Fødsel.

Venter mig til foråret, alt ser fint ud, men jeg bekymrer mig for smerterne ved selve fødslen.
Er det slemt eller bare mig der er sart?

Ja det er slemt, men det er hurtigt glemt bagefter. Den første gang jeg fødte havde jeg veer i 2 timer - men troede bare det var plukveer da de kom 1 måned for tidligt - jeg kan huske at jeg tænkte at det her gør ondt og at når de "rigtige" veer kom ja så måtte det da gøre mere ondt , men det var jo de rigtige veer så helt slemt var det ikke, jeg fødte på 2 minutter kom ind på hospitalet 5.00 og havde født 5.02 og det gjorde ikke specielt ondt jeg var jo fyldt op med smerterne fra veerne !!
mit nr 2 barn havde jeg veer i mange timer , fik veestimulerende piller og drop da jeg ikke selv gik i fødsel - de gjorde ondt men igen var der jo pauser hvor man kunne smile og puste ud, jeg kan fortælle at de minder lidt om menustrationssmerter, altså kraftige menustrationssmerter. Men når det hele er overstået ja så er det lykkeligt glemt igen..
og mennesker har jo født i tusindevis af år - så barnet skal nok komme ud og smerten skal nok stoppe igen....
du kan læse min fødselshistorie hvis du vil på min hjemmeside www.123hjemmeside.dk/kimoganja
jeg ønsker dig alt held og lykke med din graviditet og fødsel og huske det er da et mirakel hvergang der fødes et barn
Knus fra anja

Det gør ondt ad Hækkenfeldt til!
Men som Anja skriver, så er det glemt i det sekund du ser den lille for første gang.
Du skal huske, at din krop er skabt til denne proces. Lad den vise vejen. Den kan godt selv.
Lad være med at prøve på, at tænke konstruktivt. Det nytter ikke. Når barnet vil ud, ja så vil det altså ud. Og der er ingen vej tilbage.
Det nytter heller ikke, at planlægge fødslen. Det kan man ikke. Man kan selvfølgelig godt sætte nogle ønsker op. F.eks. overveje om man vil føde i vand eller noget. Men når først det hele er i gang, så kan det være noget helt andet du ønsker.
Jeg tror, at man selv, ubevidst, er med til at gøre fødslen nem eller svær.
Det jeg mener er, at hvis man blokerer i tankerne, og er bange, så bliver fødslen værre end nødvendigt.
Er man derimod afslappet og lader kroppen styre, så går det meget nemmere.
Men ja, gu gør det ondt. Og man kan ikke undgå at være en smule nervøs. Det tror jeg alle er. Uanset om man har prøvet det før, eller om det er den første. Man må bare se på det positive ved det. Bagefter er det SÅ SKØNT!
Pøj pøj med det, og glæd dig...

Hej... og tillykke med det...;)
Ja man kan jo ikke komme udenom, som de andre os skriver, det gør ondt....
Men efter min mening er det en smerte man ikke forbinder med almindelig smerte, og man oplever ikke tid og sted når man er godt igang, tror bare man tænker på at det skal overståes....
Jeg fik min første dreng da jeg var 19, jeg blev sat igang da jeg havde for højt blodtryk, og var gået 14 dage over tid, jeg blev kørt ned på fødestuen ved 18 tiden, og fødslen gik rigtig godt, men han måtte desværre blive taget med kejsersnit, da de fandt ud af han var stjernekigger efter 3 timer med presse veer, men han kom til verden 4.57, og alt var glemt da jeg så min smukke baby...så er man klar til at gøre det igen...;)
Med min anden fødsel, blev jeg os sat igang 14 dage efter termin, så da jeg havde været inde og få pillen lagt op kl 11 tog vi hjem, og jeg havde veer hele dagen, men så tog vi ind på hospitalet kl 21, og han var født kl 00.10, uden nogen form for smertelindring, og ja det gør ondt, men man glemmer det så snart man har sin lille baby i armene...
Mit bedste råd til dig, er ikke at tænke over fødslen, for du skal nok klare det, det gør ondt, men tænk på hvor dejligt det er bagefter, og du oplever ikke tiden når du først er igang....
Det bedste du kan gøre er, ikke være nervøs og tænk, det her skal jeg nok klare...
Og jeg vil råde dig til at føde naturligt, med kejsersnit, vil du have ondt meget længere tid, jeg har prøvet begge dele, og vil til hver en tid fortrække at føde naturligt....
Held og lykke med det....;)

så syntes jeg at du evt. skulle drøfte smertelindring med din jordmoder/læge. Hun kan give dig vejledning om hvad der er bedst for dig i henhold til DINE ønsker.
Jeg selv havde veer i 26 lange timer... Og det gjorde ONDT, men jeg ville ikke have noget smertestillende, fordi jeg gerne vil føle, hvordan min krop reagerede under de forskellige faser.
Jeg er glad fordi jeg har gjort det sådan, fordi jeg desværre aldrig kommer til at føde vaginalt mere. Så nu har jeg da ihvert fald prøvet det!
Jeg har hørt meget god omtale omkring epidural-blokade - Er det noget du evt. har overvejet?
Spred fred,
Samara

