gaveleg

Jeg skal tage stilling til om jeg vil være med til julegaveræset i min familie. Det foregår på den måde at vi trækker lod om hvem vi skal give gaver (blandt os voksne, børn får selvfølgelig af alle). Så vi ikke går ludfattige her i December, eller går nedenom og hjem med en omgang stress. Det er jo fint nok.
Men sidste år meldte jeg mig ud af legen, og jeg skal nu til at overveje om jeg vil være med i år.
Og bare der går den galt for mig. For så er det jo mere en gaveleg, end "gave". Kan I følge mig?
Derudover skal gavebudgettet overholdes. Det er ikke velset hverken at ramme under eller over. Og så er der alle de andre normer og rammer der skal overholdes. Og da det faktisk er temmelig svært at finde noget rigtig lækkert til 200 kr, som modtager alligevel ikke bare ville smutte ud at købe hvis behovet opstod, ja, så bliver det endnu sværere, og mindre og mindre personligt. Derudover så skal det jo nok byttes alligevel, eller også kommer det op på kommoden med andre ubrugelig dimser.
Det virker mere som en bytte bytte købmand, end egentlig "glæde ved at give/modtage", og jeg tror næppe at jeg er den eneste i disse kommende søde tider der har det på den måde.
Jeg kan godt lide at give gaver, og også at få gaver. Men glæden er dét større på alle andre tider af året. Lige netop i julen synes jeg at det er ekstremt kunstigt. Og jeg ville da blive absolut lige så glad for en bog fundet på loppemarked til en femmer (såfremt at der er en grund til at det blev lige den bog), som en "kæmpe" gave til 500...
Det er tanken der tæller. Men hvad er tanken her til jul? Er den ikke rigelig kunstig?

Det blev ret tydelig gjort et år. Da jeg fik tre gaver som jeg iøvrigt var glade for. Men min ældste nevø så på bunken og sagde - Har du kun fået tre? Han havde fået i omegnen af 12 gaver. De fleste koster spidsen af en jetjager.
Men julen er hvad vi gør den til. Bliver normen i familien at det er et gaveræs, så er det det. Men heldigvis har vi selv indflydelse på hvordan vi vil holde julen.
Jeg har været så heldig at opleve julen i et par år i træk, til søs. Og er defor rigtig glad for at jeg for første gang i 4 år skal holde den på landjorden og endnu bedre med min familie.[l][f]
Måske kunne du foreslå at gå i kirken juleaftens dag, eller finde nogen gamle jule-lege frem. jeg er lidt på bar bund der. Så det må du nok selv finde. Og foreslå det til familien og, hey, måske går de på den. Det ville være dejligt at tilføre lidt frisk blod.
http://www.julidanmark.dk/julelege/
nå men gavelegen. Hvad med om det er en gave der kan spises ellers bruges op. En lille købmandsagtig kurv med godter i. Kaffe, chokolader eller noget der er lidt specielle men ikke i støre mængde end at prisen ligger i 200 kr området. Eller sæber, spa ting.
Jeg er begyndt at give sådanne gaver der kan bruges/spises op, specielt ved voksne. da mange efterhånden har hvad de skal bruge og derfor er svære at give gaver til.

Jeg kan følge dig 100 %. Det koncept, du beskriver, går jo dybest set bare ud på, at "nogen skal give nogen noget". De to gange "nogen" er tilfældige - pyt med, om du skal give din kære, gamle bedstemor eller din sure svoger (eksempel) noget. Hvad "noget" er, betyder åbenbart heller ikke det store - men PRISEN på "noget" er derimod vigtigt.
Fuldtstændigt idiotisk efter min mening.
Nu skal jeg ikke romantisere på den "almindelige" model, som vi praktiserer i min familie, for selv om jeg har høje idealer og gerne ville have hjertet med i samtlige gavevalg, så ender jeg, som så mange andre, med at storme rundt i sidste øjeblik for at finde noget til min mor, mormor eller faster, som koster cirka X kr. og ikke ser ALT for tilfældigt udvalgt ud.
Det værste, jeg har hørt, er dog følgende model: To søstre, hver med 3 børn, får et bestemt beløb af hinanden og af deres forældre. For disse penge går hver af dem ud og køber gaver til egne børn - "de ved jo bedst, hvad deres børn vil have". Når man så - for pengene fra hhv. moster og bedsteforældre - har købt gaverne til sine børn, skriver man gavemærker for giverne og fortæller i øvrigt disse, hvad de giver væk. Dødssygt! Og så upersonligt, at det er til at græde over - det er jo rent milimeterdemokratisk pengebytteri, der praktiseres.
Jeg vil også gerne ha´ bogen fra loppemarkedet - og selv sætter jeg næsten størst pris på gaverne fra mine stedsøstre, hvor maksimumbeløbet er 25 kroner. Det er blevet til mange fine sager i de år, vi har gjort det, og det er sjovt at gøre det rette fund til de penge.
Jeg synes, det er sjovest at give børnene - både egne og andres - gaver. Voksengaverne er generelt ved at være en parodi af forpligtelser.

Det var da rart at blive forstået.
Ja, julen er hvad man gør den til. Men desværre er det jo ikke kun mig der bestemmer. Og i min familie er jeg den der har mindst at skulle have sagt.
Tror jeg vil kigge lidt på julelegene som grith foreslog, og så vil jeg måske en tur på juleloppemarked eller i gang med hjemmesnørklet noget. Måske jeg er heldig at finde til alle, og så må de tage det eller lade være.
Jeg er så heller ikke til at give lys og sæbe i gave. For skal det være lidt pænt, koster indpakningen af det dobbelt op, og så er det spild af penge. Og ja...mangler man lidt levende lys, eller en duft eller småkager...så hopper man da lige ud og køber det. Sjældent en decideret luksus i de danske hjem.