Frihed for børn og voksne
Bøger med gode råd er tilbøjelige til at blive forældede og må revideres eller skiftes ud. Men sådan er det ikke med Bibelen. „Dine formaninger er meget pålidelige,“ siger Salme 93:5. Selv om Bibelen blev fuldført for næsten 2000 år siden, gælder dens ord stadig. Det kan følges af alle mennesker uanset hudfarve eller nationalitet. Lad os tage nogle eksempler på Bibelens eviggyldige, „meget pålidelige“ råd.
For nogle årtier siden troede mange forældre — tilskyndet af „nye tanker“ om børneopdragelse — at det var „forbudt at forbyde“. De var bange for at dét at sætte grænser for børnene ville gøre dem frustrerede og skade dem psykisk. Velmenende rådgivere i børneopdragelse holdt på at forældre kun måtte give deres børn en meget mild form for irettesættelse. Mange af disse eksperter opfordrer nu forældrene til „at være lidt strengere og at gribe tøjlerne igen“. — The New York Times, 7. november 1996.
Bibelen har dog hele tiden givet en klar og fornuftig vejledning om børneopdragelse. Den giver følgende råd: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Det græske navneord der oversættes med „tugt“, betyder „opdragelse, oplæring, vejledning“. Bibelen siger at tugt, eller vejledning, er et vidnesbyrd om forældrenes kærlighed. (Ordsprogene 13:24) Børn kan lide at få klare moralske retningslinjer. Det hjælper dem til at udvikle fornemmelsen af hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Tugt givet på rette måde vil bevirke at de føler sig trygge; det fortæller dem at deres forældre interesserer sig for dem og deres udvikling. — Jævnfør Ordsprogene 4:10-13.
Men Bibelen giver også en advarsel med hensyn til tugt. Forældrenes myndighed — der i Bibelen omtales som „tugtens kæp“ — må aldrig udøves i form af mishandling. (Ordsprogene 22:15) Fysisk vold har ingen plads i en familie der lever efter Bibelen. (Salme 11:5) Heller ikke psykisk vold — grove ord, konstant kritik og bidende og sarkastiske bemærkninger — der får barnet til at føle sig helt knust. (Jævnfør Ordsprogene 12:18.) Meget klogt advarer Bibelen forældrene: „I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige [ellers gør I dem fuldstændig modløse, Phillips].“ (Kolossenserne 3:21) Bibelen anbefaler at der lægges vægt på forebyggelse i opdragelsen. I Femte Mosebog 11:19 opfordres forældre til at benytte de lejligheder der byder sig i det daglige, til at indprente deres børn moralske og åndelige værdier. En sådan klar og fornuftig vejledning vedrørende børneopdragelse er lige så praktisk anvendelig i dag som den var på Bibelens tid.
Bibelen giver mere end blot klog vejledning. Dens budskab appellerer til hjertet. I Hebræerbrevet 4:12 siges der: „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd, og led og deres marv, og kan bedømme hjertets tanker og hensigter.“ Lad os tage et eksempel på Bibelens evne til at motivere.
I dag er folk splittede som følge af racemæssige, nationale og etniske forskelle. Sådanne kunstige barrierer har bidraget til at uskyldige mennesker overalt i verden er blevet slået ihjel i krige. Bibelen indeholder derimod en lære der hjælper mænd og kvinder af forskellig race og nationalitet til at betragte hinanden som ligestillede. For eksempel siges der i Apostelgerninger 17:26 at Gud ’ud af ét menneske har dannet hver nation af mennesker’. Det viser at der i virkeligheden kun findes én race — menneskeracen! Bibelen opfordrer os endvidere til at ’blive Guds efterlignere’ og siger at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“. (Efeserne 5:1; Apostelgerninger 10:34, 35) For dem der virkelig søger at leve efter Bibelens lære, virker denne viden forenende. Den trænger dybt ind — til selve hjertet — og nedbryder de menneskeskabte barrierer der skiller folk. Kan det virkelig lade sig gøre i verden i dag?
Ja, det kan! Jehovas vidner er kendt for deres internationale broderskab, der forener mennesker af forskellig oprindelse og baggrund, mennesker der almindeligvis ikke lever i fred med hinanden. Under de etniske sammenstød i Rwanda, for eksempel, beskyttede Jehovas vidner fra den ene stamme deres kristne brødre og søstre fra den anden stamme med fare for deres eget liv. I ét tilfælde skjulte et vidne fra hutustammen i sit hjem en tutsifamilie på seks som hørte til hans menighed. Sørgeligt nok blev tutsifamilien opdaget og dræbt. Drabsmændene rettede nu deres vrede mod hutubroderen og hans familie, og de måtte flygte til Tanzania. Der fortælles om mange lignende tilfælde. Jehovas vidner erkender beredvilligt at denne enhed skyldes at kraften i Bibelens budskab har virket på deres hjerte. At Bibelen er i stand til at forene mennesker i denne verden, der er fyldt med had, er et magtfuldt vidnesbyrd om at den er fra Gud.
