Gamle forældre.... Hvorfor......

Jeg er virkelig så led og ked af alle de "gamle" forældre's blikke, når jeg som 22 årig kommer med mine to børn på henholdsvis 3 år og 6 mdr.
Jeg forstår ikke hvordan de (som "gamle") forældre kan have fordomme mod unge forældre...
Jeg har det sådan at jeg synes det er bedst for ens børn at få dem mens man er ung, så man stadig er ung når de er voksne, så de kan få ens støtte og hjælp så længe som mulig, men derfor har jeg ikke noget imod "gamle" forældre, selvom jeg synes det er synd for børnene, men i det store hele så er jeg fuldstændig ligeglad så længe børnene bare har det godt, hvorfor kan andre forældre unge som gamle ikke bare lade hver forældre om sit så længe børnene har det godt...
Alle mennesker er forskellige, nogle vil gerne gøre karriere og først få børn når de er ældre, og andre vil gerne have børn unge, og indrette deres liv efter børnene istedet for omvendt....
Kan folk ikke bare snart tage og respektere at alle vælger forskelligt.....
Mvh den unge mor der er træt af de stirrende blikke....

Hejsa du
Kors, hvor jeg kender det der du skriver om.
Da jeg som 21 årige kom trillende med barnevognen, min førstefødte, var der en dag en mand der stoppede mig, og spurgte "undskyld, hvor gammel er du, er det dit barn?"
Jeg kiggede forvirret på ham , svarede 21 år, og ja, det er mit barn!!
Nåe, han syntes bare jeg så alt for ung ud til at have et barn!!!!!
Sådan en NAR..
Nej, ved du hvad, du skal bare stirre igen, og spørge om de har et problem hvis de fortsætter, for du har INGEN problemer med at være ung mor!!
Jeg ved ikke, hvorfor der stadig er nogle "gamle forældre" der stadig har den fordumsfulde holdning...
De har ialtfald ikke fulgt med tiden.
Så løft du hovedet, ret ryggen, og tril videre med dine børn, og ryst istedet på hovedet af deres holdning..
Ønsker dig og ungerne det bedste.
Kærlige tanker fra en mor til
3

..... men ignorér det .... helt ærligt ..... lad folk ha' deres dumme fordomme som det passer dem ....det er som regel tegn på uvidenhed ...
Har selv fået barn tidligt ... og en efternøler i en sen alder ..... - så jeg kender til begge "fornemmelser" fra andres øjne ......
Vær ligeglad og glæd dig over at du magter og har 2 dejlige børn, som sikkert elsker deres mor ... uanset hvor ung eller hvor gammel hun er !!!

Kære Eva
Jeg er 32 år og har en datter på 10 år, så hende fik jeg jo altså, da jeg var 22. Som dig nyder jeg at være ung med mit barn og ser det som en stor fordel, at jeg er det. Bagdelen er, at det er svært at have et fællesskab med forældrene til hendes venner - de er jo mindst 10 år ældre end mig allesammen. Men det er nu blevet bedre med årene.
Dengang min datter var lille, droppede jeg mødregruppen, fordi jeg intet havde til fælles med dem og intet fik ud af at være med i den. Jeg kan nu ikke huske, at folk kiggede skævt til mig på gaden, da hun var lille, men i dag kigger de da lidt misundelige på min ungdom og min naturlige kontakt med snart teenage-pigerne henne i skolen... Mit bedste råd til dig er: Lad dig ikke gå på - kun du og de, der kender dig godt har en chance for at vurdere, om du er en god mor. Og måske er de andre bare misundelige over, at du er både ung, smuk og mor på én gang :-)
Kærlige kram
Vibs

Det her gælder faktisk for alle.
SMIL alt hvad du kan, lad dem se du er jordens lykkeligste kvinde, det er jo det du er ikke.

Det skal du da slet ikke hidse dig op over. Du har valgt det der er rigtigt for dig. Jeg var selv 21, da jeg fik mit første barn. 26 da jeg fik nr. 2 og fik iøvrigt den besked af lægen, der skulle udskrive mig at min totale træthed efter den fødsel skyldtes jeg jo var en "gammel andengangsfødende" !! Æd den som 26-årig. Vi har grinet meget af det og var da overrasket over jeg nogensiden blev menneske igen efter nr. 3.
Men hvorom alting er, så synes jeg, der er en vis tendens til blandt de "gamle" forældre at, det at få et barn nærmest er et projekt, hvor hvad der er politisk korrekt bliver taget i anvendelse i højere grad, end hvad der reelt er bedst for børnene.
Så er der en hel anden ting - og det har du til gode - når tiden kommer til forældremøderne, så stiller dine børn med den yngste og absolut hotteste mor. Puhh den fik jeg mange point på.
Stort kram til dig og dine unger.
D

Kære navnesøster....
Lad dem stirre øjnene ud af hovedet, hvis de da gider bruge kræft på det...
Da jeg var ung var det meget værre synes jeg.. Jeg fik min ældste, da jeg netop var fyldt 18 år, hun er idag 26, og ved du hvad...??

