1tilføjet af

Status på SOL.dk - debat, mail, tema mm

Hej,
Jeg tænkte, at det er på tide til at give en lille update om hvad der sker på SOL redaktionen lige for tiden. I kan læse den korte og den lange version alt efter temperament.

DEN KORTE VERSION:
Vi er nu gået i gang med at teste SOL.dk på de nye servere. Når svenskerne har rettet alt til, så alt virker som det skal, kan vi tage dem i brug. Vi forventer, at det endligt bliver til august.
Sideløbende er vi i gang med at se hvad vi kan gøre for vores mailbrugere. Går alt som det skal har vi en ny aftale i hus, der både giver mere plads, nyt layout, nye funktioner på mail tjenesten. Vi må nok forvente samme deadline som ved serverne, selvom de to ting ikke direkte har noget med hinanden at gøre.
På debatten har vi siden årsskiftet fået forskellige eksperter ind på debatten. De er blevet taget vel imod og det glæder os meget.
I sommeren får SOL et tema, der sætter fokus på OL, Tour de France og EM. Og så bliver det muligt at sende postkort fra SOL.dk igen. Der er også en bagside af forsiden af SOL på vej. Mere om det koncept senere.

DEN LANGE VERSION:
SERVERE
Noget af det som for de fleste af os er vigtigst er en stabil tjeneste. Vi har kørt stabilt siden februar måned. Der har dog været et stort udfald i marts måned, men det er ikke noget vi har mærket til efterfølgende.
Det er sådan, at SOL både har et testmiljø, som er en kopi af det eksisterende SOL. Når vi laver rettelser og nye tiltag gør vi brug af testmiljøet, for at sikre, at alle brugere ikke får problemer, når de bruger tjenesten. Og så er der et produktionsmiljø, som er SOL.dk, altså selve tjenesten, som vi alle gør brug af.
Vi kører stadig på den gamle hardware, som har fået nogle nødvendige opgraderinger. Men i disse dage er vi i gang med at teste vores nye testmiljø, der kører på nye servere, ny hardware og opgraderet software. Og inden for de kommende uger er det planen, at det nye produktionsmiljø, som også består af nye servere og hardware, skal testes inden det tages i brug.
Hovedopgaverne ligger i Sverige og de arbejder på højtryk for at blive færdige før sommerferien. Men planen er begyndt at skride lidt, så derfor må vi forvente, at skiftet kommer i august. Det er hvad jeg mest tror på, da vi også er afhængige af fremskridt på vores søstersites i Sverige og Finland.
Den dag vi skifter fra den gamle til den nye opsætning, vil SOL.dk nok være nede i et par timer. Det vil I alt sammen få mere info om her på debatten og i driftstatus.

DEBATTEN
Siden januar har Evamse indhentet en række personer med en ekspertise på forskellige områder. Ligeledes har vi introduceret Gæsteværelset. Vi havde en uheldig debut, da hardwaren gik ned og Joan Ørting fik derfor ikke besvaret mange spørgsmål. Men vi fortsætter, da vi fornemmer, at ideen med at hente en kendt eller stor personlighed ind i et lille tidsrum har interesse for debattørerne. Næste besøg kommer den 28. maj og der er også planlagt en til at komme i juni måned.
Malene Ejlertsen, Ernæringsterapeut: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=12;conference=358
Tini Owild, Stylecoach: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=20;conference=359
Helle Metea Nemborg, Clairvoyant: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=30&conference=301&subcat=186
Carlotte Duncan, Astrolog: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=30;conference=362
Solveig Ellingsen, Parterapeut, http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16;conference=360

SOMMER TEMA
OL løber af stablen i sensommeren og inden da har vi haft fornøjelsen af Tour de France og EM i fodbold. SOL dækker begivenhederne med baggrundsinformation og sjove facts, TV oversigt, nyheder, kalender, quiz og meget mere. Mon ikke der også bliver noget at debattere?
Vi lancerer temaet før åbningskampen mellem Schweiz og Tjekkiet den 7. juni. Vi tyvstarter med en konkurrence om billetter til biograffilmen ”...og det var Danmark” i næste uge.

BAGSIDEN AF FORSIDEN
Bagsiden af forsiden af SOL.dk kommer oprindeligt som en ide, der relaterer sig til den trykte avis. På de sidste sider er der altid faste klummer. Mange slår først op på disse sider for at se TV oversigten, dagens horoskop, vejret og måske et humoristisk indslag. Vi har ikke alt med fra starten af. Men med det nye tiltag vil SOL få mere indhold af interesse for de fleste. Det nye koncept er lige på trapperne.

MAIL
Brugere af vores SOL mail har længe levet uden udvikling på tjenesten. Vi har i mere end et halvt års tid arbejdet for at lave om på det, og det ser snart ud til at bære frugt. Brikkerne (læs: kontrakten) falder forhåbentlig på plads i slutningen af denne måned. Og herefter skal vi så i gang med det praktiske. Selvom opgaven med servere ikke har noget at gøre med mailen, så forventer vi nogenlunde samme deadline.
I fremtiden vil vi kunne forvente et mere moderne og mere SOL præget layout. Der kommer nye funktioner. Alle får mere plads - meget mere. Vi har sikret, at vores leverandør kan garantere en stabil tjeneste. Og der vil være mulighed for at brugeren selv kan blackliste og whiteliste mails; både i henhold til uønsket spam, men også ønsket automatisk genererede beskeder fra tjenester brugeren er tilmeldt. Det kommer alt sammen fortsat til at være gratis for dig.
Mere om det kommer i Jeres mailbakker.
Jeg håber, at ovenstående er fyldstgørende. Mere information følger, når vi kommer tættere på ændringerne. Så vidt det er muligt vil jeg forsøge at besvare spørgsmål vedrørende ovenstående.

På vegne af SOL redaktionen
Scherz
tilføjet af

Tak for information.

Det lyder spændende og dejligt at serveren har været stabil. [l][s][l]
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.