For nogle årtier siden troede mange forældre — tilskyndet af „nye tanker“ om børneopdragelse — at det var „forbudt at forbyde“. De var bange for at dét at sætte grænser for børnene ville gøre dem frustrerede og skade dem psykisk. Velmenende rådgivere i børneopdragelse holdt på at forældre kun måtte give deres børn en meget mild form for irettesættelse. Mange af disse eksperter opfordrer nu forældrene til „at være lidt strengere og at gribe tøjlerne igen“. — The New York Times, 7. november 1996.
Bibelen har dog hele tiden givet en klar og fornuftig vejledning om børneopdragelse. Den giver følgende råd: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Det græske navneord der oversættes med „tugt“, betyder „opdragelse, oplæring, vejledning“. Bibelen siger at tugt, eller vejledning, er et vidnesbyrd om forældrenes kærlighed. (Ordsprogene 13:24) Børn kan lide at få klare moralske retningslinjer. Det hjælper dem til at udvikle fornemmelsen af hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Tugt givet på rette måde vil bevirke at de føler sig trygge; det fortæller dem at deres forældre interesserer sig for dem og deres udvikling. — Jævnfør Ordsprogene 4:10-13.
Men Bibelen giver også en advarsel med hensyn til tugt. Forældrenes myndighed — der i Bibelen omtales som „tugtens kæp“ — må aldrig udøves i form af mishandling. (Ordsprogene 22:15) Fysisk vold har ingen plads i en familie der lever efter Bibelen. (Salme 11:5) Heller ikke psykisk vold — grove ord, konstant kritik og bidende og sarkastiske bemærkninger — der får barnet til at føle sig helt knust. (Jævnfør Ordsprogene 12:18.) Meget klogt advarer Bibelen forældrene: „I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige [ellers gør I dem fuldstændig modløse, Phillips].“ (Kolossenserne 3:21) Bibelen anbefaler at der lægges vægt på forebyggelse i opdragelsen. I Femte Mosebog 11:19 opfordres forældre til at benytte de lejligheder der byder sig i det daglige, til at indprente deres børn moralske og åndelige værdier. En sådan klar og fornuftig vejledning vedrørende børneopdragelse er lige så praktisk anvendelig i dag som den var på Bibelens tid.
Bibelen giver mere end blot klog vejledning. Dens budskab appellerer til hjertet. I Hebræerbrevet 4:12 siges der: „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd, og led og deres marv, og kan bedømme hjertets tanker og hensigter.“ Lad os tage et eksempel på Bibelens evne til at motivere.
I dag er folk splittede som følge af racemæssige, nationale og etniske forskelle. Sådanne kunstige barrierer har bidraget til at uskyldige mennesker overalt i verden er blevet slået ihjel i krige. Bibelen indeholder derimod en lære der hjælper mænd og kvinder af forskellig race og nationalitet til at betragte hinanden som ligestillede. For eksempel siges der i Apostelgerninger 17:26 at Gud ’ud af ét menneske har dannet hver nation af mennesker’. Det viser at der i virkeligheden kun findes én race — menneskeracen! Bibelen opfordrer os endvidere til at ’blive Guds efterlignere’ og siger at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“. (Efeserne 5:1; Apostelgerninger 10:34, 35) For dem der virkelig søger at leve efter Bibelens lære, virker denne viden forenende. Den trænger dybt ind — til selve hjertet — og nedbryder de menneskeskabte barrierer der skiller folk. Kan det virkelig lade sig gøre i verden i dag?
Ja, det kan! Jehovas vidner er kendt for deres internationale broderskab, der forener mennesker af forskellig oprindelse og baggrund, mennesker der almindeligvis ikke lever i fred med hinanden. Under de etniske sammenstød i Rwanda, for eksempel, beskyttede Jehovas vidner fra den ene stamme deres kristne brødre og søstre fra den anden stamme med fare for deres eget liv. I ét tilfælde skjulte et vidne fra hutustammen i sit hjem en tutsifamilie på seks som hørte til hans menighed. Sørgeligt nok blev tutsifamilien opdaget og dræbt. Drabsmændene rettede nu deres vrede mod hutubroderen og hans familie, og de måtte flygte til Tanzania. Der fortælles om mange lignende tilfælde. Jehovas vidner erkender beredvilligt at denne enhed skyldes at kraften i Bibelens budskab har virket på deres hjerte. At Bibelen er i stand til at forene mennesker i denne verden, der er fyldt med had, er et magtfuldt vidnesbyrd om at den er fra Gud.