Gode seriøse råd søges

For at gøre en rigtig lang historie kort. Er problemet, hvordan får man fortalt en samboende at man har fundet en anden.
Jeg var gift og ringede til skt. N. tjenesten, og tænkt i den anden ende genkendte jeg min tidligere kærste X, som nu måtte lægge øre til alle mine ægteskabelige problemer. Trods alt hans hjælp, forliste mit ægteskab. Og her efter genoptog vi så vores forhold. De første par år, syntes jeg det var rigtig rart at have en "besøgsven" - men X ville mere. Have mig med i sommerhus - ud at rejse osv. Nu er det så at vi endelig godt vil bo sammen. Men det er jeg ikke sikker på at jeg endelig har lyst til. Han bor med en anden kvinde i dag. De er ikke gift og alt står i hendes navn. Hun er gigt ramt, og har derfor ikke fuldtidsjob. Nu har jeg så forsøgt at stoppe forholdet, og givet ham tid til at tænke over hvem det er han vil have. Da jeg føler noget længere tid der går - jo størrer skade gør vi mod andre. Vi er dybt uenige om hvordan han bør komme ud af hans forhold. Hvis det stod til mig, holdt vi en pause - mens han får fortalt hende, at han ikke ønsker sammenliv med hende mere. Jeg derimod er utrolig bange for at vi bliver opdaget, og en eller anden fortæller hende det - hun må da blive stang tosset (det ville jeg da selv blive). Hvis X skal bestemme, ønsker han selv hun får mistanke og spørger ham direkte, så vil hun få et ærligt svar. Han har prøvet at lægge spor ud til hende, for at hun skulle reagere - men det gør hun slet ikke. Lugtet af parfume, haft gaver med hjem som jeg har givet ham. Lånt bøger med mit navn i. Her på det sidste har han været en del her hos mig. Det skal nævnes, at han er ofte ude i borgerlig ombud - så han har ikke svært ved at slippe hjemmefra. - og selv det at han ikke er meget hjemme undre hun sig over.
Nu sidder jeg så her - og har lige sendt ham hjem igen, med orderne - nu må du altså se at blive afklaret.
Min moral siger mig, at det var stærkt gået. Men mine følelser siger mig, at jeg svigter ham - når jeg viser ham den hårde side.
Og jeg forstår slet ikke at en kvinde både kan være blind og døv overfor sin "mand".
Jeg ved virkelig ikke hvilke råd jeg ellers skal give ham?

så sikker på hun er "blind og døv" -
Kunne det tænkes, at hun ganske udemærket har set alle de "små spor" og er blevet utrolig ked af det og er smadder ulykkelig -
Men hun ikke tør tage spørgsmålet op, af frygt for, at det slutter så -
Alt skal ses fra 2 sider, og du ser kun din og hans, måske du selv prøver, at se negativt på hende, så du kan lulle dig ind i, at hun er så ligegald og blind i forhold til sin mand, at du så er fuldt berettiget til at have gang i hendes mand -
Ved du hvad, den er for nem -
For mig at se, er du den, der er blind og døv -
Overfor hvad du har gang i, overfor at han ikke spiller med åbne kort, hverken overfor dig eller sin kæreste/samlever -
Ja ja det finder du jo nok ud af, på et tidspunkt -
mvh. guller

Jeg kender en som er singel og fraskilt. Hun har en god ven og elsker, som hun rejser en del sammen med. På nuværende tidspunkt ønsker hun ham ikke i 24 timer i døgnet - som hun siger, hun slipper for at vaske hans tøj og lave hans mad. Men hun er glad og nyder de timer hun har sammen med ham. Han bor også med en syg kone, og er ved militæret og bliver ofte kaldt ud, derfor kan han snyde sig til tid med hende.
Mit eneste råd jeg kan give, er nyd den tid du nu har sammen med ham. Det er jo ikke dig som gør noget forkert. - det jeg mener er, så længe han gør dig glad, så er der jo ingen grund til at ændre på situationen - vel?

Fjols ! - og det er din bekendte også. Føj!

da helt klart han skal tage og skride fra hans kone og flytte hjem til dig.Så kan I begge have et par lykkelige uger sammen hvor græsset er grønt og lykken evig...indtil en af jer så bliver træt af det fis og begynder at bolle udenoms.Det jo tilsyneladende en stil I begge kender til og nyder siden I udsætter jeres partnere for det så jeg syntes da helt sikkert I fortjener hinanden.
Alternativt kunne I jo også bo hver for sig - begge være singler og så ellers bolle når I havde lyst og med hvem I havde lyst med,så var der jo kun den risiko at ingen blev såret af jeres kærlige indstilling til andres følelser.

