Fra forlovet til psykolog!!

Jeg har mærket utroskab på min egen krop. Min kæreste og forlovede gennem 6 år valgte at leve et dobbeltliv med mig og en pige som vi begge kendte. Hun har været i vores hjem... Vi er ikke sammen den dag idag. Jeg valgte at stoppe al kontakt med ham. Udover det gav han mig også klamydia fra hende...lækkert:-( Det er det værste jeg nogensinde har prøvet at finde ud af at alle ord der er kommet ud af hans mund i ca 6 mdr var løgn. Det gør sgu ondt. Hele min verden forsvandt omkring mig. Pludselig var alle ens fremtidsplaner væk. Hele mit fundament forsvandt for hvad nu?? nu var det jo bare mig og sorgen. Jeg gik ned med flaget og går idag til psykolog for at komme videre. Jeg forstår stadig ikke hvordan han kunne gøre det mod mig hvordan kan man gøre sådan mod mennesker man holder af. Jeg er dog ved at indse at jeg er vinderen i sidste ende jeg har ikke været utro, jeg har ikke løjet og jeg har alle mine venner( han har mistet alle vores fælles venner pga løgne).. hvordan kan det være det værd?? Til alle der er utro. I forstår vist ikke hvad det kan gøre ved et andet menneske. Jeg håber i selv kommer til at mærke smerten en dag for så er jeg sikker på i stopper...

Hej..
Jeg forstår udenmærket du er knust... Hader selv utroskab og sidder her lørdag aften alene hjemme. Kæresten er til firma halløj i Århus hvor de skal overnatte på hotel og er ved og drikke sig hammer fulde.. Er mega jaloux anlagt og sidder lige nu med små tårer i mine øjne, i frygt for at miste ham, da han ikke kan klare min jalousi, han sys den er modbydelig, men elsker jo bare manden... Han svare ik så tit når jeg skriver og han lyder altid sur når han er steder uden mig, som fester og sådan.. Blir sku ked af ik og få at vide han savner mig eller et eller andet, eller han ringer og spørger om jeg er okay, når han ved jeg er jaloux...
Undskyld hvis jeg ødelage dit indlæg med det her...
Jeg overvejer selv psykolog sommetider men har ikke råd til det...

Hej triste pige jeg syntes ikke du har ødelagt hendes indlæg!! Og uha hvor jeg kender til din følelse fra dengang min eks mand, skulle alene i byen. Mine tanker var ved ham konstant og jeg var også meget jaloux, fordi han var en kvinde charmør og det brugte han også over for mig, fordi han vidste, at jeg var så jaloux.
Og til dig som skrev indlægget, vil jeg også sige til dig, at jeg også hader utroskab, man skal havde afsluttet forholdet til den anden person inden man starter et nyt, det andet er sjuft gjort!!

