papfar

hej jeg er en enlig mor til to på 3 og 6 år, jeg har nu kommet sammen med min kæreste i et ½ år men jeg føler ikke rigtig han har plads til mine børn i sit hjerte, han siger det er fordi det er for tidligt i forholdet til at han kan have nogen kontakt med børnene, hvor jeg føler at han da godt kunne lege lidt med dem, tale med dem, eller endda passe dem i et par timer, hvis det var nødvendigt. Især nu hvor vi snakker om at vi skal flytte sammen.
Er det mig der forventer for meget af ham, jeg kan bare ikke lade være med at blive ked af det på mine børns vejne når jeg ser dem tage kontakt til ham og at han ikke gengælder kontakten.
JEg forventer jo ikke at han skal være deres far, men bare en god ven der er der i det daglige for dem.
Mine børn har kun lidt kontakt til deres rigtige far, som jeg forlod da jeg ventede den yngste.
Håber i kan hjælpe med en objektiv mening :O)
HIlsen Cedance

Jeg er selv enlig mor til 2 drenge, 7 og 8 år. Min mening er at har han ikke taget dem til sig på 6 mdr. hvornår havde han så tænkt sig det. Altså enten føler man noget eller også ikke. Og med sine børn skal man også tænke på at de ikke knytter sig til nogle, som ikke gengælder deres føelser.
Jeg ville nok tage en alvorlig snak med kærsten, og finde ud af om han er alvorlig i forholdet ellers ville jeg vise ham døren, om ikke andet så for børnenes skyld. Men nok mest for min egen. Hvis ikke han vil ofre sin tid på at lærer, det der er kærest for hende han elsker, at kende, og tage den tid det tager for at knytte bånd. Jamen så brug ikke tid på at knytte bånd til ham.
Men det er min mening.

Hej Cedance,
er helt enig med nullee... hvis han på seks måneder ikke har vist interesse for dine børn i et forhold der er så 'seriøst' at I overvejer at bo sammen, hvornår skal det SÅ komme!! Hold ham LANGT væk fra dit navneskilt på døren, nyd ham som kæreste/elsker 'på deltid' og får han på et tidspunkt god kontakt med ungerne, SÅ overvej hvad der skal ske... Er han uforstående over for at han ikke bare kan rykke ind til fast f**** og varm mad uden at involvere sig i dine unger er han ikke værd at samle på.. Personligt ville alle mine alarmsignaler blinke og man ville ikke ku se hans røv for bare skosåler!! Held og lykke

Jeg er selv enlig far med 2 hjemmeboende børn i mere end 6 år+ en datter hos mor.
Du skriver ikke om din kæreste selv har børn? Jeg har boet sammen med kæreste med tilsammen 5 børn og det er meget svært. Mit råd: Hvis han ellers er sød og kærlig skal hans forhold til dine børn nok udvikle sig hen ad vejen, men pres ham ikke og forvent ikke mere end almindelig voksen/barn kontakt. Han har valgt kærligheden til dig og det har du vel også til ham? Hvis han ikke selv har børn, er han jo helt ude på krybesporet.

Flyt ikke sammen med ham før forholdet til dine børn er acceptabelt. Det er dine børn som skal dele din opmærksomhed og det er din samvittighed som fungere som kassekredit. Et halvt år er ikke lang tid med de store omkostninger det kan have.

tak for svarene,han har selv en søn på 11, som jeg selv har fået et rigtig godt forhold til og han er glad for mig.
vi havde fundet et hus vi kunne flytte ind i men jeg har sagt at jeg ville vente fordi at jeg også føler at det med børnene skal på plads først....
og lige nu spekulere jeg så bare på om der skal gives tid eller om der skal stoppes nu selvom det er svært for jeg holder jo meget af manden
Hilsen Cedance

Svar 3. Nyd to-somheden og lær ham at kende. Drop drømmene og huset en tid.
Held og lykke

men min tidligere kæreste havde en lille dreng.
Dette viste sig af en eller anden grund ikke at være noget problem. Jeg kom til at elske ham med det samme.
Jeg har nu senere, hvor jeg er alene opdaget, at det måske ikke er en selvfølge. Der er ligesom to parter, man skal blive forelsket i.

Jeg er selv mor -Og jeg kan love dig at en kæreste skulle fra dag et acceptere "alle zusammen"! Ikke at man ikke lige kan vente med at se ungerne til man ved det er "dig og mig" og at kemien er der, men helt ÆRLIG, efter et 1/2 år er det tid til handling efter min mening.. Ønsker han at engagere sig eller er det KUN moderen han lyster❓Så går det jo ikke lige.. Stil stolen for døren og spørg ham før dine børn lider under det, de knytter sig som regel meget hurtigt til folk :)
Tanker...

Hejsa,
Kan godt forstå hvorfor du er usikker!!! Jeg har selv været enlig mor i 6 år til 2 børn på nu 10 og 12 år. I de 6 år havde jeg "deltidskærester" i de dage hvor jeg ikke havde mine børn - men jeg havde en meget klar fornemmelse for at de mænd jeg var sammen med ikke var "bonus-far-materiale" det var slet ikke svært.
For et år siden mødte jeg den dejligste mand i verden - klart et emne til at være bonus-far.... børnene fik lov at møde ham allerede efter 2 uger - og hvis de ikke havde kunnet lide ham eller han ikke havde indvolveret sig i dem med det samme var min holdning fuldstændig klar: han måtte ud!!!!
Heldigvis gik det fint - vi bor nu sammen og han er mere en far for mine børn end deres egen far nogensinde bliver.
Mit råd til dig ender nok ud i at du skal holde din kæreste fra dine børn.... det gør simpelthen for ondt på dem (at der er en person i nærheden af dem der ikke er indvolveret i dem) på dig: fordi du kan se dine børn synes det er mærkeligt at deres mor vælger at være sammen med en person der ikke forsøger at lære dem at kende.......
Det er ikke rimeligt overfor nogen af jer. Og til kæresten: det er nok lidt ærgeligt at han ikke kan se værdien i at lære dine børn at kende - det er en helt ny verden for et menneske der ikke har børn... :-))))) SYND for ham.... :-)
Vær sammen med ham når du ikke har børn - og nyd det i fulde drag - så går du heller ikke og er ked af de ting du ser i din nærhed når de 3 mennesker du holder allermest af ikke har det godt sammen.... :-)
Held og lykke