3tilføjet af

Gode råd fra Bibelen 10

"Da der i de dage blev stadig flere disciple, begyndte hellenisterne at skumle over hebræerne, fordi enkerne hos dem blev tilsidesat ved den daglige uddeling. De tolv sammenkaldte så hele discipelskaren og sagde: »Det er ikke rigtigt, at vi forsømmer Guds ord for at varetage tjenesten ved bordene. Find derfor blandt jer selv, brødre, syv velanskrevne mænd, fyldt af ånd og visdom, som vi kan sætte til denne opgave, men selv vil vi fortsat holde os til bønnen og tjenesten for ordet.« Dette forslag tilsluttede hele forsamlingen sig, og de valgte Stefanus, en mand fuld af tro og Helligånd, Filip, Prokoros, Nikanor, Timon, Parmenas og Nikolaos, en proselyt fra Antiokia. Dem fremstillede de for apostlene, som bad og lagde hænderne på dem." ApG 6:1-6
Her møder vi virkeligheden i den tidlige kristne kirke - de to grupper, hebræerne (jøder der var blevet kristne) og hellenisterne (ikke-jødiske kristne). I starten var hellenisterne inviteret til at være med i troen, men det var stadig de jødekristne der stod for alt det formelle.
Men hellenisterne havde tilstrækkelig indflydelse til at skælde ud over, at de hellenistiske enker blev snydt, når der blev delt hjælp ud til de fattige. Læg mærke til, at man så fandt en pragmatisk løsning: Hellenisterne fik lov til selv at stå for uddelingen af hjælp til de fattige, så de ikke blev "snydt".
Men vi ser også, hvordan de jødekristne selv fortsatte med at stå for forkyndelsen af ordet - dette var ikke en fuldstændig ligeberettigelse mellem jøder og kristne. Gennem Det Nye testamente læser vi gentagne gange om menighden i Jerusalem, hvor tingene foregik anderledes end i menighederne skabt af hellenisterne.
I hellenisternes menigheder var der nemlig officielt fuldstændig lighed mellem jøder og hellenister. Her søgte man også at gennemføre lighed mellem slaver og slaveejere, kvinder og mænd osv. Vi kan godt smile lidt af disse mislykkede forsøg i dag, fordi vi kan se, at det ikke lykkedes at skabe den lighed man proklamerede - i virkeligheden kan vi især se tydelig forskel på mænds og kvinders rettigheder i Paulus skrivelser.
Men bag smilene ligger en anden virkelighed, nemlig at de kristne menighder var det første sted, hvor man i ramme alvor proklamerede, at alle mennesker er lige. Der findes stadig mange steder på jorden, hvor den tanke endnu ikke er accepteret (og såmænd også i reaktionære kristne retninger), men det var ikke desto mindre i kristendommen ideen først formuleres i større skala.
Læs "Gode råd fra Bibelen 9" her http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1083504
tilføjet af

Hej again........

´
....har desværre ikke tid til at kikke på nr. 10 - Men.......
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1083918

Mange hilsner
jalmar
tilføjet af

visdom er godt! eller?

v7 Visdom først og fremmest! Køb visdom,
køb indsigt for alt, hvad du ejer. Ordsp 4
v18 for
jo større visdom, des større kval,
den, der øger sin kundskab, øger sin smerte. Præd 1
v19 – der står jo skrevet:
De vises visdom vil jeg ødelægge,
de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre. 1 Kor 1
tilføjet af

Og i den moderne version

Jo mere vi lærer, jo mere forstår vi hvor uvidende vi er.
Det synes at være en naturlov, at jo mere visdom man får, jo mindre viis føler man sig. Mon ikke det er det man skal lægge i dine udmærkede citater.
Forresten velkommen til debatten - jeg tager lige et kig på din profil...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.