Føgelses kold eller mangel på føgelser.

Ved ikke hvor jeg skal starte, hovedet er fyldt med ord, men de vil bare ikke komme ud, helt som jeg gernne ville have det.
Føgelser har aldrig været noget jeg har haft eller vidst hvad var.Og når der endelig kommer noget der enten gør en glad eller såret, så bliver jeg nød til at stoppe op og sige hov hvad er det, og tit når jeg så finder ud af hvad det er så er det bare sådan noget, når ok det er det det er, smut med dig kender dig ikke. Har ikke brug for dig.
Men desvære nogen gange bliver man spurt om hvordan man har det og når man så svare, fint nok, da man ikke kan svare andet, for andet føler man ikke. Så kan jeg se at man ser lidt underligt på mig, jeg kan ikke græde til begravelser ikke en gang når det er fammilie, for fæler ikke noget. Ingen savn sog eller smerte, kun et ja sådan er livet kan min krop sige.
Jeg møtte en fantastik fyr for 7 år siden snart, Jeg har sagt at jeg elsker ham og det tror jeg også jeg gør men det er bare så svært for mig at vide om jeg rigtig elsker ham da jeg inderligt ikke føler noget for folk overhovedet. Vi fik en søn sammen for 5 år siden og der fik jeg lov til at mærke hvordan det er at leve og føle. Men desvære er der kun føgelser for min søn har stadig ikke lært at føle for resten af jorden. Ved ikke om jeg nogen sinde gør det, Har ikke kendt til andet så for mig er det fint nok, men det skaber problemer rundt om en. ville ønske der fandtes en føle pille. For må indrømme at jeg godt kan lide føgelsen af at føle, ved bare ikke hvordan jeg skal gøre det. [:*(]

Forklaring udbedes....

men har du i din barndom haft brug for at lukke følelserne ude for at overleve?
Når du har følelser for din søn, er du ikke følelseskold.

skal der vel være plads til en her på SOLen.
Du føler dig måske hævet over dem som ikke kan stave???
Mon ikke at de mennesker som har problemer med at stave har haft rigeligt af problemer og hørt mange dumme kommentarer igennem livet.
Så DET SKÆVE TÅRN, lad være med at gøre dig morsom eller håne, for du ved udemærket, hvad trådstartern mener!!!

Med ord fra mig selv men det kan jeg ikke, for ved virkelig ikke hvad det er. Jeg aner ikke hvad det er.Ved bare at det ikke er der men det skal være der.

Men synes ikke det er noget der undskylder det. For er forviret over hvorfor jeg ikke kan de ting som andre kan. det er ikke noget svært og det er der, kan bare ikke finde det frem.
Og jeg undskylder mange gange for stavefejlene😖 håber det kan tilgives

er noget vi alle kommer ud for at skulle vise og opleve. Og når du siger du føler noget for din søn, kan du sikkert også komme i kontakt med dine følelser på andre områder.
Men et manneske kan være så lukket, at det skal findes frem, og det skal man have hjælp til. Og det skal være varsomt. Måske kan en god psykolog eller terapeut hjælpe dig. Men det er ikke alle i den katogori som er gode behandlere.
Jeg synes det er godt du skriver om det - jeg håber du kommer videre med dit følelsesliv.
Jeg ønsker dig alt godt.

Det er da utroligt som man bliver angrebet, fordi man forsøger at øge nationens viden. Tag og smag på ordet "føgelser". Er det så svært at tænke "jeg føger ingenting"? Nej, vel? Det lyder helt forkert, og derfor må føgelse også lyde helt forkert. Åh gud, jeg har mistet føgelsen i benet. Lyder forkert? Så ER det højst sandsynligt også forkert. Når man er i tvivl om et ord, så må man "smage" på det. Sætte det i andre sammenhænge.
Vil 3/4 herinde virkeligt dø dumme?
Hunter

Men så i hvert fald en forklaring. Det er nok der du skal begynde, hvis du vil ændre på det. Du skal have bearbejdet det, der fik dig til at lukke af, så kommer dine følelser også igen.

