gift mor, og fyldt med kærlighed til anden mand!!!!!!

hej jeg er gift og er mor til børn fra 2 år og den ældste er 13 år. gennem mit job (er blevet fyret) møder jeg denne underskønne mand, det er ikke kærlighed ved første blik men er ligeså stille sneget sig ind på mig. efter jeg er blevet fyret holder vi stadig kontakten, vi snakker om alt muligt sender søde smser det slår gnister i telefonen. det skal lige siges at vi kun har givet hinanden venskabelige kram. og har ikke set hinanden i 4 uger. men det er ligesom vi har et bånd at vi hører sammen. jeg tænker kun på ham, mere eller mindre også når jeg er sammen med min mand, prøver at lade være men men men og min rigtig dårlige samvittighed nager mig utroligt meget. nu har han inviteret mig på besøg hos ham en aften, og det skal ingen hemmelighed være at jeg brænder for at komme og besøge ham, men hvad skal jeg sige til min mand. jeg hader hemmelighedskrammeri og vil ikke såre min mand og alligevel. jeg synes ikke det har noget at gøre med at jeg mangler spænding men jeg er simpelthen blevet så glad for ham den anden at jeg ville græde mange tårer over at skippe kontakten med ham. er der nogle fornuftige mennesker der kan give mig nogle gode råd?

For dine børns skyld så lad være. Det bliver dem der sidder som de store tabere i sidste ende. Der vil aldrig, aldrig komme noget godt ud af det der sker p.t. Find ud af HVAD det er du vil og flyt fra din ægtemand INDEN du indleder et nyt forhold. Og se så om den nye flamme stadig finder dig interessant. Lad være med at gå bag ryggen af nogen det vil intet godt føre med sig!

et forelsket menneske har lyst at høre. Men jeg vil også holde på du du skal lade det ligge, til du er fuldstændig afklaret med situationen. Det kunne godt lyde som om det "bare" er lidt spænding i hverdagen der mangler. Giv dig selv den tid det tager at find ind til kernen, og handel så derefter. Er det ham den nye du vil, så afslut først det gamle. Det er simpelthen ikke fair hverken over for din nuværende mand, børnene eller dig selv for den sags skyld hvis du indleder dig på hemmeligheds-krammeri. Det kan kun gå galt.

Skip ham, græd tårerne for dig selv, og fortæl aldrig nogen om det. Om nogen tid, måske et år, vil du være lykkelig, fordi du ikke forlod dem, som du jo inderst inde elsker mest.
Utroskab, hvad enten den forbliver hemmelig eller bliver afsløret, er det mest ødelæggende for et forhold, der findes.
Mand dig op og vær noget for din familie i stedet. Det er dem, der har brug for dig.
Hilsen en, der følte sig lige så fristet, som du.

Hvis du vil ødelægge dit ægteskab - hvad enten det er fordi du falder endnu mere for den anden og må gå, eller det er med din dårlige samvittighed, fordi du ender med at være utro - så skal du møde ham, ellers ikke! Hele jeres familie kommer til at betale for det. Lad være med at bringe dig selv i en situation, som kan ende med skilsmisse, med mindre du virkelig ønsker det. Tal med din mand om det, når du har fået den anden lidt på afstand, men så kan du med sindsro fortælle ham, at du var lige ved, men du gjorde det ikke. Og så kan I måske sammen redde jeres ægteskab.

Har jeg intet godt råd - Jeg sidder i nøjagtig samme situation som dig. Gift med en dejlig mand, vi har børn sammen. For noget tid siden render jeg ind i en gammel ven, jeg ikke har set i 15 år, de følelser han vækker i mig, kan ikke beskrives.
Vi chatter og sms'er sammen så tit som muligt. Jeg har givet efter for trangen til at mødes med ham. Det sker ikke så tit - 1 til 2 gange årligt - men jeg vil ikke undvære vores hemmelige møder. Jeg vil ikke påstå, at det er rigtigt det jeg gør. Min samvittighed plager mig konstant. Men min affære giver mig også en form for overskud i min hverdag,som min mand og mine børn får glæde af.
Mange vil fordømme det valg jeg har gjort - det gør jeg til dels selv. Hvad du skal gøre må være op til dig selv, men pas på du ikke ødelægger din famillie.

