Gode råd søges, hvis man overvejer kat nr. 2

P.t. har vi en dejlig 2-årig hankat (neutraliseret) vi har haft fra killing. En flot fyr som elsker at hærge nabolagets mus, sove, hygge og få os til at lyde hans mindste vink. King of the castle, men super charmetrold.
Vi overvejer en kat nr. 2, da vores nuværende kat ind imellem virker som om han savner en legekammerat, som han kan mosle rundt med.
Bor på landet i større hus, så der er masser af plads både inden- og udenfor til 2 misser.
Men hvordan griber vi det bedst an, for at undgå for meget ballade? Er der nogen som har erfaring med dette? Er det overhoved en god ide?
Hvordan sluser vi en ny kat ind på den mindst stressende måde for alle?
Vil det være bedst med en han- eller hunkat?
Hvilken alder ville være bedst at gå efter? Er nervøs for, at hvis vi får en for ung/lille kat, vil vores nuværende kat være for "stærk" i forhold til den nye. Og omvendt er vi nervøse for at en for gammel kat vil underkue vores nuværende.
Hvor lang tid skal man regne med en evt. indslusning vil tage?
Ved selvfølgelig godt, at der vil være en masse hvæsen og sprutten i starten, og måske også lidt øretæver i luften indtil de finder en magtbalance - men vil bare gerne forsøge at finde det bedst mulige udgangspunkt.
Håber nogen kan hjælpe os tvivlrådige på vej.

Vi har flere gange "indsluset" kat nr. 2 - som altid har været en lille ny killing. Vi har p.t. en neutraliseret hankat (T-P) på 7 år, som "fik" en lillebror (som killing), da han var et år - det gik fint. Der var lidt uro, da lillebror blev kønsmoden - men da han blev neutraliseret, blev alt roligt igen. Desvære blev lillebror trafikdræbt i april, da vi flyttede på landet, så vi fik lavet en STOR løbegård - som T-P ikke vil bruge, så han går frit.
Da vi flyttede ind, boede der allerede én ung fertil hankat her - det gør der stadig. Nu er han ved at være lidt mere kønsmoden, men er stadig MEGET glad for at lege med T-P. Han opfører sig nok mest som en hunkat overfor T-P, som er en stor (ca. 8 kg) norsk skovkat.
Lige nu har vi en lillesøster "til T-P" på 17 uger - han leger ikke med hende (endnu) men gør hende ikke noget. Hun benytter derimod løbegården og "udemissen" er MEGET MEGET interesseret i hende, hvilket gør, at T-P nu søger ind i løbegården for at være beskytter for hende - igår var hun ude på terassen og "udemis" kom meget tæt på - og STRAKS var T-P i mellem og jagede "udemis" væk. "Udemis" bliver neutraliseret på fredag, så håber vi, at interessen for lillesøster daler noget, så vi undgår slåskampe (det har vi ikke haft endnu - og ønsker det heller ikke).
Hele denne historie er for at vise, at det sagtens kan lade sig gøre at anskaffe en "lille ny", hvilket vi har gjort flere gange (også med vore tidligere katte) - og hver gang har vi gjort følgende:
Når den lille ny kommer er der madskåle, vandskål og kattebakke klar til den nye, på et sted, som "den gamle" ikke føler er generende - den gamle beholder sine ting på de vante pladser. Dette gøres i flere måneder (evt. indtil "den lille" ikke får killingefoder mere). Begge katte vil formodentlig spise begge steder og bruge begge bakker - men lad alligevel dem begge "have sit eget". Vi må lukke døren til "den lille", når hun får mad - T-P synes at killingemad smager bedst. Når "den lille" så har spist i 10 - 20 minutter, åbner vi døren til "hendes værelse" - og straks bliver der spist op. Derfor fodres hun 2 gange om dagen (anden gang er T-P som regel udenfor).
En af os har også altid været hjemme i minimum den første uge.
Vi har gjort ALT for, at vore rutiner og vaner med "den gamle" IKKE ændres.
Hvis "den gamle" er for hård ved "den nye", må de adskilles lidt - og "den gamle" skal have at vide, at "den nye" godt må være her.
Noget af det vigtigste er, at der ikke må gøres forskel, selvom "den nye" er lille og charmerende - det er MEGET vigtigt, at "den gamle" behandles som sædvanligt. Katte er som børn, de kan blive jaloux - og så kan det "gå galt".
Vi har ikke bemærket nogen forskel på om "den nye" er en hun eller han i indkøringsfasen.
God fornøjelse med "projektet"
Catlover

