Forts. Alder vs. kærlighed
Hej,
Jeg vil skrive et indlæg her, lidt i forlængelse af en anden debatstreng her, og så dog alligevel. Den streng jeg tænker på, er den der hedder ”Alders forskel” http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=75308
Denne debat har jeg fulgt med i, af flere gode grunde. Dog har jeg ikke sagt noget der.
Jeg har lagt vægt på, hvad folk synes om aldersforskellen. Men personligt bringer det mig stor harme, at læse den egoisme, selvforherligelse og umodenhed, forfatteren af debatoplægget udviser.
Det kan på ingen måder bringe mit pis i kog, at manden er 23, og pigen ”kun” er 14. Hvis de to, ærligt og oprigtigt har følelser for hinanden, så skal alderen vel ikke være den afgørende faktor i det. Følelser er ikke noget man selv kontrollerer om man skal have eller ej. At man kan styre, om man så vil agere på sine følelser, det er så en helt anden snak. Der mener jeg så, at forfatteren af debatoplægget er gået af sporet.
At have sex med en pige på 14, er ikke blot kriminelt, men så absolut også egoistisk, når man som forfatteren her, selv er 23. Det kan under ingen omstændigheder være pigen han tænker på, men der i mod udelukkende sine egne lyster.
Min egen seksuelle debut var nok efter manges mening, meget sen i optrækket, i det jeg selv var 21. Men jeg følte først jeg var ”klar” til det der, og det blev således til noget jeg vil huske som noget meget godt og positivt. Meget fordi det den gang var med den ”rette.”
Jeg har således meget svært ved, at på nogen måde kunne forestille mig, at en pige på 14, kunne have denne modenhed, og klarhed med sig selv, til vitterlig, dels at vide hvad hun går ind til, dels at vide om dette reelt er noget hun selv har lyst til.
Når det så er sagt, så vil jeg kaste håndklædet i ringen her, og tilstå, jeg er selv 33, og langt op over ørerne forelsket i en pige der nu her fylder 15. Rettere sagt, forelskelsen har for længst lagt sig. Det er hende, alt hun er, alt hun gør, alt hun siger, som jeg elsker fuldt ud. Jeg siger jeg elsker hende, for det gør jeg virkelig. Som en mand på 33, med to faste forhold bag mig, der sammenlagt tæller cirka 10 år, samt en datter på nu to år, så vil jeg mene, at jeg skam nok ved hvad kærlighed er.
Jeg havde en god snak med pigens far på et tidspunkt, hvor han ringede til mig. En mand som jeg faktisk fik en utrolig respekt for, gennem den snak vi havde der. I en meget venlig, men helt klart forståeligt bekymret stemme, gjorde han klart for mig, at han nok ikke lige var så vild med tanken om, at jeg som mand på 33, sagde mig have den slags følelser for netop hans datter. Han stillede mig således et spørgsmål, som jeg har tænkt ufatteligt meget over. ”Hvad kan en mand på 33, have til fælles med en ung pige på 14?”
Personligt måtte jeg indrømme for hendes far, at var det MIN datter, så ville jeg ikke vide hverken ud eller ind. Det gør jeg stadig ikke. Jeg ville nok have gået totalt amok, og fundet mig et haglgevær et sted. Men jeg har så forsøgt spørge mig selv, om hvordan jeg kan acceptere min egen kærlighed, håbe og tro på, at andre ville det, men så ikke selv være klar til, at gøre det samme med min egen datter hvis det var.
Pigen som jeg elsker, er en pige jeg lærte at kende gennem en chat på en meget velrenommeret website. En website hvor det over hovedet ikke havde med noget af den art at gøre. Her begyndte vi i det små at snakke sammen, og jo mere vi snakkede sammen, jo mere kunne jeg li den ”person” jeg snakkede med. Vores samtaler blev længere og længere, dybere og dybere, for til sidst at vare fra vi stod op, og til vi gik i seng. Der var ikke det vi ikke kunne snakke om.
Jo mere vi snakkede sammen, og jo mere jeg lærte pigen at kende, jo mere vi hver i sær lukkede op for mange ting, så gik det op for os, at vi på så mange måder tænkte ens, følte det samme for ting, så ens på verden og livet. Kort sagt, når vi snakkede sammen, så var vi som to dråber vand der fandt sammen til noget større.
Det skal måske for god ordens skyld siges, at emner som sex og andet i den retning, ALDRIG var på dagsordnen der.
Gennem det website, hvor vi lærte hinanden at kende der, sendte jeg helt i starten en lille venlig fødselsdags hilsen til pigen, den dag da hun fyldte 14. Dette skete en af de absolut første dage vi snakkede sammen. Så jow, jeg burde nok et sted, havde været klar over hendes alder. Men det var ikke noget jeg tænkte så meget over lige der. Hun var jo blot en jeg snakkede lidt med, og så var det jo det.
