Frihed fra fødsel og død

"Man kan opnå det perfekte niveau af frihed fra fødsel og død helt enkelt ved at kende Herren, den Højeste Personlige Guddom. Der findes ingen anden måde, hvorpå man kan opnå denne perfektion."
(Svetasvatara Upanishad 3.8)

...ikke mere fri når man ikke er afhængig af nogen Gud? Ikke bruger en masse tid og energi på at tilbede et luftkastel. En imaginær "person"? Man er vist mindre fri når man er Gudeløs, end når man er under tøflen af en Gud.
Frihed er at man kan gøre med sit liv hvad man ønsker. Du kan tilbede din Gud og bruge timevis hver dag på at recitere dit mantra og bede til din Gud, og jeg kan bruge min frihed til mere fornuftige ting.

Man er vist MERE fri når man er Gudeløs, end når man er under tøflen af en Gud. Naturligvis.
Selvfølglig er man ikke fri når man er lænket af en Gud som fortæller hvordan man skal leve sit liv.

Jeg har levet mit liv som du gør. Jeg har haft så meget sex, jeg overhovedet orkede. Jeg var trommeslager i et rock band. Jeg havde masser af venner. Jeg var populær. Jeg fik alle mine ønsker opfyldt. Og alligevel blev jeg først rigtigt lykkelig, da jeg føjede Krishna til mit liv.
Ser du, det giver en hel anden indsigt, lykke og tilfredsstillelse, når man opdager sit virkelige, evige selv. Som ateist har man intet at se frem til andet end sygdoml alderdom og død. Det er en helt igennem håbløs livsindstilling. Det er derfor ateister er så frustrerede.
Set fra en evig, åndelig synsvinkel er det mere eller mindre ligegyldigt, hvad der foregår i den materielle verden. Ikke desto mimdre synes folk, at det er utrolig vigtigt, hvad de går og laver. Specielt folketingsvalg anses for meget vigtige af de fleste mennesker i Dk.
Set ud fra Guds totale, absolutte, synsvinkel er det fuldstændigt ligegyldigt, hvem der bliver statsminister. Set fra en højere åndelig synsvinkel er det helt ligegyldigt hvad der sker her på vores plan, men eftersom vi ikke ved, hvad Gud ved eller ikke ved, så kan vi få os selv til med stor iver at gå op i et folketingsvalg og diskutere udfaldet med vore venner og bekendte, som om det var en meget vigtig begivenhed.
Her falder sammenligningen med en myretue let for. For den enkelte myre er det meget vigtigt, om han når frem til tuen med sin last af bagbenet fra en død bille, han har fundet. Har du aldrig betragtet en myretue og undret dig over den iver og arbejdsomhed, de lægger for dagen? Med dit større overblik kan du se alle de forhindringer myren vil møde på sin vej tilbage til tuen, men myren har ikke den fjerneste anelse om hvad du ved, og derfor maser den videre med sit liv, som om det havde nogen betydning. For dig er det ligegyldigt, hvad der sker med myren, men for myren selv, virker det meget vigtigt.
Myren har ikke den udviklet intelligens, der skal til, for at sætte sig ned og fundere over sin tilværelse og spørge sig selv, hvorfor den slider så hårdt til ingen verdens nytte. Vi er i nøjagtig samme båd som myren, med en eneste undtagelse. Vi kan fundere over, om det egenligt ikke er meningsløst, at slide et helt liv med at opdrage børn, arbejde for føden, glo på TV, have lidt sex, for så bare at dø kort tid efter.
Hvis vi tænker os lidt om og er ærlige med os selv, kender vi jo alternativet. Vi vil blive syge, gamle og så vil vi dø, og ind imellem vil vi spise, sove, parre dig og forsvare os. Hvorfor ikke lægge sig til at dø med det samme? Hele vores liv er forudbestemt. Det eneste, der varierer er detaljerne.
Men det kan da være spændende at tænke på hvor meget sygdom, man kommer til at opleve, eller hvor meget sex, man kan nå at score, inden man bliver for gammel og affældig til at få den op at stå, eller hvor svær eller let en alderdom, man vil få, eller hvordan døden rammer en. Det er da uden tvivl interessante detaljer, der gør livet lidt mindre kedeligt at leve, ik?
Krishna siger:
Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens elendigheder. (Bg. 9.1)