5tilføjet af

Forvirret som ind i fanden

Jeg skriver i bund og grund denne debat, fordi at jeg ganske enkelt ikke kan tale med nogen omkring det. Så her kommer min historie:
Da jeg mødte min kæreste slog han benene væk under mig med det samme! Jeg faldt, og jeg faldt hårdt! Han behandlede mig som en prinsesse og fik mig til at føle at jeg var levende og speciel! Jeg dansede nærmest 24 timer i døgnet, SÅ glad var jeg. Jeg elsker ham og jeg ved at han elsker mig. Ingen tvivl... Men allerede fra tidlig start af vores forhold forbød han mig at gå i byen og have kontakt med det andet køn udover min familie. Jeg har altid haft en god slat drenge-venner, som jeg bare fungerede super godt med og har kendt flere, flere år tilbage! Men alt dette har jeg kasseret for hans skyld. Han har altid været jaloux og det har jeg vidst, men efterhånden som tiden er gået er det bare kørt en lille smule af sporet. Jeg har været nødssaget til at slette min facebook profil, pga. hans jalouxi. Når jeg f.eks. går oppe i byen eller er ude, er jeg tit ude for at en masse fyre råber diverse ting efter mig og mange af dem har haft fundet mig på Facebook og skrevet, men jeg har aldrig nogensinde vist nogen som helst interesse tilbage! Men jeg slettede min facebook profil for at berolige ham. Jeg ønskede ikke at det skulle spolere vores tillidsbånd.
For nogen uger tilbage kom vi i et skænderi, hvor han stikker mig et par lussinger. (Det skal lige siges at det ikke er tøse-lussinger, men virkelig en fra højre!) og samtidig skulle jeg sige grimme ting om mig selv højt. Jeg blev selvfølgelig chokeret og meget skræmt. Efterfølgende er han bare begyndt at slå mig over de mindste ting, nedgøre mig verbalt, tager fat i mine fingre og vreder dem rundt samtidig med at jeg skal sige at jeg elsker ham og får mig til at få det dårligt omkring mig selv. Det er kommet så langt ud at han har fået mig til at "indrømme" at jeg selv fortjener det, men så snart jeg er alene og tænker over episoderne kommer græde turene! Sammen med ham, kan han få mig til at føle at det er en normal ting at stikke mig en flad, hvis jeg ikke lige gør som han mener er rigtigt, men så snart jeg er alene kan jeg sagtens se at det er et kæmpe problem. Han fortæller mig at han elsker mig så meget, at han er bange for at jeg skal gå fra ham og derfor bliver frustreret og ikke kan styre det selv. Jeg tør ikke gå fra ham, da jeg er bange for udfaldet, men når jeg er sammen med ham ønsker jeg det ikke? Eller gør jeg? Jeg føler mig meget fanget, specielt da jeg hver gang jeg går i seng alene - bare græder!!!!

Jeg ved i fleste vil kommentere denne tråd med "Gå fra ham", men jeg søger også nogle som måske har været eller er i nogenlunde samme båd. Jeg føler ikke at jeg kan komme ud af det.
tilføjet af

Forvirret som ind i fanden

Søde dig det er en rigtig hård situation du sidder i.
Du skriver ikke hvor gammel du er❓Bor i sammen❓Hvor længe har i kendt hinanden ?
Mit råd til dig er, fortæl ham du skal besøge din mor, ring en af dine gamle drenge venner op, forklar dem situationen, og spør om du må være hos dem imens du skriver en meget bestemt SMS hvor du slår op ala det her
Hej .... Jeg vil ikke være sammen med dig mere, jeg elsker dig ikke mere og jeg vil ikke acceptere du slår mig. Du har fået mig til at slette min facebook profil, jeg stoppede med at se mine drengevenner og du får mig endda til at sige det er min egen skyld du slår mig. Jeg er bange for at du en dag, slår så hårdt at jeg ender på hospitalet.
Jeg vil gerne have du respektere at jeg ikke ønsker at se dig, hører fra dig eller lignede. Jeg har fortalt andre hvad du har gjort og næste gang du rør mig politianmelder jeg dig.....
Farvel
Du må endelig ikke tro han ikke slår igen, eller forholdet står til at redde. Første gang en mand slår, er aldrig sidste gang. Han elsker dig ikke, man slår ikke en man elsker, han vil eje dig, som man ejer en bil.
Kærlighed er frihed, respekt og ønsket om det bedste for den man elsker....
tilføjet af

Føj, det var godt nok ubehagelig læsning

Hej,
Du har brug for hjælp. Disse kan hjælpe dig: http://www.familievold.dk/
Du kender godt resten af svaret - gå fra ham.
Men føj, jeg kan godt forstå at du er bange... det lyder helt vildt, sygt og meget skadeligt.
Men som en kvinde, ville jeg være bange - for mig selv her og nu, men endnu mere for hvis p-pillen fejler, og jeg pludselig står med et barn...
... som han har ret til at være alene med hver weekend. Når han kan gøre sådan med en voksen kvinde, som ham elsker. Hvad vil der ikke ske med et barn, som opfører sig umuligt?
Føj, det får mig næsten til at have det helt dårligt.
Jeg håber at du finder hjælp. Genfind en af dine gamle venner (helst en stor fyr), og få ham til at komme og bare være i det andet rum, når du siger stop. Eller flytter ud hvis i allerede bor sammen (det er dog ikke mit indtryk at i bor sammen).
Det andet her ødelægger dig, som du ved, både fysisk og psykisk.
Jeg har før hørt og hjulpet når der var vold i forholdet ["lussinger"]. Men han ydmyger dig ligefrem.
Med venlig hilsen
Ieet