Alt efter som vi så snakkede sammen, jo flere ting vi fik snakket om, jo mere kunne jeg li den ”person” jeg snakkede med. Jeg fandt ud af, at jeg var sku forelsket i denne ”person.” Denne ”person” havde ramt mig, på en måde jeg bare ikke kunne forklare. Jeg vidste ikke hvem vedkommende var, hvordan vedkommende så ud, eller på anden måde noget som helst. Andet end, at når jeg stod op, så tændte jeg computeren, i håbet om at netop ”hun” var online, og havde tid til at snakke.
Så skete det så en dag, at jeg faldt over hendes profil på dette website, hvor jeg på det tidspunkt også for første gang så et billede af pigen. Fyldt af en underlig glæde og varme, så læste jeg hendes profil fra start til slut, ind til jeg fik en mursten i hovedet. Den pige jeg elskede så højt, hun var KUN 14. Nu bliver hun så 15 om et par dage her, men hvilken forskel gør det, andet end at jeg har elsket hende så længe.
Jeg har ikke selv VALGT at elske pigen, jeg gør det bare, og jeg gør det fordi at netop hun, hun er som hun nu er. Andet kan jeg egentlig ikke sige. Hun er bare så sød, hun er så dejlig, på alle måder, hun er en pige man seriøst kan snakke højt og lavt med, en der tænker og føler præcis som mig.
Nogle vil sige, at jeg er vildt umoden. Den snak gør mig sq gal, for det er som sådan ikke mig man bedømmer der, men den pige jeg elsker. Hun er langt fra umoden, af sin alder at være. Tvært imod, så er hun på mange måder langt mere voksen, en dem der har en højere alder. Alder er altså ikke altid lig med, at være voksen og moden.
Helt klart er dog, at hun grundet sin unge alder, stadig har mange ting hun skal lære, mange ting hun stadig skal få lov til, at i ro og fred få tage stilling til, at finde sig selv i. Det er der slet ingen tvivl om, og må fanden tage den der prøver at lave om på det. Hun skal nok blive voksen, men der er ingen grund til at skynde på det, for det bliver hun ikke voksen af, men kun ødelagt og snot forvirret. Det byder man ikke nogen man virkelig elsker, hvor unge eller gamle de så end måtte være.
Jeg vil egentlig med dette oplæg, henvende mig til, dels de unge piger her, der kan forstå hvordan en pige på 14 – 15 år føler og tænker, og som den vej kunne give et par ord med på vej her. Men ikke mindst, alle jer forældre der ude, der har pigebørn i denne alder.
Hvis en mand på 33, og en pige på 15, virkelig ærligt og oprigtigt, på alle måder, med fuld respekt for hinanden og hinandens alder, vitterlig er forelskede i hinanden. (Glem alle tanker omkring sex, for det er der slet ikke på tale her, og kommer heller ikke de næste mange år.) Hvad så ?
Jeg vil skrive et indlæg her, lidt i forlængelse af en anden debatstreng her, og så dog alligevel. Den streng jeg tænker på, er den der hedder ”Alders forskel” http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=75308
Denne debat har jeg fulgt med i, af flere gode grunde. Dog har jeg ikke sagt noget der.
Jeg har lagt vægt på, hvad folk synes om aldersforskellen. Men personligt bringer det mig stor harme, at læse den egoisme, selvforherligelse og umodenhed, forfatteren af debatoplægget udviser.
Det kan på ingen måder bringe mit pis i kog, at manden er 23, og pigen ”kun” er 14. Hvis de to, ærligt og oprigtigt har følelser for hinanden, så skal alderen vel ikke være den afgørende faktor i det. Følelser er ikke noget man selv kontrollerer om man skal have eller ej. At man kan styre, om man så vil agere på sine følelser, det er så en helt anden snak. Der mener jeg så, at forfatteren af debatoplægget er gået af sporet.
At have sex med en pige på 14, er ikke blot kriminelt, men så absolut også egoistisk, når man som forfatteren her, selv er 23. Det kan under ingen omstændigheder være pigen han tænker på, men der i mod udelukkende sine egne lyster.
Min egen seksuelle debut var nok efter manges mening, meget sen i optrækket, i det jeg selv var 21. Men jeg følte først jeg var ”klar” til det der, og det blev således til noget jeg vil huske som noget meget godt og positivt. Meget fordi det den gang var med den ”rette.”
Jeg har således meget svært ved, at på nogen måde kunne forestille mig, at en pige på 14, kunne have denne modenhed, og klarhed med sig selv, til vitterlig, dels at vide hvad hun går ind til, dels at vide om dette reelt er noget hun selv har lyst til.
Når det så er sagt, så vil jeg kaste håndklædet i ringen her, og tilstå, jeg er selv 33, og langt op over ørerne forelsket i en pige der nu her fylder 15. Rettere sagt, forelskelsen har for længst lagt sig. Det er hende, alt hun er, alt hun gør, alt hun siger, som jeg elsker fuldt ud. Jeg siger jeg elsker hende, for det gør jeg virkelig. Som en mand på 33, med to faste forhold bag mig, der sammenlagt tæller cirka 10 år, samt en datter på nu to år, så vil jeg mene, at jeg skam nok ved hvad kærlighed er.