Måske du skulle definere overfor dig selv, hvornår er man utro?
Du skriver at du er ”fyldt med kærlighed til en anden mand". Måske du også skulle definere overfor dig selv, hvad kærlighed er? Der ER forskel på kærlighed og en fascination/forelskelse.
Jeg tror også du skal forsøge at finde ud af, først og fremmest hvor du står i forhold til din mand. Du vil ikke såre ham. Og du hader hemmelighedskræmmeri. Når du skriver, at du ikke vil såre ham. Så går du vel automatisk ud fra, at det er det, der vil ske, hvis han finder ud af det?
Du skal spørge dig selv, hvad det er du mangler i dit nuværende forhold, siden du er begyndt at være åben (på den måde) overfor andre mænd. Har du overhovedet lyst til at være i dit nuværende forhold?
Så mit råd til dig er at du lægger kortene på bordet overfor din mand. Alt andet er unfair og et omfattende tillidsbrud. Ligesom du, på en måde vælger din mand fra. Så skal han da også have mulighed for at vælge til og fra. Hvis din mand ikke kender sandheden, har han jo ingen forudsætninger for at gøre det ene eller det andet. Mænd er altså også indehaver af intuition. Og selvfølgelig har han en anelse om, at du ikke er der 100% for tiden. Han aner bare ikke hvorfor (endnu).
Jeg synes du, for din egen skyld, skal lave et time-out, hvor du tænker dig grundigt om, inden du kaster dig ud i fysisk utroskab. Du skal tænke konsekvenserne godt igennem. For der vil altid være nogle konsekvenser.
vichri

