Genvej til patologi
Jeg vil meget gerne være patolog, men kan ikke overskue at skulle studere op til 14 år.. Er der nogen der ved om der er genveje indenfor patalogi? F.eks. uddannelse i USA? Pengene og stedet er ikke noget problem.
Hmm
Et lidt underligt spørgsmål, synes jeg. Patolog er jo et ret snævert område, og findes så vidt jeg ved kun som overbygning til lægestudiet. Og der er ingen smutveje til og igennem medicin...
Fokus?
Det kommer vist an på hvad du vil bruge den patologiske viden til? Vil du være retsmediciner a la CSI med fokus på mennesket (også de levende fx voldtægtsofre) er du nødt til at tage special-læge uddannelsen til patolog, men hvis det er mere det kemiske der er i fokus fx ved DNA-test el. lign, mener jeg man kan læse det via biokemi på SDU. Jeg synes, du skal spørge www.studievalg.dk, de er rigtigt gode til at kende evt. "smutveje".
God vind med studievalg
God vind med studievalg
tid
For det første varer det ikke 14 år at blive patolog. Det tager 6 år hvoraf halvdelen er parktisk, derfter speciallægeuddannelse som næsten er 100% praktisk(man har i løbet af 5 år på de fleste speciallægeuddannelser omkring 400 timers teori i det forløb. I øvrigt har du så snart du er færdig med turnus et arbejde med patologi, men det minder ikke det mindste om CSI eller lignende. Hvis du eikke er så god til teori så vælg medicin og hvis du er hård så læs kemi/biokemi eller lignende
Ved du overhovedet...
...hvad en patolog laver?
En patolog er speciallæge i patologi, og patologi er "læren om sygdomme" og således ikke det samme som retsmedicin. Patologer bruger meget tid på at stå i laboratoriet og undersøge, hvordan virus, bakterier osv går os syge, og hvordan sygdommene så forløber, rent biokemisk / biologisk set.
Det er en populær misforståelse, men patologer undersøger altså som udgangspunkt ikke mordofre eller lignende, det kan måske forekomme at de undersøger med lig, men så er det som regel med fokus på en bestemt sygdom personen havde.
Skal det være retsmedicin, så er det lægestudiet, hvorefter du kan få ansættelse på et retsmedicinsk institut. Når du har arbejdet der i tilstrækkelig lang tid og videreuddannet dig, kan du få titlen som speciallæge i retsmedicin.
Så skal Du også bare vide at det ikke har et hak med CSI at gøre, det de laver. Der er meget laboratoriearbejde og arbejde med levende patienter, f.eks. når en arbejdsskade skal vurderes (forsikring...), eller en voldssag skal afklares. Faderskabs- og andre DNA-tests hører også ind under retsmedicinen, kort sagt alt hvor der skal bruges medicinsk fagviden i en juridisk. Arbejde med døde personer med ukendt dødsårsag eller mistanke om mord forekommer selvfølgeligt, men mange tror det fylder meget mere i hverdagen end det reelt gør. Og så er der heller ikke noget med at lege kriminalinspektor og investigere selv. Retsmedicinere er eksperter, som leverer fagekspertise til politi og statsadvokaten.
Når det så er sagt: et beslægtet job kunne være kriminaltekniker eller biokemiker / biotekniker. Så er der ikke meget med dissektion af lig, men det kan være en hurtigere vej ind i branchen. Ellers er det bare med at komme igang med lægeuddannelsen - sådan er det også i USA.
Held og lykke med det.
En patolog er speciallæge i patologi, og patologi er "læren om sygdomme" og således ikke det samme som retsmedicin. Patologer bruger meget tid på at stå i laboratoriet og undersøge, hvordan virus, bakterier osv går os syge, og hvordan sygdommene så forløber, rent biokemisk / biologisk set.
Det er en populær misforståelse, men patologer undersøger altså som udgangspunkt ikke mordofre eller lignende, det kan måske forekomme at de undersøger med lig, men så er det som regel med fokus på en bestemt sygdom personen havde.
Skal det være retsmedicin, så er det lægestudiet, hvorefter du kan få ansættelse på et retsmedicinsk institut. Når du har arbejdet der i tilstrækkelig lang tid og videreuddannet dig, kan du få titlen som speciallæge i retsmedicin.
Så skal Du også bare vide at det ikke har et hak med CSI at gøre, det de laver. Der er meget laboratoriearbejde og arbejde med levende patienter, f.eks. når en arbejdsskade skal vurderes (forsikring...), eller en voldssag skal afklares. Faderskabs- og andre DNA-tests hører også ind under retsmedicinen, kort sagt alt hvor der skal bruges medicinsk fagviden i en juridisk. Arbejde med døde personer med ukendt dødsårsag eller mistanke om mord forekommer selvfølgeligt, men mange tror det fylder meget mere i hverdagen end det reelt gør. Og så er der heller ikke noget med at lege kriminalinspektor og investigere selv. Retsmedicinere er eksperter, som leverer fagekspertise til politi og statsadvokaten.
Når det så er sagt: et beslægtet job kunne være kriminaltekniker eller biokemiker / biotekniker. Så er der ikke meget med dissektion af lig, men det kan være en hurtigere vej ind i branchen. Ellers er det bare med at komme igang med lægeuddannelsen - sådan er det også i USA.
Held og lykke med det.