gift kvinde med børn, der er træt af manden

jeg er gift, hvoraf de første år jeg kendte min mand var meget præget af hans alkoholforbru. vi har været gået fra hinanden 2 gange, men pga min usikkerhed har vi fundet sammen igen! sidste gang er nu 8 år siden. jeg har fået en depression og har gennem min læg fundet ud af at det skyldes disse turbulente år med min mand. jeg holder selvfølgelig af ham men gnisten er væk. nu vil jeg høre om der er nogle der vil give mig et råd, da det er sådan at jeg har fået øje på en ret interessant mand (tror jeg) kender ham ikke men ser ham hver dag, og vi hilser på hinanden, jeg bliver fuldstændig varm indvendigt når jeg ser ham og kan også godt tænke på ham, det er ikke sikkert at der er noget i det det ved jeg, men alligevel så gør han noget ved mig. skal jeg bare springe ud i det og give ham mit nummer, eller sige en sød bemærkning, eller hvad skal jeg hjælp

hvad med lige og drop ham først ?
og SÅ se om den anden er noget
;-)

Ja prøv det først. Held og lykke

Da du jo er gift, bør du først og fremmest gøre noget ved den situation. Tag dog lige og gør noget ved det problem først inden du kaster dig ud i nye. Hvis du, som jeg læser det er blevet klar over at du er i et ægteskab du ikke befinder dig godt i, så må du jo gøre noget ved det, enten i form af at arbejde med det, det er jo i det store hele sådan med ægteskaber som et fuldtidsjob, begge parter skal arbejde med det hele tiden, før det fungerer. Kan man ikke det må man jo overveje om man vil bryde sine løfter. Hvis man så vælger sidstnævnte, må man godt lige bruge tid på at finde sig selv og sit eget, hermed også egne interesser, hobbyer og livsstil, først når du har det kan du få det godt igen, og have overskud til at kaste dig ud i nye udfordringer og eventuelle nederlag, ikke fordi jeg er pessimist eller skal tage nogen glæder fra nogen, men det kunne være et nederlag mere. Hvordan ville din depression så have det.? Hvis du derimod vælger nu at give ham dit nr. og sige noget sødt til ham, hvad mænd godt kan lide, i de fleste tilfælde, kan vi ikke alle det ?, er du så ikke allerede på vej ud i utroskab og det giver bare endnu større problemer, hvordan har din depression det så.? Hvis du derimod vælger at blive og arbejde med ægteskabet, kan du gøre op med dig selv om det vil holde, kan han få hjælp og vil han tage imod hjælp til hans alkoholproblem, hvordan er han når han er fuld, voldelig eller blot ubehagelig eller er han glad og munter, er han til at holde ud, tror du han kan komme ud af det, tal med ham lyt til ham, hvad er årsagen til hans misbrug, kan i sammen gøre noget anderledes. Du siger også du har givet det flere chancer, og det fortjener alle retten til at få, men var det hjælpen, var det noget i var enige om, og var der ikke andre udveje, har du gjort noget for at hjælpe ham, når du har stillet dig selv alle disse spørgsmål og har svaret på dem, måske flere, så er du kommet lidt nærmere på hvad du kan skal og bør, ingen andre end jer begge to kan fortælle det.

- men dit ægteskab, du skal gøre noget ved. Evt have ændret din ægteskabelige status.
- En anden ting er, at hvis du først er deprimeret nu og det skulle skuldes noget der ligger helt tilbage fra de første år, som jeg ikke kan gennemskue hvor langt ligger tilbage, men altså mere en 8 år, så er det da vist også noget man kan kalde "sen-virkninger" så det vil noget.
- Har du selv godtaget det?

Jeg synes, at det er interessant, at du føler dig tiltrukket af den anden mand, fordi det er en varm og positiv følelse. Den ville jeg ikke overhøre. Jeg ville tænke over, hvad det er han udstråler og repræsenterer, der tiltaler dig og også forsøge at komme i snak med ham på en naturlig måde. Lære ham lidt bedre at kende uden nødvendig at springe ud i flirt eller invitationer eller telefonnumre. Det kan være en intressant proces at lære nye mennesker at kende, og ofte bliver man selv klogere.

du savner et forhold med en anden mand.
Hvad er der sket i de 8 år, du har været "væk" fra din eksmand? Har du været i et fast forhold, hvor du var rigtig lykkelig?
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have et forhold, men pas på, at du ikke kaster dig i armene på hvem som helst, fordi du savner nærhed og omsorg.
Held og lykke fremover,
Hannah1

om du skulle få lidt mere mellem ørerne før du fylder mere mellem benene!
Jeg mener 3 børn med din alkoholiker og det første du tænker på er at få fat på en anden mand?
Stakkels børn med en alkoholiseret far og en frustreret depressiv mor.
Få noget hjælp er mit råd og så glem andet end din alkoholiker.
Fra en der har prøvet alkoholikeren og kom afsted med bare et barn i god behold. Men det var ikke sjovt.

så du er stadig sammen med din mand eller?
Pas på dig selv og dine børn. Før du begynder et nyt forhold, skal du være helt afklaret med en masse omkring dig og din mand - og ikke mindst jer begge og jeres børn. Få orden på disse ting, før er du alligevel ikke i stand til at være en god partner for en anden.
Hej, hej ...

- tænk, hvor anderledes tingene ville være, hvis vi undlod at invitere mennesker ind i vores tilværelse, når der alligevel ikke er plads til dem.
- Hold da op en masse problemer vi aldrig fik.

