Godt råd fra en erfaren

Danmarks ungdom har for høje ambitioner! Det er mit bud på, hvorfor hver tredje ung stresser, hvilket denne undersøgelse viser: http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/livsstil/ECE1450235/stor-undersoegelse-hver-tredje-ung-stresser/.
I gamle dage lå ambitionsniveauet langt lavere, men til gengæld kunne forventningerne indfries. Der skulle man uddannes, få et arbejde og finde en partner, så slægten kunne føres videre. Hvis man dertil kunne få råd til at rejse i ny og næ, så var lykken gjort.
I dag skal alle være verdensstjerner og succesfulde udover det sædvanlige. Den lille trygge hverdag med kernefamilien er ikke nok - og hvis man høre om nogen, der har nok i det almindelige hverdagsliv bliver de beskyldt for at være kedelige og uambitiøse.
Livet er til for at udrette noget - men hvert lille menneske kan jo ikke flytte bjerge...måske er livet også bare til for at nydes? Og nyder man det hvis man konstant stræber efter noget uopnåeligt???
Ungdom, hop op og fald ned på jer selv, så vil I måske stresse lidt mindre...
Det var et godt råd fra en erfaren.

Hvor kommer presset fra?
En regering og andre "voksne", som mener, vi skal være verdens bedste i ditten og datten.
Det skaber pres og uopnåelige forventninger med stress til følge.
Kort og godt mener jeg, at det er den regerende generation, der skal skrue ned for ambitionerne på ungdommens og børnenes vejne [l]

Unge idag sammenligner sig med hinanden alt, alt for meget. Og så er der for mange ukendte superstarz på TV, som er kendt på at være kendt og iøvrigt ikke ligge i toppen af den intellektuelle skala. Og så er der ingen, der gider at være plastarbejder eller brolægger længere, alle vil være læger, arkæologer eller jurister, selvom de ikke har evnerne til det. De siger "Jeg kan" og så er studiet noget helt andet, end de regnede med. Men de vil ikke sigte lavere. Derfor får de stres.

Næh, sådan har samfundet jo altid sagt. Ihvertfald så længe JEG kan huske.
Men til forskel, hvor man førhen hurtigt fandt sin rette hylde, så skal unge hele tiden imponere overfor andre unge.
Du er da naiv, hvis du tror, at den tidligere regering kan presse en ung. Er der nogen, der har en fri vilje, så er det da netop de unge. Men det er også det, der giver dem stres!

Jeg stressede nu også temmelig meget for 20 år siden, men måske fordi folk sagde at jeg var så dygtig og at jeg kunne blive statsminister eller raketforsker. Sådan noget sætter jo nogle tårnhøje forventninger til sig selv. Det bevirkede, at jeg gik ned med stress kort efter studiet og fik et slagtilfælde. Fordi man er dygtig til mange ting, betyder det ikke, at man ikke kan få stress.
Idag er jeg lykkelig - mest fordi jeg har skruet blusset kraftigt ned.

blive statsminister, det er nu bevist at det kan en hver idiot blive.
Eller havde hun ikke siddet der nu.
Så undlad venligst fremover at få det til, at lyde som om en statsminister skal kunne noget særligt.Måske lyve så folk for sent gennemskuer det, men ellers kun kynisme og magtliderlighed.

men sådan blev det anskuet fra skolekammerater og familie tilbage i midtfirserne, det er jo det, jeg referer til.

Det har Du ret i. Det er nemt at sidde i folketinget & få alt serveret på et sølvfad.
Da jeg startede på arbejdsmarkedet, fik jeg at vide at det kun var et spørgsmål om tid.
Så ville alt blive overtaget af robotter. konen gik derhjemme og tog sig af børn og holdt hjemmet pænt. Nu arbejder hun & ungerne bliver i hast sat af ( et sted.).
Det er jo ikke altid det samme sted. Min Chef er flink. Som han siger,, Løs disse opgaver, om du så skal bruge weekenden på det,,Eller find et andet job. Det er da rart at have et valg ik. Jeg forstår godt dem med strees.

mennesker i dag er stressede fordi de inderst ved at de ikke kan opnå noget, men sammentidig giver medierne og samfundet dem en illusion om at der er noget at opnå.

