GRAVID! Jeg er 25 han er 18.

Jeg er en pige på 25, der er gået hen og er blevet meget glad for en fyr på 18. Han er min fars nye kærestes søn, så det er oz lidt indviklet:( vi har holdt vores forhold skjult, indtil jeg så gik hen og blev gravid.(tog en fortrydelses pille, men kastede op. Så det virkede jo åbenbart ikk-dumme mig!)Så var jeg nødt til at fortælle det til min far. Det værste var da jeg skulle fortælle det til ham på 18. Han sagde ikke rigtig noget og jeg har svært ved at snakke med ham om det.
Jeg har fået en tid til abort, men ved ikke helt om det er det jeg vil. Hva siger i, kan jeg tillade mig at være egoistisk og sige til HAM at jeg vil have barnet uanset hvad han siger? Eller vil det bare være mega synd for ham og ødelægge ham? Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre nu:( det er vildt frustrerende! hjælp mig!

.. har sagt ja til at rode i dåsen og været med i legen, så har han også sagt ja til konsekvensen.
Du skal gøre hvad DU VIL og ikke tænke på ham. Det er dit valg nu.
Gør hvad du vil kunne leve med.

jeg blev gravid da jeg var 27 og "kæresten" var 17.. Jeg valgte at få barnet selvom faren var meget i tvivl.. Vi fik 3 år efter et barn mere som var planlagt.. Jeg fulgte min indre følelse og det har jeg aldrig fortrudt...🙂🙂

Gør som du føler, men ta' faderen med ind i billedet. Jeg synes selv det er dybt latterligt det med "han har rodet i dåsen, så må han også......".
Hold nu op med det fis, det er altså et stort projekt for begge parter så faderen bør også have noget at skulle have sagt.

Gør som du føler, men ta' faderen med ind i billedet. Jeg synes selv det er dybt latterligt det med "han har rodet i dåsen, så må han også......".
Hold nu op med det fis, det er altså et stort projekt for begge parter så faderen bør også have noget at skulle have sagt. Men du skal selvfølgelig kunne leve med beslutningen.

jeg har aldrig selv stået i situationen, men jeg mener personligt at du bør få den abort. det er selvfølgelig ikke sundt for kroppen, men det lyder ikke som om du er glad for din graviditet, specielt ike når du havde problemer ed at sige det til den 18 årige.
det er nu heller ikke den heldigste situation du er havnet i... du er faktisk gravid med din stedbror...
jeg syntes ikke du skal tænke på om det ville være synd ofr ham eller ødelægge ham som du skriver, det er dig der er gravid og når du har bestilt tid til en abort så syntes jeg du skal følge dit valg..
find dig en mand, som du kan se du vil være sammen med resten af dit liv og få en lille prins eller prinsesse sammen med ham.
håber du kunne bruge lidt af det jeg har skrevet.
hilsen m.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er sgu noget roderi, og jeg undrer mig over, om I slet ikke har hørt om kondomer osv. (det kan selvfølgelig også være, at I brugte et sådant, men at det sprang (det er hørt før)). Nå, men det var vel ikke den slags kommentarer, du efterlyste. Jeg KUNNE bare ikke styre mig.
Men, men, men: I har under alle omstændigheder været i gang med nogle voksne aktiviteter, og nu er i pga. konsekvenserne nødt til også at tage nogle voksne beslutninger. Og det er langt fra let!
1. Du skal først og fremmest diskutere situationen igennem med alle involverede parter, både den 18-årige og jeres respektive forældre. Uanset hvor svært det kan være. At lukke øjnene eller at feje det ind under gulvtæppet er ingen løsning. Snak, snak, snak, indtil I finder frem til en løsning.
2. Du skal lytte mest til din egen "mavefornemmelse". Hvis ikke du kan gå ind for den abort, er det måske/nok ikke den rigtige løsning for dig.
3. Når jeg har skullet tage svære beslutninger i mit liv, har jeg hver gang taget et stykke papir, tegnet en streg ned i midten og derefter skrevet fordele og ulemper overfor hinanden. Det tager ikke valget, men det betyder, at man får bedre overblik over fordele og ulemper, og overblikket gør, at man kan tage et mere kvalificeret valg.
Held og lykke med jeres beslutning🙂
mvh hønemor1001

Hej.
Jeg blev gravid, da jeg var 16 år. Jeg valgte at få en abort. Det var den rigtige beslutning for mig.

Tag den beslutning, som er den rigtige for dig!

