God Nytårs-leder af Se & Hør’s Henrik Qvortrup
Det er ikke ret mange timer, vi snakker om – så er 2006 et afsluttet kapitel. Hvorefter historikerne så småt kan begynde at gøre sig overvejelser om, hvad der karakteriserede Danmark i år.
Råstof er der nok af; masser af begivenheder, der tilsammen har skabt de forgangne 12 måneder:
Dramaer, tragedier, triumfer, nederlag. Både på det nære og det store plan.
Hvad var vigtigt? Og hvad var bare – i den store sammenhæng – en krusning? Det kan faktisk være svært at afgøre, førend der er gået noget tid.
Nogle gange er det sådan, at man ikke kan se skoven for bare træer. Når man står midt i året, er der en tendens til at forstørre betydningen af noget, der reelt intet betyder, når først støvet har lagt sig.
Fænomenet ser man ofte i politik: Først er der fuld skrue i medierne, og så bliver der pludselig meget stille. Af den simple årsag, at der reelt blot var tale om en parentes, en uinteressant mellemregning.Imidlertid er der én begivenhed fra 2006, der ikke forsvinder fra vores kollektive bevidsthed. For egen regning tør jeg godt fastslå, at når det meste er glemt fra 2006, så vil Muhamed-sagen fortsat stå tilbage – som det mest betydningsfulde, der skete i Danmark i år.
Det er skæbnens ironi, at 12 uskyldige tegninger fik så stor betydning. Men det er ikke desto mindre tilfældet. Både da sagen kulminerede, og ambassader stod i brand, og danskere blev truet på livet – men også i det længere perspektiv. For Muhamed-sagen var nemlig en øjenåbner, en påmindelse om at stærke kræfter truer det, der er allervigtigst i det danskedemokrati. Nemlig friheden. Og nok så tankevækkende er det, at visse personer i dette land viste sig at være parate til at give køb på principperne, hvis bare der er penge i skidtet.Og det er nok værd at huske på, når vi for længst har erstattet 2006 med 2007. Godt nytår!
Råstof er der nok af; masser af begivenheder, der tilsammen har skabt de forgangne 12 måneder:
Dramaer, tragedier, triumfer, nederlag. Både på det nære og det store plan.
Hvad var vigtigt? Og hvad var bare – i den store sammenhæng – en krusning? Det kan faktisk være svært at afgøre, førend der er gået noget tid.
Nogle gange er det sådan, at man ikke kan se skoven for bare træer. Når man står midt i året, er der en tendens til at forstørre betydningen af noget, der reelt intet betyder, når først støvet har lagt sig.
Fænomenet ser man ofte i politik: Først er der fuld skrue i medierne, og så bliver der pludselig meget stille. Af den simple årsag, at der reelt blot var tale om en parentes, en uinteressant mellemregning.Imidlertid er der én begivenhed fra 2006, der ikke forsvinder fra vores kollektive bevidsthed. For egen regning tør jeg godt fastslå, at når det meste er glemt fra 2006, så vil Muhamed-sagen fortsat stå tilbage – som det mest betydningsfulde, der skete i Danmark i år.
Det er skæbnens ironi, at 12 uskyldige tegninger fik så stor betydning. Men det er ikke desto mindre tilfældet. Både da sagen kulminerede, og ambassader stod i brand, og danskere blev truet på livet – men også i det længere perspektiv. For Muhamed-sagen var nemlig en øjenåbner, en påmindelse om at stærke kræfter truer det, der er allervigtigst i det danskedemokrati. Nemlig friheden. Og nok så tankevækkende er det, at visse personer i dette land viste sig at være parate til at give køb på principperne, hvis bare der er penge i skidtet.Og det er nok værd at huske på, når vi for længst har erstattet 2006 med 2007. Godt nytår!