Nu sidder jeg selv og er i den aldersgruppe.. Har da også oplevet at være en del stresset og presset. Men det har gerne været i forbindelse med uddannelse.
Det er der de fleste er ved at give op, enten så gør de det ellers prøver de at kæmpe.
Jeg kæmpede og er også stolt af det, men har kendskab til andre i min kræs, hvor jeg har rådet dem om at stoppe, eller forkorte deres uddannelse. Da det går ud over dem psykisk.
Desværre er man i den alder, presset til at starte på en ny uddannelse, presset til at vide, hvad man vil bruge resten af sit liv på, og presset til at gennemfører det uden brok.. Det er ikke alle unge der kan det.
Jeg synes det ville være godt for mange at komme på en produktions skole, for at kunne få lov til at snuse til de forskellige fag. Men mange forældre ser ned på de skoler, fordi de mener at det kun er dumme "børn", eller "børn" med psykiske problemer der går der. Det er forkert på mange måder..
Dette er bare mit synspunkt..

Jeg tror ikke vi kan give samfundet, statsministeren og regeringen hele skylden. Jeg tror desværre, at en del af de unges stress skyldes forventninger fra dem der står (eller har stået) tættest på - forældre og familie. Hvis man fra barn af har lært, at man skal være dygtig og præstere resultater for at være noget værd og for at blive elsket, så er det jo det man stræber efter. Og så er det det man går ud og gør, koste hvad det vil.
Når det er sagt, så tror jeg altså også, at der er gået lidt mode i det der med at have stress 😕 . Og det bør man nok have in mente, når man læser den slags undersøgelser [f]

Jeg tror nu snarere de unge mennesker stresses fra starten i skolesystemet 😕
De skal jo næsten vide hvilken karriere de vil vælge inden de er kommet i folkeskolen 😖
De bombarderes med uddannelsesmuligheder i udskolingen og jeg oplever min datter stresset og forvirret over alle de tilbud og muligheder 🙁
Der er ligesom ikke tid til at reflektere lidt over tingene og dvæle ved det som man måske er god til, de presses frem af endnu mere pressede lærere 😮
Løvemor

ret 🙂
Løvemor

Jeg tror nu snarere de unge mennesker stresses fra starten i skolesystemet 😕
De skal jo næsten vide hvilken karriere de vil vælge inden de er kommet i folkeskolen 😖
De bombarderes med uddannelsesmuligheder i udskolingen og jeg oplever min datter stresset og forvirret over alle de tilbud og muligheder 🙁
Der er ligesom ikke tid til at reflektere lidt over tingene og dvæle ved det som man måske er god til, de presses frem af endnu mere pressede lærere 😮
Løvemor

For slet ikke at tale om konkurrencen de fik af indvandrene, som jo er den nye fremtid.

Med dig [!]
Sig mig engang stalker du mine indlæg [???]
Løvemor

Når det er sagt, så tror jeg altså også, at der er gået lidt mode i det der med at have stress 😕 . Og det bør man nok have in mente, når man læser den slags undersøgelser [f]

Så sandt, som det er skrevet. Ligesom når nogen siger, at de føler de har en depression uden rent faktisk at have det fået konstateret hos en læge. Der er milevidt fra at "føle" og "tro" at man har en depression og så en konstateret en "middel- til svær depression". Har selv været sidstnævnte sted, så skriver af erfaring.
Ordet stress er desværre blevet "hype" og ligefreom et "plusord" i visse kredse.