Mvh.
Carina

Den beslutning, som du skal tage, er så vigtig, at det ikke må ende med en hovsa-løsning. Tal straks med din læge om en henvisning til en psykolog. En samtale eller to med en professionel rådgiver kan være den støtte, du har brug for, for at blive afklaret omkring det valg, du står overfor. Det er frygteligt at få en abort, som man fortryder. Har prøvet det selv. Din beslutning er alt for vigtig til at du skal nøjes med råd fra os på solen. Du skal hverken få en abort eller få et barn for nogen andens skyld, hverken for kærestens, hans mors eller din fars skyld. Så det er nok ikke dem, du skal tale med, da de naturligvis alle vil have deres egen interesse i sagen. Du skal tale med én, som ingen personlig interesse har i sagen, nemlig en psykolog.
Held og lykke!

Jeg hader når folk skal være småspydige og komme med den med, at man skal bruge kondon!! NÅDA, VIRKELIG. SURPRISE SURPRISE!!!
Gider I gå langt væk?
Det sker jo at kondomet springer......

.... og mærk efter hvad det fortæller dig.
Det er en stor beslutning - begge dele.
Du er 25 og kan muligvis bedre overskue at få et barn lige nu end din kæreste som "kun" er 18. At han er ung og måske ikke klar mener jeg dog ikke må farve din beslutning alt for meget - for hvad vil det gøre ved dig at skulle træffe et valg ud fra hvad andres behov er ?
Det bliver i mine øjne nødt til at være DIN beslutning og det som DU ønsker.
Grunden til at jeg mener det er, at det er dig og din krop der skal igennem enten en abort eller en graviditet.
Det er derfor formentligt dig der vil blive mest følelsesmæssigt berørt - både hvis det er en abort du vælger - men også hvis du skulle risikere at stå alene som alenemor.(hvilket masser af kvinder klarer til UG)
Tanken om jer alle tre sammen er måske også en mulighed når din kæreste har vænnet sig lidt til tanken?
Du nævner, at du ikke vil ødelægge din kærestes fremtid. Det ser jeg bestemt heller ikke at du gør, men han vil naturligvis blive berørt af din beslutning hvis du vælger at få barnet. Det er DIG, DIN krop og DINE følelser der er i spil lige nu, og det er efter min mening derfor DIG og ingen anden der skal træffe det endelige valg.
Spørg dig selv hvad der er sværeste lige nu ???
Er det at skulle beslutte:
- at du vil have barnet
- at du ikke vil ha barnet,
- hvad fremtiden ser ud med et barn
- hvordan din kæreste vil reagere på din beslutning uanset hvad du vælger?
- eller ??

Prøv at skriv ned - enten her eller for dig selv hvad der taler imod at få barnet -"kun" de ting der udelukkende har betydning for dig selv og din fremtid.
Skriv dernæst ned hvad der taler for at få barnet - igen "kun" de ting der udelukkende har betydning for dig selv og din fremtid.
Og mærk så efter igen. Jeg dette vil være med til at hjælpe sig på vej🙂
Ellers skriv igen :)
Lov mig at du ikke overilet beslutter dig for en abort før du er sikker på at det er det DU ønsker, og ikke fordi andre ønsker det.
Masser af held og lykke til dig og din fremtid. :)

Jeg er meget uenig i dit svar.
For det første mener jeg ikke at den gravide pige skal lytte hvad DU syntes hun skal gøre. Hun skal træffe sit eget valg og gøre det HUN føler er rigtigt - og ikke hvad du føler ville være rigtigt for dig!
For det andet er det noget sludder at det er hendes stedbror. De er på ingen måde relateret i forhold til ikke at kunne have et forhold eller få børn sammen.
Så det lyder som et meget fordømmende svar du giver!
For det tredje mener jeg ikke du bare kan tolke, at den gravide pige ikke er glad. Hun er i en situation hvor hun er dybt frustration og meget i tvivl om hvordan hun skal handle og hvad hun og kæresten kan magte og hvordan hun skal håndtere sin situation - så drop lige din mening om hvorvidt hun skal beholde sin tid til abort eller ej.
Det vil aldrig kunne blive dit valg!
For det fjerde råder du hende til at finde en mand hun vil være sammen med resten af sit liv og ha børn med.....
Nu er det jo lige sådan, at jeg intet sted ser at det ikke er ham hun allerede HAR fundet - og jeg ser slet ikke at hun (eller han) har droppet forholdet - kun at det ville være passende for dig at gøre det hvis det var dig!
Til den gravide kvinde kan jeg kun sige at jeg har svaret dig længere nede i tråden 🙂

saglige svar indtil nu.
Til "bekymret": dette råd tror jeg er det bedste råd,det er absolut ikke nogen dum idé.
Held og lykke uanset hvad du vælger.

Jeg sys godt nok det er meget svært, og jeg har spurgt ham, hvad han ville gøre hvis jeg ville ha barnet.Han tøvede lidt, og sagde at nok ikke ville være så godt. Han kan slet ikke lige overskue det. Jeg er oz meget usikker på om jeg overhoveder er klar på at få et barn. Bor i en lille lejlighed, er igang med uddannelse, som jeg pt holder en pause fra pga at jeg psykisk er ret meget ude af balance. Jeg tror ikke det ville være ansvarligt at bringe et barn til verden.... Men jeg er oz meget bange for at jeg vil fortryde at få en abort:( Jeg har fået tid til psykolog. håber det kan hjælpe mig lidt.
Men mange tak for jeres råd.

