - desperat - og rammer HELT ved siden af - igen. 😃