Så enkelt er det bare ikke. Hvis pigen her er blevet holdt for nar, er hun da helt berettiget mht.at være slået ud. Den anden pige omkring hendes ven, der ikke ringer tl hende når han er ude at rejde, men bliver sur når hun ringer, kunne da tyde på han er godt træt af hende - sikkert også hendes mistænksomhed, her er jeg enig. Men de der er mistænksomme ud over det velbegrundede lever så i et forhold, hvor den anden part ikke bekræfter dem nok. ´Det er mit gæt.
Har man det sådan, så synes jeg man skal slippe ham - også selvom man elsker ham. Stil ham på en prøve og vær dog ligeglad. Gør evt. det samme selv, når du rejser ud. Glem ham og lad ham selv ringe hvis han savner dig - og nyd så dit midlertidige singleliv imens I er væk fra hinanden. Man er nødt til at indregne at utroskab ofte finder sted, når parterne er væk fra hinanden. Men i virkeligheden startede utroskaben længe før...man er ikke tæt nok, hvis bare mistilliden får så meget spillerum som her. Forholdet er slet ikke "inde under huden" men mere overfladisk i indhold, derfor får utroskabsmistanken frit spillerum når man er væk fra hinanden.
Iøvrigt er jeg meget uenig med mange kvinder herinde. Det at blive svigtet er ikke selve handlingen UTROSKAB - det er alt det man ikke får af kærlighed imens forholdet står på. Så det må da være det savn man går rundt med i dagligdagen der er det værste, og ikke bagefter, hvor man opdager manden har været en utro. For mig at se kan det vel bare komme som en befrielse at få det at vide, hvis manden har været utro. Det giver jo en kræfter til at hente sine energier tilbage (hvor de før hang ubrugte hen som overskårne ledninger uden en modtager) og bruge dem på sig selv og et bedre liv.
Så jeg personligt vil da langt hellere have min mand var mig utro end det var mig der var ham utro. Det første ville frigøre en masse energi, og jeg ville ikke gide bruge et minut på at tænke på ham mere - udover nostalgisk selvfølgelig. Det sidsre derimod ville binde mine energier til ham, og ja da jeg selv har været ved at falde i utroskabsfælden for nylig (håber da stadig jeg kan holde bejleren på rette afstand!) så er det virkelig en rædselsfuld tilstand, fordi det er mit eget selvværd der får et knæk her. Altså jeg mister ikke noget selvværd hvis en mand er mig utro eller ikke gider have mig - tænker bare at vi så ikke var de rette for hinanden - derimod hvis jeg SELV svigter, og er utro overfor en mand jeg elsker. Det er sgu svært at leve med, og ville nok i mit tilfælde kræve jeg gik til en psykolog, hvilket jeg overvejede et stykke tid...
Men omvendt mener jeg man bør tænke andeledes ved evt. evigt. Det er ikke en selv der er noget i vejen med, hvis man har gjort sit bedste og levet ærligt overfor sin partner. Vil han/hun så ikke have en 100% men falder for andre, så er det bare ærgerligt, men da ikke sørgeligt. Jeg tilhører da mig selv og ingen andre. Skal jeg tilhøre en anden, så skal han/hun da værdsætte mig, det gør man ikke ved utroskab.
"Jeg tilhører den som værdsætter mig" er mit motto - hvis du kan bruge det til noget...hvilket jeg tvivler på. Vi tænker hvis meget forskelligt vi kvinder, kan jeg læse på debatten her ;-)

Puha den er svær... men der er håb. Igennem organisationen Sind kan man få 5 gange psykolog tider a 1 times varighed per gang, gratis. Det er det jeg har benyttet mig af. Jalousi er sgu noget svært noget. Det kan ødelægge rigtig meget så pas på du ikke ødelægger det for dig selv:-) Min veninde har også været meget jaloux på hendes kæreste og hun var tæt på at ødelægge det for sig selv. Tag chancen og kontakt psylologisk rådgivning, bare vær forberedt på lidt lang ventetid.

Hej
Lige været der selv, jeg sider med de samme spørgsmål som dig, hvorfor??? Der er ikke nogen svar så jeg tror ikke at det er godt at blive ved med at stille dem.
Min chef sagde at: istedet for at se ned i et sort hul, så vælg at se på tingene som et bjerg der skal bestiges, jo højere du kommer op jo bedre er udsigten og en dag står du på toppen. Jeg klattrer stadig og ind imellem glider jeg lidt tilbage.
Propel

virkelig dejligt indlæg (har i øvrigt også læst mange andre indlæg fra dig)
Tænker på om du også undrer dig over at vi fokuserer SÅ meget på det seksuelle, altså den seksuelle troskab/anerkendelse partnere imellem.
Jeg er meget enig med dig i at utroskab(den seksuelle) blot eret symptom på en egentlig psykisk utroskab/manglel på anerkendel, samhørrighed osv.
Egentlig skal vi fokusere på hvad man har sammen, og ikke se det ud fra hvad man har med andre...
Og så er det igen at jeg undres mht at man fokuserer så meget på laveste fællesnævner/sex.
Jeg mer, hvorfor vil man anerkendes så højt på det fysiske plan, er det da ik utopi og at lægge bånd på sig selv, blot fordi man som menneske kan tænde på mer end en person?
Alle disse overvejelser bør man have med for at vide hvordan man er utro, er det sympomatisk fordi man mangler nærhed, er det blot dumt, er det rent og skær begær, bør det ikkke kunne ødelægge et unikt forhold til sin partner?
Synes også det e cool med din betragtning om at det er værre selv at være utro, det er sgu at ta ansvar og nægte offerrollen :)
Knus