5tilføjet af

Giver vi urolige børn for meget medicin?

Stadig flere børn får hver dag medicin mod ADHD. De sidste 10 år er medicinforbruget eksploderet - og nye tal, som Apotekerforeningen har lavet for 21 Søndag viser, at forbruget af ADHD-medicin i årets otte første måneder er næsten 20 procent højere end samme periode sidste år.
Hvor der for ti år siden var cirka 2000 børn og unge, der dagligt tog medicin mod ADHD, så er det tal i dag mangedoblet til over 15.000.
Den massive stigning får nu Sundhedsstyrelsen til at reagere. I løbet af efteråret iværksætter styrelsen derfor en ekstra indsats, der skal kontrollere, om læger og psykiatere udskriver for meget medicin.
- Vi er bekymrede for, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at give børnene medicin. Det betyder, at der kan være børn, der får medicin uden at have brug for den, får medicinen for længe eller i for store doser, siger Sundhedsstyrelsens direktør Anne Mette Dons til 21 Søndag.
Den bekymring deler formanden for De Praktiserende Læger, Henrik Dibbern.
- Det er uhyggeligt, at vi har fået et samfund, hvor det er blevet almindeligt at medicinere børn. Vi bør spørge hinanden, om det virkelig er den måde, vi hjælper de her børn på - eller om vi i højere grad burde sætte ind med pædagogisk og psykologisk hjælp, siger han.
Når børn har fået diagnosen ADHD sker det ofte, at det er de praktiserende læger, der får til opgave at stå for den medicinske behandling. Men den opgave føler lægerne sig ikke uddannede til, og derfor siger de nu stop: Det er ikke den bedste måde at behandle børn på, lyder det fra Henrik Dibbern.
I Danmark er der ingen retningslinjer for, hvad der skal til, før man diagnosticerer et barn med ADHD og udskriver medicin. Det betyder, at der er store forskelle på, hvordan læger og psykiatere gør - hvilket har store konsekvenser.
Det har man blandt andet erfaret i Odense, hvor Danmarks første ADHD-center åbnede for en måned siden. Her har centerleder Søren Dalsgaard flere gange oplevet børn og unge, der ved en fejl har fået diagnosen ADHD og er i medicinsk behandling - det tager han meget alvorligt.
- Konsekvensen er, at de kun får bivirkninger og ingen hjælp. Når medicinen ikke hjælper, skruer man yderligere op for dosen, og så får børnene det endnu værre, fordi det i virkeligheden er noget andet de har brug for. Det er nogle børn, der har brug for hjælp, men får den forkerte - det er et kæmpe problem, siger han.
Både han, De Praktiserende Læger og Børne- og Ungepsykiatrisk Selskab kræver derfor, nogle mere klare retningslinjer for, hvordan man behandler børn med ADHD - og ikke mindst hvem der gør det.
Alvorlige bivirkninger: ADHD medicin har ligesom det meste medicin bivirkninger. I de fleste tilfælde er det milde gener som hovedpine og svimmelhed. Men der er også mere alvorlige: mange børn og unge bliver afhængige af medicinen - og blandt de hyppigste bivirkninger er der konstateret psykiske reaktioner som depression og angst.
Lægemiddelstyrelsen gør i øvrigt opmærksom på, at der ikke findes nogen undersøgelser af, hvilke bivirkninger det har, hvis man tager medicinen over en lang periode. Alligevel er der i Danmark ingen regler for, hvor lang tid, læger må forsætte med at udskrive ADHD-medicin til børn og unge.
Er det fordi det bare er så nemt at give medicin bare fordi nogle børn bare er urolige?
Hvis de pågældende børn i virkeligheden har ADHD hvad skyldes så den udvikling?
For 20-30 år siden var der ikke specielt mange børn der havde DAMP (nu ADHD).
tilføjet af

Giver vi urolige børn for meget medicin?

der er en årsag til børns adfærd- den snakkede man slet ikke om i TV-avisen
min søn fik ADHD medicin i 2 år indtil jeg fjernede fjernsyn og computerspil fra hans værelse
derefter gik det hele i rigtig retning og jeg nedtrappede medicinen
det tog 3 måneder så var han som alle andre raske drenge
louise sørensen
tilføjet af

Nej vi giver dem ikke medicin, men mælk og kamille

Det er bedst.
tilføjet af

Giver vi urolige børn for meget medicin?

Måske den er gal med sædkvaliteten hos de danske mænd eller også er den gal med de kvindelige hormoner 😖
tilføjet af

Giver vi urolige børn for meget medicin?

ang ADHD / urolige børn
Min storebror er læge. Vi mødtes iaftes og så DR1 tvavisens indslag om ADHD
Han har som læge disse patienter ledsaget af forældrene. Han har ofte spurgt forældrene om "vaner" i hjemmet op på barnets værelse.
Mange forældre fortæller lægen, at børnene sidder "klistret" til computerskærm/spil og døgnet rundt har mobiltelefonen klistret til hånden. Børn som forlanger at få maden serveret på værelset så de kan spise imens de spiller videre.
Forældre som går mere op i at se TV end at snakke med børnene
- sætte regler for børnene goder/orker/magter de ikke.
I et andet indlæg her på siden fortæller en person om en løsning der er bedre end piller. Da hun fjernede TV og computerspil fra børneværelset ændrede familiens liv og barnets liv sig og en nedtrapning førte hurtigt til at barnet blev helt almindelig og alle fik et godt liv.
LØSNINGEN ER IKKE MEDICIN
BØRNENE ER IKKE SYGE (men tv og computerspil skader børnene) NATURLIGVIS
H.V.
tilføjet af

Et drag over nakken

Og det har vel noget at gøre med opdragelsen, og børnenes respekt for forældrene,og voksne i serdeleshed.
Et drag over nakken skulle være på plads, det eneste der hjælper på ADHD som de ynder at kalde det i dag.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.