Jeg tror nu snarere de unge mennesker stresses fra starten i skolesystemet 😕
De skal jo næsten vide hvilken karriere de vil vælge inden de er kommet i folkeskolen 😖
De bombarderes med uddannelsesmuligheder i udskolingen og jeg oplever min datter stresset og forvirret over alle de tilbud og muligheder 🙁
Der er ligesom ikke tid til at reflektere lidt over tingene og dvæle ved det som man måske er god til, de presses frem af endnu mere pressede lærere 😮
Løvemor

Sådan har det da altid været. Også da jeg startede i skole for snart 30 år siden.

For slet ikke at tale om konkurrencen de fik af indvandrene, som jo er den nye fremtid.

Ja, de bliver jo en trussel for die dumme und dovne Dänen, når det går op for samfundet, at en læge, en civilingeniør og en diplomat kan bruges til andet end at køre rundt for et taxaselskab...

Hvis dine indlæg føler sig intimideret, så må de jo henvende sig til politiet.

Jeg kender virkelig godt til stress og højt ambitionsniveau. Jeg er dog ikke sikker på presset der skyldes "samfundet", mit uddannelsessted, mine studiekammerater - jeg har ufatteligt høje forventninger til mig selv, og det giver STRESS....Især i eksamensperioderne.
Jeg får super karakterer - og den dag jeg måske ikke får det, vil være et kæmpe nederlag for mig.
Stressede perioder for mig betyder hovedpine, ondt i maven, ingen appetit, søvnbesvær + sikkert en masse andet. Nu er jeg så heldig jeg har en datter som osse kræver en masse af min tid - heldigvis, for det er virkelig dejligt for mig at hente hende fra dagpleje og simpelthen være NØDT TIL at lægge alt det andet på hylden for en stund. Jeg er jævnt god til at dele min tid mellem barn/kæreste og uddannelse. Hvis jeg ikke kunne det, ville jeg nok have fået en blodprop for længst.

ikke 😕
Jeg husker heller ikke at vi havde temadage hver tredie uge 😖
Løvemor

Hejsa
Jeg er desværre alt for god til at stresse mig selv. Har altid været den, der har fået højeste karakterer i skolen og gymnasiet. Det gør at mine forældre, bedsteforældre, skolekammerater og venner roser mig for det. Så føler jeg lige pludselig selv, jeg har noget at leve op til - for hvis jeg ikke er den bedste, så har jeg altid været bange for ikke at være god nok i deres øjne. Det er frygten for at tabe ansigt.
Derfor er det også mig, der tager det store slæb i projektarbejdet på universitetet og stopper ikke før der er en løsning på et problem. Og så sidder jeg typisk til kl. 3 om natten før jeg falder om af træthed, men står alligevel op kl. 7 om morgenen, så jeg kan nå med til morgenforelæsningerne kl 8.15. Og det hjælper så heller ikke på det, at jeg går på et studie, hvor ambitionsniveauet og forventningerne i forvejen er store og dagene er fyldt ud. F.eks. måber jeg når jeg hører nogle af mine kollegianere, som har 2 eller 3 fridage til læsning om ugen, både mine egne hverdage og weekender, ferier, ja alt er fyldt op. En kæreste har jeg aldrig haft, ikke engang kysset en på kinden.
Mit problem er så også at jeg ikke har noget andet jeg føler "jeg kan". Så hvis jeg dumper nogle eksaminer og ikke bliver erklæret egnet til arbejdsmarkedet, så føler jeg, at jeg er en taber og det er det, jeg mest frygter.
Ond cirkel, men ved ikke, hvordan jeg kommer ud af den 🙁

ikke 😕
Jeg husker heller ikke at vi havde temadage hver tredie uge 😖
Løvemor

Nej, hvis de nu droppede alt det forblommede 70er-rundkreds-logak, så ungerne rent faktisk bare lærte elementær dansk og regning, så havde både lærerne og eleverne mere tid, samtidig med, at de blev dygtigere.