Jeg måtte læse dit indlæg flere gange, for jeg kan ikke rigtigt hitte rede i, hvad slags råd du egentlig søger? Er det råd om, hvordan du kommer ud af den ulykkelige situation, du klart befinder dig i nu, eller er det bekræftelse af, at du er på vej til at gøre det rigtigè? Håber du, at en eller anden her kan give dig en færdig pakkeløsning, der kan garantere dig, at du får både i pose og i sæk, uden at det får nogle kedelige konsekvenser, så som dårlig samvittighed (som jeg kan forstå, du allerede har), et endnu mere ulykkelig liv med en såret ægtemand og børn, der alle uvægerligt kommer til at betale prisen for rodet i dit følelsesliv? I så fald tror jeg, du bliver skuffet. Der er ingen nem vej omkring utroskab og dets følger, selv om man skulle tro det, når så mange har valgt den vej før dig.
Du skriver, at du ikke mener, det er et spørgsmål om, at du mangler spænding, men noget mangler du i hvert fald, når din mand pludselig ikke længere er nok for dig. Samtidig er du blevet fyret fra dit job, og hvis du ikke har fundet et nyt, mangler du vel i høj grad OGSÅ den identitet og de daglige input/den inspiration, der følger med et fast arbejde.
Som jeg læser dine ord, og jeg kan selvfølgelig tage fejl, er du i et tomrum lige nu, hvor du ikke får de oplevelser og den påvirkning fra den ydre verden, du har brug for. Noget skal fylde den plads ud, og det har tanken om ham så gjort. Hans spændende sms'er sætter tankespind i gang, der fortæller om det dejlige, følelsesrige UKENDTE, der evt. venter på dig derude, i stedet for det daglige trummerum, der involverer en gammelkendt og måske lidt kedelig ægtemand, som du har kendt i så mange år nu, at der intet nyt er under solen. I tankerne om din kollega er der ingen sure pligter, ingen trivialitet, ingen krævende børn, ingen skænderier, ingen stress, ingen problemer med økonomi og hvem skal gøre hvad. Der er kun følelser; store, brændende, nervepirrende, sug-i-maven-agtige, euforiserende, drømmende og længselsfulde følelser, der bliver tændt yderligere op under for hver sms. Tror jeg - for igen er det kun noget jeg gætter mig til.
Der er selvfølgelig også den mulighed, at du virkelig har mødt "manden i dit liv", ham du bare ikke kan eller må sige nej til, for så forspilder du den eneste chance i livet for at få ham. Men desværre er det kun tiden, der kan vise dig det. Og var det så ikke tilfældet alligevel, så sidder du i saksen og kan ikke få dit gamle liv tilbage.
Hvor er han henne i alt det her? Har han de samme forventninger til dig? Er han selv gift? Vil han noget seriøst med dig, eller regner han bare med, at nu du er gift, så risikerer han ikke noget ved at se dig? Har du spurgt ham, hvad han ville sige til, hvis du gik fra mand og børn for at gå til ham? Ville han blive eller stikke halen mellem benene?
Der er bare SÅ mange uafklarede vinkler i det her. Hvis du virkelig også er så sikker på, at det intet har at gøre med at søge spænding, hvorfor så ikke gå fra din mand, INDEN du tager skridtet ud på den vej, der vil afstikke retningen for dig i mange år frem. Gør du det her, med eller uden at informere din mand om det, har du ingen retur- eller fortrydelsesret, ingen vej tilbage.
En masse mennesker vil blive såret, ikke mindst dig selv, så du bør virkelig tænke dig godt om. Hvad er vigtigst for dig i dit liv? Dig selv og dine følelser, eller din familie, især dine børn? Hvis du tager det her skridt, burde du måske lige overveje at gøre det på den måde, der bringer mindst forstyrrelse og uorden i deres liv. Nemlig ved at afslutte een ting, før en ny påbegyndes, så de ikke også skal slås med følgevirkningerne af alle de sårede følelser, der kommer af bedrag og løgne, som vil påvirke dig og din mand og jeres forhold til hinanden i år frem, om det så er i eller udenfor et ægteskab. Skal børnene betale den pris at have to forældre, der ikke kan tale sammen, fordi der er så meget had, forurettethed, mistillid og løgne i mellem dem, at der ikke mere er noget respekt (for hinanden såvel som for sig selv?)?
Er det virkelig så meget værd?
Hvis du ikke er villig til at afslutte dit nuværende ægteskab, før du søger et nyt forhold, kan man jo få tanken, at du ønsker at have det gamle i baghånden, hvis det nye ikke fungerer. Og så har du måske allerede dine tvivl om det ÆGTE i det her?
Du skriver, du vil græde mange tårer over at "miste" ham, men vil du ikke også det med din mand? Desuden så er du i følelsernes vold lige nu, derfor virker tanken om farvel ekstra hårdt. Men det er altså yderst sjældent, at sådanne følelser varer ved. Vi kan ikke gå rundt i evig sorg, så på et tidspunkt vil dine følelser afmattes og måske endda helt forsvinde, helt naturligt og helt af sig selv. Intet varer evigt.
Jeg beklager, hvis det ikke er det svar, du havde håbet på, men jeg kan ikke skrive andet ud fra mine overbevisninger, og den måde jeg læser dine ord. Ingen kan tage beslutningen for dig, ingen kan legalisere dine valg, det må dit eget hjerte og din egen moral og fornuft gøre. Husk bare, at spiller man på to heste, vil man tabe lige så meget, som man vinder, da der kun kan være een over målstregen - og typisk viser det sig at være den forkerte.
Held og lykke herfra. Håber du finder den rette løsning for lige netop dig.
Mvh. Deci
PS! Prøv for "sjov" at forestil dig, at du sidder og læser DIN MANDS ord, at det er ham, der har skrevet dette indlæg (med omvendte fortegn)? Hvordan ville du føle det som hans kone? Hvad ville du mene er det mest rigtige? Ja, eller forestil dig, at det er en anden, ukendt debattør, der har skrevet det; hvad ville du råde personen til selv? Måske det kan give dig et fingerpeg om, hvor du skal hen?