Fortæl mig, hvad jeg er...

Sagen er den at min kæreste en gang hver uge kører i bil til sin fritidsaktivitet.
Hver gang spørger X om han kan køre med - hvilket min kæreste siger ja til.
Han henter ham ved hans dør og bringer ham tilbage igen.
Og hvad så?
Jo, X har aldrig givet så meget som en krone for at køre med. Det irriterer mig grænseløst...
Er det mig der er smålig eller er min irritation berettiget?
Og hvis du er X, vil du så ikke fortælle mig, hvordan du uge efter uge kan køre i gratis taxi. Jeg ved, at du ikke er en fattig studerende, men faktisk har et vellønnet job... Hvilke tanker gør du dig?

Egentligt er spørgsmålet, har i fælles økonomi?
Hvis ikke så skald du blande dig uden om.
Og hvis du begynder at blande dig i et arrangemant de har haft kørende længe. SOm de forhåbentligt har det fint med. Så må du bare æde det og lade det gå.

Alt er fælles - børnene, bilen, lejligheden, økonomien...
Og havde vi penge nok på kontoen, så ville det sikkert heller ikke genere mig (så meget)... Men situationen er en anden, da vi begge er nyuddannede og derfor endnu ikke ejer kæmpe formuer...
Men tak for svar:)

Jeg havde for en del år siden en (nu forhenværende...!) ven som havde det på samme måde.
Han forventede at jeg gladeligt hentede og bragte ham hver dag, "for jeg skulle jo alligevel den vej..."
Når jeg foreslog at vi de næste par uger kunne bruge hans bil, var det ikke så godt for fruen skulle køre guldfisken til dans, eller noget...
Så en morgen hentede jeg ham, og i stedet for at køre den sædvanlige omvej for at sætte ham af ved hans arbejde, satte jeg ham af der hvor jeg selv arbejdede.
Han blev edderspændt rasende, for nu skulle han jo selv finde ud af at komme de 4-5 km til arbejde, og det var jo pissedyrt med en taxi, osv osv....
Jeg fortalte ham at jeg efterhånden var træt af at skulle betale benzin for at han kunne komme gratis på arbejde. Det blev han ikke lykkeligere af, og med brug af fuldstændig vidunderlige bandeord og beskrivelser af mig som person, fortalte han at jeg ikke skulle tænke på at hente ham til fyraften, han skulle nok selv finde ud af at komme hjem.
Det lå jo heller ikke lige i kortene at jeg ville hente ham, og faktisk har jeg ikke set ham eller hans kone siden, men jeg har da hørt fra ham gennem fælles venner som havde stor fornøjelse af at gengive hans beskrivelse af hændelsen, som var en del anderledes end min opfattelse af det passerede.
Mine venner kendte ham jo lige så godt som mig, så fik os nogle billige grin.
Så nej, du er ikke smålig!
Må jeg foreslå at du viser din kæreste dette indlæg til inspiration?

Vil helt sikkert overveje at vise ham dette - og tak for svar.
Vi taler om, at kæresten skal forlade mig og børnene tidligere, fordi han da lige skal hente... Ja, det mindste X kunne gøre var da at komme herhen - men nogle mennesker skal da nok sørge for at gøre det behageligt for dem selv - hvor ville jeg ønske, at min kæreste var mand nok til at sige, at det fandme ikke er gratis at køre med. Og vi taler IKKE om, at de er gode venner ellers - det er kun den ene aften de har noget med hinanden at gøre...

Det var en lidt anden situation.
Du er nok nød til først at snakke med din kærste. For hvis han ikke har set et problem. Så kan manden jo ikke tankelæse.
Jeg håber i finder en god løsning. 😃 😃 😃

og tilfreds.