Ja livet er en evig kamp, for 100 år siden var ingen i tvilv om at det drejede sig om komme ud af fattigdommen, det lykkes først sådan nogenlunde i slutningen af 60erne, siden er det gået op og ned, den ene krise kommer,og så kommer der et par gode år, og så er der krise igen, lige nu er vi i en af kriserne desværre, de faste famillie forhold man havde før i tiden, var heller ikke altid lykkelige, man holdt sammen af nød, ingen havde råd til at bo i egen lejlighed, men det er blevet almindeligt i vore dage, dog ikke i Sydeuropa der må de rykke sammen for at klare krisen, unge mennesker der nede ser sort på fremtiden, der er større muligheder her i norden, men kernefamilien findes nok endnu, men mange lever ikke på den måde mere.

enkelt at der går for meget tid fra undervisningen på den måde og lige pludselig er det eksamenstid 😮
Og hov så skal vi til at lære noget for det har der ikke været lejlighed til hele semesteret på grund af samarbejde - og tværfaglige øvelser 😃
Intet under de unge mennseker så bliver stressede 🙁
Løvemor

Man kan da være blevet fejlplaceret 😕
Og det stresser 😉
I øvrigt er Arkæolog ikke noget at stræbe efter, arbejdet ligger nok i jorden, men hænger ikke på træerne 😃 [(:]
Løvemor

Tja jeg fandt ud af hvad jeg ville have i en tidelig alder.
Min far havde fart over feltet, aldrig tid til sine børn og blev skilt fra min mor da mine søskende og jeg var små. Han havde da en fed bil og masser af penge og kunne tage os nogle fede steder hen, men hvad nytter det hvis man kun kunne se sine børn 1-3gange om året?
Min mor og stedfar havde alm arbejde, de havde tid til os og de var glade for hinanden. Noget min far ikke var for sine kvinder jeg har kendt gennem tiden og den samme tindens var der for mine venner.
Det kan godt være jeg ikke havde alt da jeg var barn, men jeg fandt på den måde ud af at jeg hellere ville have tid og nærvær og finde en jeg ville dele mit liv med frem for og have en masse penge.
Jeg havde desuden også svært ved og finde ud af hvad jeg skulle leve af, jeg har prøvet mange typer arbejde og har tjænt mange penge ligesom min far og tjendt lidt som nu. Det som jeg fandt ud af er at jeg bare ville have et arbejde jeg kan lide og lave, penge betyder ikke så meget når alt kommer til alt.

snarere en der gerne vil fortælle andre, at hun har stress.

De unge har høje ambitioner?
NEJ!
Men det har samfundet på deres vejne!
Allerede i 7. klasse begynder der et stille pres for at tage stilling til hvilken ungdomsuddannelse de vil ind på. I de overvejelser indgår også overvejelserne om hvilken videregående uddannelse de vil ind på, for det afgør jo hvilken ungdomsuddannelse de bør tage.
Vores folkestyre har de senere år valgt en uddannelsesmodel der giver en særlig bonus til de unge der går direkte fra folkeskole, til gymnasie, til videregående uddannelse (og her foretrækkes en højere uddannelse ved universitet, handelshøjskoler og lignende). De får hele tiden ørerne tudet fulde af at de skal "skynde sig" at komme igennem systemet fordi der er "brug" for dem.
Jeg er en gammel krage på uni og jeg synes det er slemt nok som det er, fordi jeg af andre årsager oplever stress. Jeg er kommet sent i gang bl.a. pga. mit helbred og har derfor personale stressorer som påvirker mig rigeligt.
Men jeg er godt nok glad for at jeg ikke er de unge medstuderende: mange af dem er gået direkte fra folkeskole, over gymnasiet til universitetet uden noget som helst pusterum. Samtidig er SU-satsen så lav i forhold til faktiske leveomkostninger (her skal man også lige huske bogudgifterne pr. semester som typisk ligger fra 2000,- og for mange studiers vedkommende, op til 6000,-) at mange af dem må arbejde samtidig med deres studie.
Der er i dag så få undervisningstimer om ugen, at man ofte må bruge 40-45 timer om ugen på egen forberedelse for at få det optimale ud af sit studie. Det betyder en samlet arbejdsuge der nærmer sig 50-60 timer afhængig af mængden af hjemmeforberedelse, forelæsninger OG jobs.
Jeg kender ikke mange almindelige lønmodtagere som ønsker eller overhovedet gør sig umage for at arbejde så meget.
Endelig er der den ekstra stress-faktor at vi nok reelt uddannes til arbejdsløshed. På trods af bl.a. Claus Hjort Frederiksen´s hårdnakkede påstande, så èr der ikke jobs nok til de ny-uddannede. Og de politikere (over hele linjen) der påstår at der er brug for de unge ny-uddannede på arbejdsmarkedet, ja de har ingen realitets-sans. Rigtig mange, også blandt akademikerene, går ledige og det er en kæmpe stress-faktor at vide atman sandsynligvis kan se frem til passiv forsørgelse når man så er færdig...

