Før og efter — Bibelens principper medførte en forandring
Som ung havde Adrian et meget heftigt temperament. Hans ’korte lunte’ førte til raseriudbrud og vold. Han røg og drak og førte et umoralsk liv. Adrian var kendt for at være punker og fik en tatovering som tydeligt afspejlede hans anarkistiske indstilling. I sin beskrivelse af disse år siger han selv: „Jeg fik den traditionelle punkerfrisure, kom masser af gelé i håret, og nogle gange fik jeg det også farvet, enten rødt eller en anden farve.“ Adrian fik også en piercing i næsen.
Sammen med nogle få andre oprørske unge flyttede Adrian ind i et faldefærdigt hus, hvor de drak og tog stoffer. „Jeg tog speed som jeg indsprøjtede sammen med valium og hvad jeg ellers kunne få fat i,“ fortæller han. „Når jeg ikke kunne få fat i stoffer eller lim, tappede jeg benzin fra folks biler og blev høj af det.“ Adrian blev dybt involveret i gadekriminalitet og udviklede en truende og ekstremt voldelig adfærd. Folk i al almindelighed ville ikke have noget med ham at gøre. Samtidig gjorde hans rygte at han tiltrak dårligt selskab.
Lidt efter lidt gik det op for Adrian at hans „venner“ kun kom sammen med ham af selviske grunde. Han kom også til den konklusion at ’al hans vrede og vold ikke havde udrettet noget som helst’. Med en følelse af tomhed og frustration forlod han sine venner. Da han på en byggeplads fandt et eksemplar af Vagttårnet, blev han tiltrukket af dets bibelske budskab, og det førte til at han begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Adrian tog ivrigt imod invitationen: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ (Jakob 4:8) Han fandt hurtigt ud af at han måtte begynde at følge Bibelens principper.
Adrians voksende bibelkundskab fik hans samvittighed til at reagere på en positiv måde, og han begyndte at ændre livsstil. Han blev hjulpet til at overvinde sit heftige temperament og opdyrke selvbeherskelse. Takket være den kraft der ligger i Guds ord, ændrede Adrian fuldstændig personlighed. — Hebræerne 4:12.
Hvordan kunne Bibelen have så stor indflydelse på ham? Kundskab fra Bibelen kan hjælpe os til at „iføre [os] den nye personlighed“. (Efeserne 4:24) Hvis vi anvender den nøjagtige kundskab som findes i Bibelen, ændres vores personlighed. Men hvordan kan en sådan kundskab forandre folk?
For det første beskriver Bibelen uønskede karaktertræk som man må aflægge. (Ordsprogene 6:16-19) For det andet tilskynder den os til at opdyrke og udvise de ønskværdige egenskaber som er en frugt af Guds ånd. Disse egenskaber omfatter „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. — Galaterne 5:22, 23.
En dybere forståelse af hvad Gud kræver af os, fik Adrian til at ransage sig selv og få afklaret hvilke karaktertræk han måtte opdyrke, og hvilke han burde bekæmpe. (Jakob 1:22-25) Men det var kun begyndelsen. Ud over kundskab havde Adrian behov for motivation — noget der kunne motivere ham til at gøre forandringer.
Adrian lærte at den ønskværdige nye personlighed bliver formet „efter billedet af ham som skabte den“. (Kolossenserne 3:10) Han erkendte at man som kristen må have en personlighed der ligner Guds. (Efeserne 5:1) Gennem sit studium af Bibelen fik Adrian kendskab til Guds handlemåde over for menneskene, og han lagde mærke til Guds gode egenskaber; hans kærlighed, venlighed, godhed, barmhjertighed og retfærdighed. Denne kundskab fik Adrian til at elske Gud og til at bestræbe sig for at blive sådan at Gud kunne godkende ham. — Mattæus 22:37.
Med Guds ånds hjælp lykkedes det efterhånden Adrian at styre sit voldsomme temperament. I dag er han og hans kone travlt optaget af at hjælpe andre med at få ryddet op i deres liv ved hjælp af kundskab fra Bibelen. „Mange af mine venner er nu døde, men i modsætning til dem er jeg i live og kan glæde mig over et lykkeligt familieliv,“ siger Adrian. Han er et levende bevis på at Bibelen har kraft til at ændre folks liv til det bedre.