Får det dårligt, når han drikker
Hej
Jeg har et problem, som jeg lige pt ikke kan se mig ud af.
I går aftes var min kæreste og jeg til julefrokost med hans arbejde. Jeg drikker ikke alkohol, da jeg lider af migræne-anfald og ikke vil fremprovokere det, derfor kedede jeg mig nok lidt mere end de andre. Vi tog i byen halv et og jeg gik med, selvom jeg egentlig helst ville i seng, nok mest for at "holde øje" med min kæreste.
Han har ikke så meget selvdisciplin når han drikker, og han ved ikke hvornår han skal sige stop. Det er som om han ikke kan finde ud af at sige nej, når folk tilbyder ham noget at drikke, og det føles som om, det er fordi, han er bange for at folk vil misbillige hans valg, hvis han sagde nej tak. Jeg har svært ved når folk ingen selvrespekt har, og det har han tydeligvis ikke i de situationer, for ellers ville han vel sige nej. Jeg gik hjem halvanden time før ham, og jeg ville virkelig ønske han var gået med, ikke fordi jeg tror han laver ting han ikke må, men fordi jeg ikke troede han ville kunne styre det.
Da han kom hjem, gik han ud og brækkede sig, og jeg ved ikke helt hvorfor, men det gjorde bare så ondt inde i mig. Jeg blev rasende, for han havde lovet mig tidligere, at det ikke ville ske. Jeg råbte til ham at han for fanden burde vide, at han ikke kan tåle så meget, når han ikke drikker så ofte. Jeg blev bare virkelig ked af det. Det går aldrig særig godt når han drikker for enten er jeg nervøs for ham mens han er væk eller også er jeg selv med og sidder og keder mig og bliver sur fordi han ikke vil med hjem. Hvad gør man ved sådan noget? Jeg har svært ved at slippe mit behov for at han tager med mig hjem. Jeg gik hjem halv fire, så jeg synes ikke engang det var tidligt.
Jeg får det bare så skidt indeni når folk ikke kan styre deres brandert, og jeg aner ikke hvorfor. Jeg har altid haft det sådan, eller i hvert fald så længe jeg kan huske. Men hvad gør vi ved det, for jeg kan ikke se hvordan vi skal kunne bo sammen hvis jeg ikke kan tåle at han drikker.
Hjælp :(
Jeg har et problem, som jeg lige pt ikke kan se mig ud af.
I går aftes var min kæreste og jeg til julefrokost med hans arbejde. Jeg drikker ikke alkohol, da jeg lider af migræne-anfald og ikke vil fremprovokere det, derfor kedede jeg mig nok lidt mere end de andre. Vi tog i byen halv et og jeg gik med, selvom jeg egentlig helst ville i seng, nok mest for at "holde øje" med min kæreste.
Han har ikke så meget selvdisciplin når han drikker, og han ved ikke hvornår han skal sige stop. Det er som om han ikke kan finde ud af at sige nej, når folk tilbyder ham noget at drikke, og det føles som om, det er fordi, han er bange for at folk vil misbillige hans valg, hvis han sagde nej tak. Jeg har svært ved når folk ingen selvrespekt har, og det har han tydeligvis ikke i de situationer, for ellers ville han vel sige nej. Jeg gik hjem halvanden time før ham, og jeg ville virkelig ønske han var gået med, ikke fordi jeg tror han laver ting han ikke må, men fordi jeg ikke troede han ville kunne styre det.
Da han kom hjem, gik han ud og brækkede sig, og jeg ved ikke helt hvorfor, men det gjorde bare så ondt inde i mig. Jeg blev rasende, for han havde lovet mig tidligere, at det ikke ville ske. Jeg råbte til ham at han for fanden burde vide, at han ikke kan tåle så meget, når han ikke drikker så ofte. Jeg blev bare virkelig ked af det. Det går aldrig særig godt når han drikker for enten er jeg nervøs for ham mens han er væk eller også er jeg selv med og sidder og keder mig og bliver sur fordi han ikke vil med hjem. Hvad gør man ved sådan noget? Jeg har svært ved at slippe mit behov for at han tager med mig hjem. Jeg gik hjem halv fire, så jeg synes ikke engang det var tidligt.
Jeg får det bare så skidt indeni når folk ikke kan styre deres brandert, og jeg aner ikke hvorfor. Jeg har altid haft det sådan, eller i hvert fald så længe jeg kan huske. Men hvad gør vi ved det, for jeg kan ikke se hvordan vi skal kunne bo sammen hvis jeg ikke kan tåle at han drikker.
Hjælp :(