26 timer....det er godt nok længe...godt klaret...;)
God ide med det med smertelindring, men det er jo desværre bare sådan at det kommer helt an på hvordan forløbet går, for jeg fik epidoral blokade med min første dreng, faktisk 2 doser, men det havde ingen virkning, og med min nr 2, der kunne jeg ikke nå at få noget smertelindring fordi jeg var for langt i forløbet, og sådan går det tit....
Men jeg vil give dig ret i at det faktisk er meget bedre uden smertelindring, os pga at man ikke skal have et kateter op, som gør ondt som bare fanden, synes næsten det er værre ens selve fødslen...

Hej
Jeg har født tre drenge, og jeg har haft tre vidt forskellige oplevelser.
Første gang blev jeg sat i gang med vestimulerende drop (efter 2½ døgn med vandafgang). Det var hårdt, synes jeg, måske fordi det var første gang, måske fordi jeg havde drop (der er en del der siger at veerne er værre når man har drop).
2. gang startede jeg også med vandafgang, men veerne kom af sig selv tre timer senere, og denne gang var jeg bedre forberedt og havde virkelig øvet min vejrtrækning. Jeg følte faktisk ikke at veerne gjorde ondt for alvor, hvis bare jeg under hver ve fik lov at koncentrere mig om at trække vejret rigtigt (dyb indånding, og langsom udånding som hvis man skal puste til et lys, se evt. Anna Wahlgrens bog "De kære børn" for henv.). Kun den sidste ½ time gjorde det for alvor ondt, men det var egt. OK, da jeg fra min første fødsel "vidste" at nu var der kun ½ time tilbage.
3. gang var en mærkelig fødsel med ca. 12 timer med kraftige regelmæssige pluk-veer (så kraftige at jeg var en tur omkring hospitalet), og da jeg så endelig for alvor fik veer gik der kun lidt over 1 time før han var født. Ved den fødsel havde jeg bestemt ikke styr på noget som helst, faktisk prøvede jeg at holde lidt igen, da vi jo gerne skulle nå hospitalet først. Vi kørte hjemmefra 16.26, ankom til hospitalet 16.50 og jeg fødte 17.17.
Så man ved aldrig hvordan det går. Men skulle jeg tage en af mine fødsler en gang til ville jeg bestemt vælge nr. to. Og det var endda min største baby på 4200 g.
Held og lykke med din graviditet og fødsel. Og mit råd til dig: øv din vejrtrækning.
Mvh mig

Hejsa.
Jeg vil lige blande mig lidt i jeres iøvrigt gode og seriøse debat. Se.. jeg var med på sidelinien begge gange, da min kone fødte vores 2 herlige unger. Det gjorde lige så ondt på mig, som på hende. Ikke på den måde ondt.. sådan naturligt (selv om hun var ved at mase mine fingre flere gange). Men det at se hende ligge der og have stærke veer var hårdt. Bare man kunne tage nogle af dem fra hende, så ville det hele være nemmere. Efter en lang nat uden søvn, var jeg også bombet.
Du skal ikke tænke på hvordan en "medhjælper" evt. har det. Du skal koncentere dig 110% om dig selv og dit ufødte barn. Din mand ( kæreste, en god veninde eller familiemedlem ) skal være med ved fødslen. Bare det at du får hjælp, opmuntring og et knus / kram når det hele går godt, tror jeg vil få dig til at slappe af. Det at man er 2 om at gøre jobbet gør det til en uforglemmelig oplevelse. En man kan græde med og en man kan smile og le med, når du ligger med dit barn oppe på maven.
Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med din fødsel. Du kan huske på et ordsprog jeg plejer at bruge: Viljen til at ville.. giver evnen til at kunne.
Knus fra en familiefar.

Hej og tillykke , vær ikke bange men spør din jordmoder hvor der er fødselsforeberedelse henne . Gå til det. det hjælper at hvide hvordan, fødslen forløber. Kærlig hilsen