Til både Hunter og "det skæve tårn". Man kan også hænge sig så meget i detaljer, at man mister overblikket og dermed essensen af det skrevne.Det er jo ikke et stavekursus den kvinde har bedt om!

I orden, point taken. Jeg føger da også i høj grad med hende. Føgelser er ikke noget man bør tage for let på. Og det er da i høj grad et føgsomt emne.
Hunter

Forresten. I og med at kvinder påberber sig monopol på det med følelser, burde de måske gøre sig den tjeneste i det mindste at kunne stave deres monopol korrekt. Læg mærke til at det er stavet "føgelser" to gange i overskriften?
Jeg spørger mig selv om vor tids skoler mere agerer fritidshjem, fremfor det de burde være - et sted hvor man uddanner de unge til at kunne tale og skrive en fornuftigt dansk?
En anden tråd handler om en fyr som er ked af at hans kone ikke går ind for prevension? Jeg mener, er det SÅ svært at stave til prævention? Det som disse stavefejl gør ved mig, er at de tvinger mig til at stoppe op. Og det er DER jeg mister fokus fra det egentlige. Jeg vælger det ikke, men bliver tvunget til det.
Hunter

Jeg påberber mig ikke noget. Så vidt jeg husker, er en berber en slags ørkennomade, men du må endelig korrekse mig, hvis jeg tager fejl.
"kvinder påberber sig monopol"
Undgå venligst den slags generaliseringer, da jeg f.eks. hverken har lod eller del i den, ellers meget eftertragtede, følelsesporno, der folder sig ud i de elektroniske medier.
I øvrigt synes jeg slet ikke, du skal agere stavekontrol for dine meddebattører, så længe meningen med deres indlæg ikke går tabt.
Ellers god sommer fra
NinaO

Jeg har det på samme måde.

Jeg forstår ikke, at du bruger en grædende smiley som punktum.
Der er mange mennesker, som mangler følelser for deres medmennesker. For de fleste handler det om at have blødt så meget, så man ikke længere kan bløde.
Det gamle ordsprog, der siger, at modgang gør dig stærkere er en sandhed med modifikationer, for man dør en lille smule hver gang, indtil man en dag mister sig selv, fordi man ikke er i stand til at mobilisere hverken mod eller indføling i mødet med andre mennesker. Der er få og heldige mennesker, der ikke er døde indvendigt, når de engang skal herfra.
Autister og aspbergere har en medfødt manglende evne til empati, men måske er det en gave fremfor at være udstyret med følelser, der sidder uden på tøjet blot for at blive pillet af lag for lag gennem livet.

Jeps, det er konsekvensen af at være en som mener han ved bedre end de fleste. Og der bør slås meget hårdere ned på mine stavefejl. Jeg lo også da jeg så den, og jeg lover bod og bedring.
Jeg er da ret så tilfreds med at du overså den anden stavefejl jeg lavede.
Men når du tror du vil forhindre mig i at fortsætte med at gøre opmærksom på andres utilstrækkeligheder, så tager du fejl. Du skal ikke fortælle mig hvad jeg skal eller ikke skal gøre. I det øjeblik du udstiller dig som smagsdommer for hvad man må i indlæg, gør du dig skyldig i præcist det samme som du anklager mig for.
Hunter

kan det være svært at afkode de overlevelsesmekanismer, man har måttet bruge for at kunne komme igennem livet. Og i dit tilfælde har du måttet lukke af for følelserne.
Jeg vil også spørge dig om, du føler virkeligheden fjern, når du har svært ved at føle noget for andre mennesker? Det kan være følelsen af at været forvildet i en tåge og ikke kunne finde ud af tågen eller befinde sig i en osteklokke osv.
Dette er ikke udsædvanligt, for børn som har været udsat for mobning, vold, incest, misbrugsforældre osv.
Det, som du synes burde være så enkelt og ikke særligt svært, er tilsyneladende ikke enkelt for dig.
Mit foreslag er at du prøver at snakke med en professionel om det, evt din læge først med øje for en henvisning til evt. psykolog eller terapeut.
Føler du skam over ikke at kunne finde følelser for andre? føler du dig anderledes?
Hvis det er tilfældet, vil jeg sige, at du har intet at skamme dig over. jeg er sikker på, at det ikke er din skyld, at du har måttet lukke af for følelserne for at overleve, hvad du end har måttet været igennem.
Mht. stavefejlene, så op et vis sted med dem 😃
Du har gjort dig forståeligt med, hvad du vil sige, og det er det vigtigste 🙂
Og endnu engang, du har følelser for din søn. Så du er som sagt ikke følelseskold, det må være en glæde at finde ud af. Det er da en god begyndelse 🙂