Jeg skriver i bund og grund denne debat, fordi at jeg ganske enkelt ikke kan tale med nogen omkring det. Så her kommer min historie:
Da jeg mødte min kæreste slog han benene væk under mig med det samme! Jeg faldt, og jeg faldt hårdt! Han behandlede mig som en prinsesse og fik mig til at føle at jeg var levende og speciel! Jeg dansede nærmest 24 timer i døgnet, SÅ glad var jeg. Jeg elsker ham og jeg ved at han elsker mig. Ingen tvivl... Men allerede fra tidlig start af vores forhold forbød han mig at gå i byen og have kontakt med det andet køn udover min familie. Jeg har altid haft en god slat drenge-venner, som jeg bare fungerede super godt med og har kendt flere, flere år tilbage! Men alt dette har jeg kasseret for hans skyld. Han har altid været jaloux og det har jeg vidst, men efterhånden som tiden er gået er det bare kørt en lille smule af sporet. Jeg har været nødssaget til at slette min facebook profil, pga. hans jalouxi. Når jeg f.eks. går oppe i byen eller er ude, er jeg tit ude for at en masse fyre råber diverse ting efter mig og mange af dem har haft fundet mig på Facebook og skrevet, men jeg har aldrig nogensinde vist nogen som helst interesse tilbage! Men jeg slettede min facebook profil for at berolige ham. Jeg ønskede ikke at det skulle spolere vores tillidsbånd.
For nogen uger tilbage kom vi i et skænderi, hvor han stikker mig et par lussinger. (Det skal lige siges at det ikke er tøse-lussinger, men virkelig en fra højre!) og samtidig skulle jeg sige grimme ting om mig selv højt. Jeg blev selvfølgelig chokeret og meget skræmt. Efterfølgende er han bare begyndt at slå mig over de mindste ting, nedgøre mig verbalt, tager fat i mine fingre og vreder dem rundt samtidig med at jeg skal sige at jeg elsker ham og får mig til at få det dårligt omkring mig selv. Det er kommet så langt ud at han har fået mig til at "indrømme" at jeg selv fortjener det, men så snart jeg er alene og tænker over episoderne kommer græde turene! Sammen med ham, kan han få mig til at føle at det er en normal ting at stikke mig en flad, hvis jeg ikke lige gør som han mener er rigtigt, men så snart jeg er alene kan jeg sagtens se at det er et kæmpe problem. Han fortæller mig at han elsker mig så meget, at han er bange for at jeg skal gå fra ham og derfor bliver frustreret og ikke kan styre det selv. Jeg tør ikke gå fra ham, da jeg er bange for udfaldet, men når jeg er sammen med ham ønsker jeg det ikke? Eller gør jeg? Jeg føler mig meget fanget, specielt da jeg hver gang jeg går i seng alene - bare græder!!!!

Jeg ved i fleste vil kommentere denne tråd med "Gå fra ham", men jeg søger også nogle som måske har været eller er i nogenlunde samme båd. Jeg føler ikke at jeg kan komme ud af det.
tilføjet af

Forvirret som ind i fanden

UD med ham [!] [!]
Vi mænd kaster blikke til kvinder konstant og går videre til hyggesnak samt kan have intime samtaler med veninder i forhold til anden side, uden at vi nødvendigvis er ude på at komme i trusserne på dem, men det opfatter din kæreste samt andre af samme type helt forkert, og desværre er det sjældent at de bedrer sig når de skifter kærester.
tilføjet af

Forvirret som ind i fanden

Problemer er ikke dig!du har gjort alt han bad om...
Problemet er inden i ham! 🙁
https://www.youtube.com/watch?v=I_is1iyUDJ8
Uanset hvad hans adfærdsændring skyldes(mørke depressive tanker)er det ikke okay han slår,og skader dig han burde elske,og derfor vise det,og sørge for I har det godt!
der er en grænse...
grænsen hedder VOLD!enten skal han lære,at behandle dig ordentligt,ellers...kan det godt ende i en situation hvor du behøver både beskyttelse,og hjælp...
enten skal han komme til fornuft(for det,der ender galt)ellers hedder,det væk...uden,at se dig tilbage...det er enten/eller.......han skal åbne op!han kan ik`regne med,at du er tankelæser......stå ikke model til nedgørelse,og vold(han psyker dig)
tilføjet af

Forvirret som ind i fanden

Manden er skør.
Med ham kan du ikke bygge en fremtid op, han vil ødelægge dig totalt, så kom ud af det der og det kan kun gå for langsomt.
Jeg forstår alså ikke i kvinder,der må være noget der kortslutter oppe i jeres hoveder siden i kan elske en mand der i den grad dominerer jer, eller har han penge, så i kan købe noget af det dyre stads i smører i hovedet og tager på kroppen..
Hej
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.