Først vil jeg lige sige tusind tak for det SERIØSE svar, endelig er der en som skriver andet end sex og bollerier.
Dernæst vil jeg sige at jeg er fuldstændig enig med dig i troskab. Jeg min holdning er, at ingen begår utroskab m.m. der er noget i vejen. Der hvor jeg så står af - ER.... enten at min ven forsøger at rede sit eget sammenliv med hans sambo, og får talt ud med hende, og give afkald på mig. Eller han kan vælge mig (men det skal være gennemtænkt). Da jeg selv er imod utroskab, ønsker jeg bestemt ikke at leve til jeg bliver gammel. Jeg indrømmer at jeg i starten af forholdet, var overbevist om at dette forhold ville ebbe ud. Men nej - det gjore det så ikke. Siden jeg sendte ham hjem den anden aften, har jeg ikke haft kontakt med ham. Jeg har slukket min mobil, og telefon stikken er trukket ud. Har bedt ham om, at han kan sende en mail, når han er afklaret med hvad han endelig vil. (har ikke læst mine mail). Nu har jeg det blot som om, det er mig som er rigtig ondt, .... for jeg ønsker BESTEMT ikke at presse ham til nogle forhastede beslutninger.
Jeg har tilladt mig at gemme dit indlæg (mummi-tøsen). Da det giver mig styrke.

Rigtig oprigtig glad for, at høre, at det har givet dig styrke ;O) ;O)
Men jeg vil under ingen omstændigheder høre dig sige, at du sidder og føler, at du er ond... Nej nej...
Jeg vil sige du er kommet lidt til fornuft her... Han må sku til, at vælge og finde ud af hvad han vil altså...
Jeg fandt jo ud af, at jeg var ligesom kommet i baggrunde og så kunne han lige føle sig lidt frem, om det var det sjove han ville, eller os herhjemme....
Jeg sprang fra selv i tide og er så lykkelig single i dag...
Hold du nu lidt fast endnu og det rigtig fast... Mener slet heller ikke, at det må være specielt livgivende for dig, at han har det andet liv....
Jeg kunne ikke leve sådan under nogen omstændigheder, og vil aldrig begive ud i noget forhold til en der har en partner, og det end ikke for en affære....'
Knus og mange tanker til dig
Mummi/Eva

Hej
Måske vil din elsker ikke reelt gå fra sit nuværende forhold.
Trygheden hjemme og fornøjelserne ude passer ham måske ganske godt.
Pas på du ikke bliver udnyttet.
Det er godt du har sat din elsker stolen for døren, enten må han blive i forholdet eller vælge dig.
Jeg har selv prøvet samme situation, og da min kone fik valget blev hun hos mig.
Ude god men hjemme bedst er der nogen der siger.
God sommer
balbal

Det er altid rart at hører fra seriøse det kender problemstillingen. Ligesom det var rart at høre seriøst fra mummi-tøsen.
Det som jeg syntes er så forbandet svært - er når han f.eks. kom hjem fra "borgerlig ombud" efter 14 dage, at så var det hos mig han troppede op... det varmede jo.... Eller de gange, hvor jeg forsøgte at komme med gode råd - når "hun" atter engang var sur - hvortil jeg så kunne fortælle ham at " det og det" ville jeg også blive sur over... osv. osv.
Det er også utrolig svært - når han sætter en med "mandens jagtinstinkt"... (smil) - i byen og spise - blomster - gaver osv... Dette stoppede han dog med, da jeg følte mig som billig - og det er jeg altså ikke lige frem. (har været i seng med 3 forskellige mænd i mit 42 årig liv).
Det har også været svært, når jeg har været syg og har lagt i sengen, så har han været her og plejet mig.
Og så har det jo været det med rejserne - det er mig som har været med ham i ferier. (Hvilket jeg slet ikke forstår at hans sambo finder sig i).
MEN JEG KAN GODT SE HVAD DU MENER - med at jeg skal passe på med ikke at blive udnyttet. Som jeg et andet sted skrev - lige efter min egen skilsmisse, var han en stor hjælp til at få min selvtidlid tilbage... her nød jeg til fulde det at have ham at tale med. Og jeg troede at forholdet ville ebbe langtsomt ud. Det gør det så ikke - det bliver hedere og hedere - derfor har jeg bedt ham om at finde ud af hvad det endelig er han vil i fremtiden..... Der hvor jeg så har det dårligt - er at jeg HELLER IKKE ØNSKER AT PRESSE HAM TIL EN FORHASTET BESLUTNING - det lyder måske dumt. Men jeg var selv 7 år om at finde ud af at min egen mand ikke gad mig længere, jeg kunne være gået før - men jeg gik ikke før jeg var afklaret med at mit ægteskab var altså helt død... desværre (og det har bestemt ikke været et dårligt ægteskab altid) - håber det jeg har skrevet er til at forstå, da jeg syntes det er svært at forklare.