Unge idag sammenligner sig med hinanden alt, alt for meget. Og så er der for mange ukendte superstarz på TV, som er kendt på at være kendt og iøvrigt ikke ligge i toppen af den intellektuelle skala. Og så er der ingen, der gider at være plastarbejder eller brolægger længere, alle vil være læger, arkæologer eller jurister, selvom de ikke har evnerne til det. De siger "Jeg kan" og så er studiet noget helt andet, end de regnede med. Men de vil ikke sigte lavere. Derfor får de stres.

Det er vidst ikke kun et spørgsmål om ambitioner.
Det er også et spørgsmål om manglende praktik-pladser, manglende arbejdspladser og mesterlærlinge som bliver pisset i nakken når deres læretid er forbi. Ydermere har vi efterhånden skabt et samfund hvor der blot importeres billig polsk arbejdskraft til "det grove", mens danske unge presses til bl.a. akademiske uddannelser. Jeg er helt på det klare med at ikke alle har evnerne til akademisk uddannelse mv., men problemet er bare at de nærmest ikke har et valg mere. Der lukkes enormt mange døre hvis man "bare" vil være brolægger - ingen jobs, dårlig løn, ingen chance for tilbagetrækning når man er nedslidt mv.

Ja det er et stort problem for mange drenge der ikke kan læse sig op, desuden hvis vi alle har en universitets grad hvad så? Der er da ikke arbejde nok til os alle til det aligevel.

Der er netop arbejde til dem med uddannelser
Hvis du ikke har en uddannelse, bevist du har rygrad til at være en del af videnssamfundet, så har DU et problem. Folk med selv småfejl, eksempelvis de er ordblinde, bliver straffet. Sådan er det.
[!] [!] [!] [!] [!] [!] [!] [!] [!] [!] [!]

Så en person der er ordblind men som eks har arbejdet som skraldemand anfalstmand kommune veligeholder osv osv siden de gik ud af folkeskolen beviser ikke at de ønsker og være del af samfundet men de som læser til de fylder knap 30år og bagefter rejser ud af landet for og arbejde eller de som laver skatte fusk fordi de kan finde ud af div skatte regler viser at de er bedre?
De er noget sludder, graden af din uddanelse bestemmer ikke hvor meget du ønsker og være en del af et samfund. Det er der kun få ting der gør og blandt dem er din straffe attest og dit CV.

Din apati har ingen grænser. Er du en SFer, der bor i en osteklokke og tror, at alt arbejde i Danmark kan gøres med en bog bagved et skrivebord ❓ Så burde du komme lidt væk fra bøgerne og bevæge dig bare lidt ud i samfundet.

til hverdag med hvor forkert man er ja, bla via medier lign.og mennesker, der er hjernevaskes af masse mediemaskine..
sætter pris på hvad jeg har, og tager ikke tingene for givet(ikke selv haft det let)
har fundet manden, og vil bestemt ikke klage, men ræset har aldrig været mig, og har aldrig været fx.en gå i byen i en for fobisk, og tryghedssøgende, og det har aldrig været min kop te, eller de former for opmærksomhed(som er "oppe i tiden")har jeg ikke ønsket..
men vi "grå mus" jages mere, og mere,og synes det er gyseligt, så amerikaniseret alt er blevet mig mig,og fuck dig, og alt muligt pis, og bras folk pakker sig væk i,og forsøger, at glemme hvordan vores verden også er-jeg har en meget dårlig følelse for fremtiden, så længe tingene blir ved med, at gøre hurtigere i den her vanvidskarussel hver gang jeg tænker...nu kan det umuligt blive være, så skal det nok komme til udtryk efterfølgende jeg tog grueligt fejl det kan det sgu alligevel!!:-/