Jeg har arbejdet med dyr hele mit liv, og var istarten også åh åh tænk hvis nu hvis min hund spiser din. Men man bliver klogere, dyr er forbløffende gode til at acceptere hinanden. Hvis i havde en hankat, som ikke var kasteraret, ja så ligger det i naturen at i ikke kunne få endnu en hankat. Da de meget territoriale. Men jeg syntes virkelig i skal kigge jer omkring, og se hvad i har lyst til. en killing kan i sagtens sætte til, den lærer hurtigt hvor den bor (skal bare passe på ikke at gøre jeres anden kat for sjalu) og den bliver jo hurtigt så stor at den kan lege med den anden. Omvendt en på ca 2 år, vil straks kunne fange mus, og ja holde jeres kat oppe i tempo fra dag et.
bare det enten er en hun kat eller en kasteraret hankat. Hvis kattene har plads, syntes jeg slet ikke i skal tænke over det, jo mere nervøse i er, når i sætter kattene sammen jo mere kan dyrene mærke det, og så bliver de netop mere tændte end ellers.
I ledere i huset, i bestemmer hvem der kommer og går.
Og det skal jeres livlige unge kat måske lige have at vide :-) sådanne ting er ikke til diskusion, og hvis han så vælger at blive fornærmet et par dage eller uger ja sådan er det, når dyr har personlighed. Men de bliver altid gode igen.

Hej jeg kan varmt anbefale at du anskaffer dig en kat mere. Jeg havde to katte, hvor jeg synes, at vi trængte lidt mere energi fordi de to store var blevet lidt dovent. Det var en hun og han kat. Jeg købte derfor yderelig en hun og en hankat bare killinger, mine nuværende to store katte er ca. 1½ år hver og de to killinger er ca. 6 måender. Den første uge skulle de lige se hinanden ad, men så gik det også bare kanont. De to små har troet at min store hun kat var mor til dem. Hun har også taget kærligt af dem. De har begge fået lov til at die ved hende selvom at det ikke var hendes killinger. Jeg tror ikke at de vil undvære hinanden i dag. Jeg havde min store hankat kastereret inden vi fik de to små. Jeg har lige i dag fået den lille hankat kastereret så vi ikke går hen og får killinger. med tiden skal vi også have hunkattene steriliseret men det kommer med tiden. Jeg har ikke fortrudt ene eneste gang at vi fik to mere. De har meget glæde af hinanden. Nå det bliver sengetid kommer de stille og rolig og lister op i vores seng og putter sig ved os alle fire stk.

Mange tak for jeres råd og deling af erfaring. Rart at høre, at det ikke burde være fuldstændig umuligt at gennemføre projekt "kat 2".
Tror vi vil begynde at søge efter (endnu) en ønske-misser mellem 14 uger og max 2 år. Så må vi tage det derfra, og en dag ad gangen.

hej.
jeg tror ikke at det gør noget når han er 2 år.
vi har en lille katte killing, og besluttede sig for at købe en lille han på sammen alder, der har ikke vært noget, men vores lille hun kan ikke lide den anden i nu. men når han er 2 tror jeg ikke at der sker noget.
min erfaringer er hvis i har en han så køb en hun, de kan nemlig bedre enes end to hanner eller to hunner, bare et godt råd.
altså vi besluttede os for at gøre det, de må gerne slos men så snart at de går så meget amok at de bider til de bloder så skild dem af.
jeg tror at den 2 åreig og en killing vil bedre.
hilsen os der prøvede sig frem :)