Jeg vil gerne/og har brug for at tale videre om det fra i går.
Linket til "debatten" fra i går er her: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=24&posting=789842
Og jeg vil gerne sige tak for hjælpen i går... det hjælper også at "tale" med nogen om ens problemer..!
TAK TAK TAK
tilføjet af Burren
husk at smule og komme videre
du har fået mange råd, heldigvis, det er jo derfor vi skriver, jeg mener for at få seriøs respons, men jeg tror måske du skulle få fingeren ud af navlen og stoppe din egen selvmedlidenhed, jo mere du dyrker den, jo mere svinder dit selvværd ind til ingen ting..
Op på hesten, du er ung og elsket så var dog glad for det, børn osv kommer helt sikkert og din mand skal måske bare lige sunde sig, måske han er bangew for ikke at slå til i forhold til et barn, hvis han ikke føler han slår til i forhold til jer.
tilføjet af Anonym
Leon...
Har du tænkt over det jeg sagde igår.....?
tilføjet af ...
Ja det har jeg
jo Der er mere der er faldet på plads nu men jeg er bange for at tage tyren ved hornene... tror jeg!
Det meste af det som folk har skrevet til mig her inde har hjulpet til at få tingene til at falde på plads... men jeg er ikke koreret!
jeg tænker og tænker og hvis jeg får læst det meste af det der er skrevet i gennem så tror jeg at det kommer mere på plads.. minmand er ikke den bedste at fortælle sine følelser til men nogen gange er han OK til at lytte...
men jeg er ikke så forvirret mere efter i dag og i går.. så noget har det da hjulpet...
og det er da bedre end ingen ting! :)
tilføjet af Q 50
Jeg fornemmer.
Hejsa.
Her er lidt af hvad jeg fornemmer ud af det du har skrevet.
Du blev gift i en tidlig alder og det var drømmen om en dejlig familie du ubevidst i dit indre følte, måske ikke helt den store kærlighed fra din side, men trygheden i at være 2.
Nu har I været sammen i ca. 5 år og dine føleser er ikke helt de samme nu som da du mødte din mand meget tidligt i din ungdom.
Men jeg fornemmer at du kan have en lille depresion, for du ved ikke hvad du vil med det hele. Tror du er bamge for at blive alene, så hellere holde dig til det du ved du har og derfor er du måske lidt bamge for at HAN måske en dag ikke er der mere og derfor tror du et barn vil gøre forholdet stærkere, så I bliver sammen. Men et barn holder ikke 2 mennesker sammen af den grund.
Så du bliver nød til at lærer dig selv at kende og blive et stærkere menneske og sig til dig selv, hvad og hvorfor vil jeg gerne have et barn, er det fordi du så har et lille væsen der er afhængig af dig og altid vil være i dit liv, så du ikke føler dig alene eller vil du holde på din mand, for ikke at blive alene selv om du måske inderst inde godt ved at du ikke har de helt store fælelser for ham mere. Fornemmer du tænker jeg ved hvad jeg har, men ved ikke hvad jeg får og så bliver du desperat og vil have et barn du kan gå og nussepusse om og give og få kærlighed af, så er du ikke helt alene i verden.
Det kunne være rigtig godt for dig at gå på et kursus (lær dig selv at kende) eller til noget meditation. :-) eller kurser for selvtillid/selvværd, ja der er mange gode ting for lige netop dig også, prøv at søg på nettet. Håber du finder din lykke og dit valg her i livet. :O))
Mange kærlige tanker til dig.