Tror desværre at det er dig som ikke forstår noget, du behøver ikke og være god til det boglige for og kunne bidrage til samfundet eller have gode værdier bare fordi du er god til den slags.
Vi er alle forskellige og folk som dig der ser ned på andre på baggrunden om at vi ikke er stærke i det boglige er småligt.

og led. Er din gat åben for gren ❓ ❓ ❓ ❓ ❓ ❓ ❓ ❓ ❓ ❓ ! 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃 😃

🙁 det er også synd for dig 🙁
meget meget synd 🙁 for samfundet har brug for folk med boglige evner. Vi lever i videnssamfundet. Så det er synd for dem, der ikke kan så meget. Det er vigtigt at værre forskellige, der er plads til dumme, kloge, tygge og tynde på en klode med over 7 mia. mennesker og finanskrise. Vi skal bare lige finde ud af, hvad vi kan bruge de bogligt svage til i vesten.

Det samme som alle andre folk der laver manuelt arbejde, forskellen er så bare at jeg syntes det skal laves i vesten og man så betaler lidt ekstra i stedet for at det laves af slaver i østen. Der kan vi så måske snakke om moral.

Danmarks ungdom har for høje ambitioner! Det er mit bud på, hvorfor hver tredje ung stresser, hvilket denne undersøgelse viser: http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/livsstil/ECE1450235/stor-undersoegelse-hver-tredje-ung-stresser/.
I gamle dage lå ambitionsniveauet langt lavere, men til gengæld kunne forventningerne indfries. Der skulle man uddannes, få et arbejde og finde en partner, så slægten kunne føres videre. Hvis man dertil kunne få råd til at rejse i ny og næ, så var lykken gjort.
I dag skal alle være verdensstjerner og succesfulde udover det sædvanlige. Den lille trygge hverdag med kernefamilien er ikke nok - og hvis man høre om nogen, der har nok i
det almindelige hverdagsliv bliver de beskyldt for at være kedelige og uambitiøse.
Livet er til for at udrette noget - men hvert lille menneske kan jo ikke flytte bjerge...måske er livet også bare til for at nydes? Og nyder man det hvis man konstant stræber efter noget uopnåeligt???
Ungdom, hop op og fald ned på jer selv, så vil I måske stresse lidt mindre...
Det var et godt råd fra en erfaren.

Hans Birgir Hansen skrev
Det med arbejde for uafhængighed økonomisk og personlig og blive selvstændig og erhvervs drivende og arbejde hjemmefra det løser alle hverdagsproblemer i dansker og fremmed slås
med det har tusind af danske ægtepar og enkelt fundet ud af uafhængigt af arbejdsmarked.
De er blevet milionærer på privatsalg og sponsorering uafhængigt af amerikanske firmaer og tysk der findes på det private hjemmemarket i hele landet i Danmark mens i tossehove
der ikke kan finde ud af Multi Level Marketing og Network Marketing forretningssystemer.
De er alle kommet ud af slavemarket med diktat & hakkeorden de fastlønnet & timelønnet i
danske virksomhed der har arbejde som slaver de er blevet frie og selvstændig i dk og de lever et luxusliv hjemme og i udlandet når de har arbejdet sig op fra bunden til toppen.
I lever og fungerer alle skævt i lokalsamfundet i kommuner amt region i hele landet i dk
i skulle alle få taget power tilbage og selv administere eget liv udfra hvad i synest er
rigtigt og forkert få nu startet få reduceret al parcelhus gæld sæt tæring efter næring.