11tilføjet af

Gigtsmerter og smertestillende

Jeg har, som så mange andre gamlinge, gigt, slidgigt i alle mine led, efter en alvorlig mishandling af mit kadaver i min ungdom og begyndende leddegigt, arveligt betonet, hvis ellers jeg har tolket de kloges ord rigtigt.
Nu har jeg så valget mellem at fylde mig med gigtmedicin, smertestillende, eller gøre som de "vise" har offentliggjort og som jeg har erfaret, at drikke lidt alkohol hver dag, om man tror det eller ej, fuld dosis af gigtmedicin kan dulme smerterne, men 2-3 genstande (stærk alkohol) tager smerterne helt i 5-10 timer.
Så er det jeg er lidt i tvivl, jeg kan være smertefri hvis jeg drikker 3-5 genstande i døgnet, kontra at tage fuld dosis medicin 3 gange i døgnet.
Hvad bør jeg vælge ??
Min mor døde af en maveblødning, mavesækken ødelagt af gigtmedicin og følgelig en voldsom maveblødning som lægerne ikke kunne stoppe.
Hvis jeg fortsætter med medicinen vil jeg ende mine dage på samme måde, hvis jeg bruger alkohol vil mange mene jeg er alkoholiker og det ønsker jeg ikke.
Jeg har her til morgen taget fuld dosis medicin, men efter 5 timer har jeg stadig smerter, så drak jeg 3 genstande og i løbet af ½ time er jeg smertefri.
Ved at smerterne først vender tilbage sent på aftenen, men da skal jeg alligevel sove så jeg behøver ikke mere alkohol.
Bare et lille pip om at man faktisk kan blive afhængig af spiritus uden at ville det, men kroniske smerter gør livet til et helvede.
tilføjet af

kan jeg godt forstå

Et sådant valg burde ingen præsses til at tage.
Smertebehandling er en specialistopgave.
Hvad hvis du tager emnet op med din alm.pr læge og spørger om en henvisning til en smertespecialist?
vh supermum
tilføjet af

Spændende læsning

Fandt lige denne artikel i BT.
http://www.bt.dk/sygdomme/stor-guide-saadan-faar-du-super-sunde-led
Hvis du kan tåle 3-5 genstande om dagen er det sikkert sundere end stærk medicin, men måske kan du nøjes med mindre alkohol, hvis du kombinerer det med motion. Et vægttab hjælper også
tilføjet af

Noget virker for nogle andet for andre

Jeg døjede i et par år med slidgigt, som jeg så til sidst blev hjulpet af med (nye hofter) men i ventetiden op til og umiddelbart efter fik jeg "Dolol" Dem havde jeg ingen bivirkninger af overhovedet, men jeg supplerede dem med en joint eller to lejlighedsvis - og så spiller det.
Alkohol har aldrig været smertedæmpende som andet end mundskyllevand ved tandpine (snapsen ned i tanden) på mig.
tilføjet af

Motion? Fantastisk foreslag til gigtpatient

De har vist rigeligt motion i at få strømper på.
Ernst er en gammel mand med sukkersyge, så dine diættips fra MSN er nok heller ikke så anvendelige, GITTE.
tilføjet af

Ja motion er godt

det ved jeg, men den dame der kalder sig professor i at træne gigt væk, ved ikke en hujende fis om de smerter der medfører.
Jeg skal tabe mig, ja, jeg skal motionere mere, ja, men hvordan motionerer man når det at gå medfører smerter der minder om at få 1000 knive stukket i knæet ??
Hvordan taber man sig når man ikke kan sulte sig slank på grund af diabetes❓og motion er så smertefuldt, at man næsten hellere vil dø.
Hvis de såkaldte "eksperter" blot ville fatte hvad det er vi er udsat for, mit knæ er skadet efter et fald i min ungdom, der er ikke mere brusk til at tage af når jeg går, men det kan jeg vel træne op igen Bleeeh.
Jeg ved udmærket hvad jeg skal gøre for at lindre mine smerter, men det KAN jeg bare ikke, medmindre jeg elsker at pine mig selv helt ud i ekstremerne og det holder jeg så ikke af [:*(]
Jeg må vel leve med smerter til det bliver for meget og så ellers tage hovedafbryderen, jeg ønsker ikke at leve i et smertehelvede, så hellere gøre en ende på det.
tilføjet af