Til dem der har ondt i røven over mine stavefejl, kan jeg kun sige synd for jer, for jeg er ligeglad med at I synes det er så slemt.at man skal diskutere om det.
Men til jer andre vil jeg sige tak for jeres søde svar.
I mine første 18 år af mit liv boede jeg ca 10 stæder, desvære var det allene mig der flyttede ud til nogen nye, og der lærte jeg at sige sådan kan livet være.
Jeg føler alt alle bare "kommer" vider med deres liv, og jeg står stille og ikke kan hoppe ind og selv være med så at sige. Hvad ang andre mennesker så kan jeg ikke forholde mig til de ting de fortæller,hvis de skal giftes, er gravide, har aboteret, ny kærste osv og se det er så slemt/godt som de får det til at lyde,kan ikke får orden rigtig ud igen.
Men det sværeste er det der med at skulle udvise noget,så andre også kan se det. Fx jeg har lige fået at vide at min mormor måske ikke lever ugen ud,og min mor er knust kan jeg se og høre, men jeg er ikke. Tænker bare sådan er det vi skal alle vider, og de skal tage og slappe af da det ikke er så slemt.
Mener bare det er kun en gammel dame der skal vider, ved det er min mormor og jeg skulle være ked af det men er det bare ikke. Og sådan er det med alt jeg ser og høre, både i tv film og virkeligheden, det er bare når når og hvad så.
Har ikke ondt af irakkerne over de skal hjem eller at en eller anden narko trunte skal udleveres til usa, eller har ondt af hendes barn, for der er konsikvenser bag alle ens valg.Og sådan kan jeg blive ved. Jeg har det fint med at være som jeg er, men det har resten af omvednen ikke, skal til en psykiater her d 25/8 så det bliver spendene hvad de siger der.
Det er ved at gå op for mig at det ikke er ok at have det sådan og det ikke bare er sådan er jeg. Der er mere inde i mig men kan bare ikke fæle det. ser mig selv som en død person der bare går rundt og er her, men kan ikke bruges til noget eller gavne nogen.

og at du har følelser for ham og hold fast i den tanke, at du kan føle.
Som jeg har skrevet, så er jeg sikker på at du har lukket af for dine følelser i en tidlig alder for at overleve, og det ligger så dybt i dig ikke at føle.
Husk at holde fast i, at det ikke er din skyld, for det er omstændighederne, som har gjort at du ubevidst har været nødt til det.
Det er godt, at du skal til psykiater. Men du skal ikke forvente mirakler fra den ene dag til den anden. At afkode noget som ligger så dybt i dig, kan være en meget lang proces. Men giv ikke op.
Jeg kan godt forstå din frustationer omkring det ikke at kunne føle, for det at føle er også det som gør, at man føler sig i live, at kunne modtage og give.
Når du skriver at du flyttede ti gange inden du blev atten, mener du så institutioner og plejefamilier?
Kan det være derfor du ikke føler noget for din mor og mormor?

Sidst jeg tjekkede har mænd også føelser. Nogen mennesker(m som k) Har bare sværere ved at vise dem. Men at påstå det ene køn forlanger monopol på det. Det er noget pjat.

Har læst et sted at det der ikke at føle og have kærlighed for andre og omverden skyldes at man tager for lidt tid til sig selv alene og prøver på at finde udaf hvad man selv indeholder øsnsker osv.
Se dette link: http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/201022.htm