Det er faktisk helt rart, at høre fra en som har stået i den modsatte situation - det håber jeg ikke gør noget at jeg skriver.
Jeg har noteret din email adr. Er det ok - hvis jeg for lyst at skrive til denne ?
Jeg syntes det som frustrer er at jeg i det ene øjeblik følger moralen - og et par timer efter har jeg vendt 180 gr.
Men ellers har jeg det fint med min beslutning indtil videre... smil
og masser af knus.

Spor, at du kommenterer som du gør, jeg skriver jo selv frit om det, da det er noget jeg får det godt af personligt, og jeg er kommet over min skilsmisse og alt det dårlige der var forbundet med det...
Jeg er glad, lykkelig og ser kun fremad.... ;O)
Og, du skal være så velkommen, at maile mig ;O)
Som jeg skriver er det jo ikke alt, vi vil ha ud i direkte SOL... ;O)
Knus og varme tanker til dig
Mummi

et lang mail til dig nu.

LIge et hurtig svar, jeg skal lige i byen lidt.. ;O)
Vi tales.. ;O)
Knus Mummi

jeg har prøvet det smme som mummi med den forskel at jeg mistede alt hund hus alt tog de fra mig.
Han slæbte hende endda med hjem hvor hun som et bedre dødsbbo udpegede hvad hun ville ha.
jeg ber dig bare tænke over hvor ondt det kan gøre densom står tilbage forladt og tænk altid hvis det nu var mig selv.
Det som skete mig ønsker jeg ikke skal hænde for noget andet menneske.
Så tænk også på hende før du træffer et valg.
held og lykke med det

meget ondt. Var du tilstede, mens hun kom og udpegede hvad hun ville have ?
Uanset hvordan et brud forgår - og uanset hvem det går ud over, så vil det jo gører ondt.
Vores uoverensstemmelse går på om enten at ligge kortenne på bordet, mens han helst ser hun selv opdager det. Og det er det sidste at "filmen" knækker for mig. Fordi jeg forsøger at sætte mig i hendes sted, og ville da fortrække at få det af vide af ham.
Jeg mener selv man bør vise sin partner den respekt.

du selv være

jeg var til stede og hans utroskab kom som en bombe efter 24 års ægteskab.
Hun stod bla. og pegede helt vildt på en parabol som hun ville ha. P.S. hun fik den ikke
den ensomme

jeg godt dit svar. Det kan jeg bestemt godt sætte mig ind i, at det er en modbydelig oplevelse.
Men tro mig, jeg tænker også meget over hvordan det ville være den bedste løsning for alle parter. Er godt klar over uanset hvordan det sker, så vil det gør ondt.
Jeg kan slet ikke forstille mig, at jeg skulle komme i en andens hjem, og pege noget ud som jeg kunne tænke mig.... helt ærligt.

Nej det ønsker jeg ikke for nogen og jeg håber at det kun var en ener som kunne finde på det eller rettere sagt dem begge får han har vel inviteret hende med.
Jeg håber du finder den mest skånsomme måde for alle parter.
Kan du ha en god dag

i lige måde.
PS: det er rart at hører fra forskellig vinkel.

Jeg meget glad for så har det ikke været helt forgæves og vi få alle nok et godt råd eller skulderklap med på vejen.
Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke fremover.
knuz den ensomme

Jeg kan kun tilslutte mig denne holning til Elskerindens situation.....Men hold da k... I klæder/fortjener hinanden. Her får du ingen sympati eller forståelse....Luk da øjnene op, tror du måske du blive den sidste han laver denne pragt præstation mod, næ min pige...du er bare en lille brik i hans lille univers...Men held og lykke