Det jeg mente

var, at du måske havde nemmere ved at få lidt motion hvis du havde fået en genstand eller 2 først til at tage de værste smerter. Svømning, f. eks. ville måske kunne hjælpe dig.
Jeg har selv slidgigt og ved at det gør ondt. Men du må da ikke helt tabe modet, Ernst. Du plejer da at have masser af livsmod. Selvom smerter kan dræbe selv det bedste humør.
tilføjet af

Sikkert ikke Unlogget

men på mig virker alkohol godt (jeg bliver smertefri og lalleglad af det 😃)
Spm nu i går, jeg drak 3 genstande til middag og havde ikke smerter endnu, da jeg hoppede i seng 😉
tilføjet af

Nej Gitte

Jeg har ikke tabt modet eller livslysten, endnu da.
Ja svømning er godt, det vil jeg også benytte mig af så snart jeg bliver pensionist, med de arbejdstider jeg har i øjeblikket lader det sig ikke gøre, men der er kun 5 måneder tilbage, så tager jeg en tur i svømmehallen hver dag, det slanker også og så bliver man noget så godt tilpas af at plaske i vand (noget med at være legebarn 😃)
tilføjet af

Godt at høre/læse

at du ikke er ved at tabe livslysten. Men jeg vil støtte dig 100% i at det er dit eget valg hvis smerterne bliver for slemme.
Du skal nok få glæde af at svømme, og efter et par genstande kan du måske også få lyst til at gå en lille tur. Små ting tæller også, ved du nok.
tilføjet af

Ja Gitte

men det er nu ikke et påskud for at tage et par genstande, det er faktisk noget jeg nødig bruger, men når det er aller værst kan jeg godt finde på det, især når jeg har fri, men helst vil jeg at spiritus skal være et nydelsesmiddel for mig og måske jeg kan være heldig at få opereret mit knæ så jeg igen kan komme til at gå ture uden at skulle indtage smertestillende stoffer i større mængder eller alkohol for den sags skyld.
Nå men jeg må jo erkande, at mit letsind i min ungdom nu straffes og at jeg er ved at blive en gammel knark 😉
Bare fandens at de unge mennesker ikke vil lytte til hvad jeg fortæller dem, de ender sq som mig fordi de ikke tror det rammer dem, ganske som jeg gjorde 😕
tilføjet af

Kære medptient Ernst!

Jeg er din medpatient med sukkersyge og er også snart ved at nå pensionsalderen, men ikke plaget af gigtsmerter, men på grund af benamputation højt oppe på låret kunne jeg ikke bruges i mit tjenestemandserhverv men skulle lige en tur gennem arbejdsprøvningsmaskineriet. Bortset fra at man måtte tage en halv tå er mit andet ben fuldt intakt og med et velfungerende og stærkt knæ, men jeg har nedsat følelse i benet (neuropati, hvilket dog ikke betyder neurotisk psykopat) Sidstnævnte kan lægen eller en hospitals-fodklinik undersøge.
Ikke for at spille klog! Kunne problemet med dit eller dine knæ ikke hænge sammen med betændelsestilstand, måske noget med koldbrand som en følge af din sukkersyge? Det var måske en ide at få dette undersøgt. Nu får jeg ikke "tossepiller" men fik nogle af slagsen lige efter jeg blev opereret, som skulle modvirke fantomsmerter, men som straks blev nedtrappet og afsluttet, da jeg kom hjem fra en langvarig hospitalsindlæggelse.
Det var muligt, at du burde kontakte Diabetesforeningen (jeg ved ikke om du er medlem) for nærmere om hvilke muligheder der er for dig.
Under min indlæggelse var jeg midlertidigt om ad Rigshospitalet, hvor jeg blev behandlet i trykkammer for netop at der ikke skulle skæres endnu mere af mig.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.