Umiddelbart leder du efter forklaringer i omverdenen der retfærdiggør dine egne handlinger. Men prøv en gang at se på dine handlinger som noget der IKKE skal retfærdiggøres. Prøv at sige til dig selv...at de er ok! At det var godt nok, det du gjorde.
Det er IKKE din mands skyld, at du fik en depression...det er INGENS skyld. Du kan ikke førte en anklagesag mod nogen, og det ville heller ikke ændre noget, eller bringe ny viden ind på banen. Det er en kombination af en masse hændelser, der sendte din psyke i til tælling. Det tager sin tid, men man rejser sig igen. Og det er nok det der er ved at ske med dig nu...du vil op ud og videre...Men lad være at lægge skylden på din mand, og lad være at kaste dig i armene på endnu en, før du er HELT sikker på hvad du vil med dig selv. Hvad du vil have ud af dit liv.
Et indiansk ord siger...at hvis ikke du lærer noget af fortiden, er du dømt til at gentage den.
Det er heller ikke din mands skyld, at han drikker...Det vil ligeledes være en unyttig anklagesag. Det er også en lang række hændelser, der har ført ham til at vælge som han har gjort. Han løser et eller andet problem på den måde, men om det er en hensigtsmæssig måde set fra dit synspunkt kan så diskuteres. Hvordan du vil handle på det er DIT valg og dit ansvar. Og det er forståeligt at du efter et stykke tid, uden at kunne acceptere hans måde at løse sine problemer på...og du har prøvet at hjælpe ham til at vælge på en anden måde uden held...søger væk.
Nu har du så mødt en fyr, som tænder dig. Igen ville jeg umiddelbart gætte på, at det er et resultat af din mekaniske handlemåde...du finder en forklaring ude i verden i stedet for inde i dig selv. Det er faktisk ikke HAM der tænder dig...det er DIG, der tænder på ham. Forskellen er at den aktive handling ligger hos dig, og ikke hos ham.
Du søger da væk fra den situation, du er i, og at finde en anden fyr er en klassisk måde at gøre det på...men det garanterer ikke for kvaliteten af det valg. Reagér på din impuls først og fremmest. Flyt. Det er dit højeste ønske! Anerkend det. Det er helt ok! Fuldt forståeligt.
Et råd: Få dig en base til at gennemføre dit nye liv fra, før du kaster dig i armene på en ny fyr ;o)
Det er slet ikke sikker at du ville tænde lige så meget på ham fyren, hvis ikke han var i en position som gav ham potentiel mulighed for at kunne "redde" dig fra den synkende skude...men ærlig talt, så er det ikke ham du ser, men hans egenskab som potentiel redder.
Jeg mener du spiller to roller her...den ene som anklager, den anden som offer. Du søger "reddere" i dit liv.
Jeg vil anbefale dig at lære at spille en anden rolle, hvor du kan opnå meget, mere tilfredshed med dig selv...og ikke have den der hammer hængende over dig hele tiden, som afkræver dig forklaringer og retfærdiggørelser for alt hvad du foretager dig.... Find en rolle hvor du kan være den, der beslutter, handler, og får visioner uden at lægge skyld, ansvar, kritik eller anklage over på andre...Den der tør tage nye initiativer, og prøve noget nyt. Tage ansvar. Det vil helt sikkert give dig meget mere livskvalitet, og du vil ikke føle dig fastlåst i de der roller som offer eller anklager mere.
Det kan godt være, det ville være lidt smartere at snakke sammen om det her, men nu fik du altså et af mine "megalange" indlæg...og jeg håber oprigtigt, at du kan bruge det til noget anyways. Held og lykke med det, hvad end du vælger at gøre ;o)

Jeg er lige nødt til at indsparke en fodnote.
Når du fokusere på et sidespring, og jeg landet i din mands sted. Læs mimn tråd - utroskab og hvad så nu... Det vil give dig et indblik i hvordan din vil føle.
Jeg kan ikke råde dig til at lade være, men gør dig helt klart hvad konsekvenser er for dig, og din mand!!
/peter

der er ingen ofre for dårlige ægteskaber - kun frivillige. Og jeg vil give ham ret.

Start dog med at opdrage din mand ordentligt.
En mand skal elske sin kone over alt på jorden.
Han skal opfylde alle hendes ønsker.
Han skal 100% accepterer alt hvad hun gør.
Hvis hun har behov for mere sex end han kan give hende, skal han støtte hende 100% i at hun finder en elsker/husven.
Derefter kan du jo fortelle din mand, at du har kik på en anden mand som du lige vil prøve lidt.
Hilsen den velopdragne mand.

-Det er dig den er gal med!
Du er gift, har børn og knas i ægteskabet! Så tal dog med din mand om det og drop ham den "interessante" mand!
Jeg har været gift med en kedelig mand som jeg valgte at droppe frem for min lækre kollega
Det viste sig at jeg savnede min exmand helt vildt og mine børn hadede deres nye "far".
Jeg savnede selv måden min ex smed sin jakke på sofaen når han kom hjem, måden han drak en øl på og måden han faldt i søvn på!
For guds skyld - drop ikke din mand for du elsker ham mere end du tror!

...Så trænger du bare til en ordentlig knald.

Måske var det en idé allerførst at få styr på din depression, og dernæst finde ud af om du vil være sammen med din mand eller ej. At få en helt anden mand ind i billedet nu kan, som jeg ser det, kun skabe kaos for dig.