Jeg havde en god snak med pigens far på et tidspunkt, hvor han ringede til mig. En mand som jeg faktisk fik en utrolig respekt for, gennem den snak vi havde der. I en meget venlig, men helt klart forståeligt bekymret stemme, gjorde han klart for mig, at han nok ikke lige var så vild med tanken om, at jeg som mand på 33, sagde mig have den slags følelser for netop hans datter. Han stillede mig således et spørgsmål, som jeg har tænkt ufatteligt meget over. ”Hvad kan en mand på 33, have til fælles med en ung pige på 14?”
Personligt måtte jeg indrømme for hendes far, at var det MIN datter, så ville jeg ikke vide hverken ud eller ind. Det gør jeg stadig ikke. Jeg ville nok have gået totalt amok, og fundet mig et haglgevær et sted. Men jeg har så forsøgt spørge mig selv, om hvordan jeg kan acceptere min egen kærlighed, håbe og tro på, at andre ville det, men så ikke selv være klar til, at gøre det samme med min egen datter hvis det var.
Pigen som jeg elsker, er en pige jeg lærte at kende gennem en chat på en meget velrenommeret website. En website hvor det over hovedet ikke havde med noget af den art at gøre. Her begyndte vi i det små at snakke sammen, og jo mere vi snakkede sammen, jo mere kunne jeg li den ”person” jeg snakkede med. Vores samtaler blev længere og længere, dybere og dybere, for til sidst at vare fra vi stod op, og til vi gik i seng. Der var ikke det vi ikke kunne snakke om.
Jo mere vi snakkede sammen, og jo mere jeg lærte pigen at kende, jo mere vi hver i sær lukkede op for mange ting, så gik det op for os, at vi på så mange måder tænkte ens, følte det samme for ting, så ens på verden og livet. Kort sagt, når vi snakkede sammen, så var vi som to dråber vand der fandt sammen til noget større.
Det skal måske for god ordens skyld siges, at emner som sex og andet i den retning, ALDRIG var på dagsordnen der.
Gennem det website, hvor vi lærte hinanden at kende der, sendte jeg helt i starten en lille venlig fødselsdags hilsen til pigen, den dag da hun fyldte 14. Dette skete en af de absolut første dage vi snakkede sammen. Så jow, jeg burde nok et sted, havde været klar over hendes alder. Men det var ikke noget jeg tænkte så meget over lige der. Hun var jo blot en jeg snakkede lidt med, og så var det jo det.
Alt efter som vi så snakkede sammen, jo flere ting vi fik snakket om, jo mere kunne jeg li den ”person” jeg snakkede med. Jeg fandt ud af, at jeg var sku forelsket i denne ”person.” Denne ”person” havde ramt mig, på en måde jeg bare ikke kunne forklare. Jeg vidste ikke hvem vedkommende var, hvordan vedkommende så ud, eller på anden måde noget som helst. Andet end, at når jeg stod op, så tændte jeg computeren, i håbet om at netop ”hun” var online, og havde tid til at snakke.
Så skete det så en dag, at jeg faldt over hendes profil på dette website, hvor jeg på det tidspunkt også for første gang så et billede af pigen. Fyldt af en underlig glæde og varme, så læste jeg hendes profil fra start til slut, ind til jeg fik en mursten i hovedet. Den pige jeg elskede så højt, hun var KUN 14. Nu bliver hun så 15 om et par dage her, men hvilken forskel gør det, andet end at jeg har elsket hende så længe.
Jeg har ikke selv VALGT at elske pigen, jeg gør det bare, og jeg gør det fordi at netop hun, hun er som hun nu er. Andet kan jeg egentlig ikke sige. Hun er bare så sød, hun er så dejlig, på alle måder, hun er en pige man seriøst kan snakke højt og lavt med, en der tænker og føler præcis som mig.
Nogle vil sige, at jeg er vildt umoden. Den snak gør mig sq gal, for det er som sådan ikke mig man bedømmer der, men den pige jeg elsker. Hun er langt fra umoden, af sin alder at være. Tvært imod, så er hun på mange måder langt mere voksen, en dem der har en højere alder. Alder er altså ikke altid lig med, at være voksen og moden.
Helt klart er dog, at hun grundet sin unge alder, stadig har mange ting hun skal lære, mange ting hun stadig skal få lov til, at i ro og fred få tage stilling til, at finde sig selv i. Det er der slet ingen tvivl om, og må fanden tage den der prøver at lave om på det. Hun skal nok blive voksen, men der er ingen grund til at skynde på det, for det bliver hun ikke voksen af, men kun ødelagt og snot forvirret. Det byder man ikke nogen man virkelig elsker, hvor unge eller gamle de så end måtte være.
Jeg vil egentlig med dette oplæg, henvende mig til, dels de unge piger her, der kan forstå hvordan en pige på 14 – 15 år føler og tænker, og som den vej kunne give et par ord med på vej her. Men ikke mindst, alle jer forældre der ude, der har pigebørn i denne alder.
Hvis en mand på 33, og en pige på 15, virkelig ærligt og oprigtigt, på alle måder, med fuld respekt for hinanden og hinandens alder, vitterlig er forelskede i hinanden. (Glem alle tanker omkring sex, for det er der slet ikke på tale her, og kommer heller ikke de næste mange år.) Hvad så ?