Du har endnu mere, at glæde dig til... Nemlig, at være ung med dine børn, det så herligt... Jeg har netop været i byen med min ældste datter her i week-end, og vi havde det herre sjovt...
Når vi i dag går i byen sammen er vi ligeså meget veninder, som mor og datter...
I aftes var jeg så i svømmehallen med den mellemste på 19 år og vi griner og pjatter og har det kanon....
-så hyg du dig og vær ung med dine børn, det så fedt... ;O)

MVh Mummi/Eva

Kære du
Forstår godt din irritation over alle de dømmende blikke..
Men ved du hvad.
Idag har jeg tre børn, 14 18 og 20 år, jeg er selv 42 år idag, og følig mig slet ikke gammel på nogen som helst måde, har stadig en masse energi, og når folk får af vide, at jeg har tre store børn, kigger de tit undrene, og siger, det havde vi ikke troet, du ser jo ikke så gammel ud *GG*
Nej, du..nyd dine kære unger, og grin istedet af de gamle r..huller, der ikke forstår en dut idag.
Knus og flagrende kram fra mig :O)

at de selv har været tidligt på den, og derfor tænker "troede at ungdommen var klogere i dag"
jeg blev selv mor så 19 årig, og det var da lidt hårdt, 3 måneders barsel og jeg gik fra 4 dage før jeg fødte, jeg ammede stadig da jeg satte hende af hos dagplejen og jeg havde meget ondt i brysterne i løbet af dagen.... Men jeg klarede den da, og jeg elsker min datter meget...

Hej Eva.
Ingen grimme ord om din alder. Jeg er ikke blandt dem der stirrer.
Men du modsiger dig selv lidt. Du siger at du er ligeglad med hvornår andre for børn, samtidig med at du siger det er synd for dem med gamle forældre. Tyg lidt på den. Hvorfor er det synd?
Nu skal jeg fortælle dig en lille ting. Og nej, jeg er ikke gammel. Hver alder har sin charme. Og reder vi alle over en kam så kan hver aldersgruppe give deres børn noget som den anden ikke kan.
Det er ikke en kritik af din alder eller at du har børn. Men en kritik af at du synes det er synd for børn med gamle forældre. For det er det ikke. (Med mindre vi snakker om kvinder på 50+ der bliver kunstig befrugtet etc)
Ret ryggen og vær ligeglad med folk der dømmer...men åbn øjnene og lær af folk der ikke er helt magen til dig :o)
Og så nyd det gode vejr med guldklumperne

at den der stirren var et udtryk for "gud hvor jeg husker det fra mig selv" - jeg kunne måske godt være en af dem, der stirrer (det gør jeg nu ikke, jeg kigger!) - jeg elsker børn - i alle aldre - også "børne-mødre" - og jeg tænker tit når jeg ser en ung mor - gud hvor er hun heldig - ung mor på barsel - kors hvor var det dejligt - og så ung hun er - bare hun nu husker at nyde det - det går jo så hurtigt over!
Så måske skulle du ikke tage det så tungt - du lægger måske noget forkert i det! Jeg kigger af misundelse over, at du har tiden for dig, og at du har små lækre baby-børn i stedet for de lange lømler jeg har!

tro mig, det er skønt at være ung med sine børn! Glæd dig over, at når de er voksne, er du stadig ung!
Jeg fik min ældste, da jeg lige var fyldt 18, og har ikke et sekund fortrudt. Lad bare folk have deres fordomme, og lad dem glo! Jeg mærkede dengang rigeligt til folks fordomme - det er 44 år siden - men dem blæste jeg højt og flot på, for jeg var pavestolt af min dejlige lille dreng!

jeg er både en ung og gammel mor... fik den første da jeg var 21 og har lige fået nr 7. er nu 38 år... nyder det på en anden måde.. men dejligt at være en ung mor for sine store børn nu...