Føler mig såååååå ydmyget

af min samliver. er det ikk normalt at man som samlevende lige høre den anden ad om det er okay at smutte en tur til kammersjuk til en øl og en sludder eller høre om det okay at man lige tager et par timer ind på jobbet en lørdag formiddag og hjælper til fordi nogle tumper ikk kan finde ud af at stå op og passe deres job .. !! for fanden vi havde planer i dag og igen igen måtte det udskydes til senere.. det havde ikk været nødvendigt at taget de timer i dag han havde fri søreme. Når jeg nævner for ham om det ikk er normalt lige at snakke med mig inden for jeg blot den besked inddirekte at han gør hva han vil og jeg intet skal bestemme slet ikk overfor ham. Jeg kan ikk beskrive den magtesløshed og ydmygenhed som jeg føler når jeg for stukket den i hovedet. Det skal lige siges vi har en datter på snart 3 og alt hvad som drejer sig om hende hænger på mig - tro mig jeg har prøvet og prøvet at få ham til at deltage aktivt i hendes pleje - bad- mad-leg osv. Han forguder sin datter det der ingen tvivl om og han har den fulde tiltro til mig når vores datter er i mine hænder - det en tillidserklæring ja men det gør samtidig også ham til en rigtig stor "idiot" ikk ?? Han køber alt til hende af div. dyre legesager osv, som om det kan retfærdiggøre hans manglende deltagelse !! jeg har prøvet at råbe ham op men det ender altid galt og jeg ligger ikke på den lade side når det drejer sig om ord specielt ikk de grimme af dem .. aaaah .. dumme mig ikk.. jeg lader min vrede overtage min hjerne og får sagt lidt for meget ... han lukker i som en østers og opføre sig igen så totalt ydmygende overfor mig.
Jeg må bære mig forkert ad eller hva ?? hva mere kan jeg gøre ?? skal jeg forholde mig fuldstændig neutral ?? holde min mund?? sige tingene anderledes og hvordan ??
jeg total lost og udmattet .. mangler gode råd hvis det muligt !!

du laver aftaler hver dag i en periode, og tager din datter med dig. Du skal være sammen med en veninde, du skal hjem til din mor og far, du skal over til din datters legekamerat, osv........Jeg tror godt at han til sidst vil med...

At han "gør som det passer ham"?

De negative tanker dræner din krop for energi, og
den energi har både du, din datter og mand brug for.
Tag en samtale med ham om ansvaret for jeres fælles datter, og
hvordan I kan håndtere dagligdagen, så I begge får et bedre liv.
Desuden skal han gøre tumperne opmærksom på konsekvenserne, hvis
de ikke passer jobbet. Ellers kan han ikke have et lederjob.
Sæt dig ned med ham på tomandshånd, og tale i et normalt toneleje.
Husk at tale med ham en gang om ugen, så du ikke skal råbe ad ham
i pressede situationer. Og lave gensidige aftaler og regler for
pasning, besøg af kammersjukker mv. Hvis I planlægger tingene, så
undgår du den type problemer.
Husk for alt i verden at tænke positivt, selvom det kan være svært.

et par ord fra mig.Nu er tiden inde til at sige stop til ham,ok? den eneste som kan gøre noget ved problemet er dig selv og naar du en dag har faaet nok,saa siger du stop.Saa enkelt er det.Du tillader,at han gør hvad der passer ham og undskyldninger kan man ikke bruge til noget.Hvis du forsat ønsker at leve paa den maade,er det op til dig selv.Jeg ønsker dig held og lykke fremover.

i har alle bidraget med små gode råd som jeg selvfølgelig har i sinde at efterleve så godt som jeg nu en gang kan... !! nogen gange kan det være svært at se andet end det som foregår og svært at bryde ud af de "negative" tanker og baner ... jeg har pt indset at det på tide at jeg begynder at tænke på mig selv, det synd for min datter for selvfølgelig kan hun mærke at mor ikk er 100 % tilstede, det skal ikk gå ud over hende at hendes far er så snæversynet og egocentreret. jeg klar over at konsekvensen kan være at vi må gå hver til sit hvis ikk der kommer nogle form for radikal ændring fra hans side. jeg nød til at indse også at jeg er for god til at blive behandlet sådan. en ting er ord en anden ting er at overbevise mig selv om det.. det skal nok komme stille og roligt så længe jeg blot bevare overblikket .. uanset udfaldet er jeg positiv over for fremtiden hva den end måtte bringe *s*
tak for jeres tid
ikk så trist mere :)