Det lyder godt at du har søgt lidt hjælp.
Jeg håber du får truffet den rigtige beslutning 🙂
Knus til dig

Kan du leve med at gøre en 18 årig dreng til far?
Kan du leve med at skulle fortælle dit barn, at du som 25 årig voksen kvinde forførte en dreng, og i den forbindelse gjorde ham til far? En far som formentlig vil være meget lidt tilstede i barnets liv.
Hvis du kan det, så få barnet.
Hvad din far og hans kæreste i den forbindelse tænker og føler... Det er jo fuldkommen uvedkommende. Om du ødelægger 1, 3 eller 5 liv - skidt med det, bare du får hvad du vil have. Men vil du have en totalt splittet familie? Vil du have en far som måske må bryde med hans kæreste, eller bliver dumpet af hans kæreste, for han har en datter der horer til højre og venstre, herunder med hendes væsentligt yngrer stedbror?
7 års aldersforskel er for voksne ikke meget. Men når det er en voksen kvinde på 25 og en dreng på 18 år - så er forskellen himmelvid. Et er at I hygger jer sammen, men at du vil tvinge ham ind i et fadderskab han formentlig aldrig har ønsket sig - det er for klamt.

hhhhhhhhhhhh

hvorfor er det altid at man er to om at have sex og to om at lave et barn, men åbenbart kun en der får lov til at tage beslutningen om at få barnet eller ej.

Sikke da noget vrøvl - og hvem er mon DU som prøver at lege dommer overfor andre ???
Som 18årig er man både myndig og voksen - og jeg er sikker på han selv kender risikoen for at have sex.
Såh.... ingen skyldfølelse til den gravide tak!

Hvordan kan TO, der er uenige, træffe "beslutningen om at få barnet eller ej" ??? - én af dem vil nødvendigvis "vinde".

Hej
Da jeg læste dit indlæg blev jeg for det første lidt vred og tænkte "være i seng med sin fars kærestes søn", er da bare for meget. Men du står jo i et ret stort dilemma..
Synes selvfølgelig du skal følge dit hjerte, men overvej lige mht familien. Altså må indrømme, ar jeg synes du og faren for det første skulle have holdt jer fra hinanden, men nu står i i denne situation og det må i sammen løse. I tog springet - må da ha været noget af et spring, at gå i seng sammen. Du mødte ham vel først da din fars kæreste præsenterede sin søn...Ja, jeg har det virkelig mærkeligt med i har været i seng sammen. Han er kun 17 + søn til din fars kæreste... Nu må i tage et andet spring og kan i gå i seng sammen må i også løse dette sammen...
Men følg dit hjerte...
Håber i sammen finder en løsning!
Godt forår[s]

Hvad i alverden er det for en egoistisk holdning at have❓Tror du selv en på 18 år tænker på ALLE konsekvenser❓Du er da ikke for skarp at høre på.

Hejsa kære du..
Ja nu er der mange der skriver at det ikke kun er din beslutning osv.. og nej det er også rigtig.. Men som der er sagt tidligere var i stadig to til at lave det barn!! Så han må lære at tage ansvar for sine handlinger..!
I skal sammen finde ud af en løsning, men i sidste ende er det da din beslutning! Det er din krop.. Dem der er uenige, så prøv at vend den om.. Hvad hvis han tvang hende til IK at få en abort? Det er da hendes krop der skal bære et andet menneske, hende der skal have starækmærker osv osv osv... Også er det hende der skal gennem en abort, som faktisk kan være ret så hårdt at komme igennem! Så i sidste ende er det altså HENDES beslutning!
Men hvad vil du så???
Du må tænke dig virkelig godt om!
Jeg kan godt se at du både har negative og positive ting imod dig.. Men i virkeligheden er det ikke barnet der kommer på det forkerte tidspunk men "tingene" der kommer (i vejen) på den forkerte tidspunkt!
Er du psykisk klar til en abort?? Det er ikke noget man bare lige går hen og får gjort.. Det tager lang tid at komme sig over, og er ikke en beslutning du bare lige kan fortryde.. Ved at mange stadig kan tænke på det barn de aldrig fik hele 8 år efter..
I nogle tilfælde kan det også være umuligt at få børn igen bag efter.
Jeg ved godt at det kan være hårdt at være ung og muligvis alene mor, men alle de glæder man får vejer de hårde ting op!
Og en sidste ting... Vi sidder virkelig mange personer her ude som vil gøre alt for at få et barn, men kan ikke.. Så er det hårdt at høre at andre bare smider deres fra sig...

Syns du skal holde din trang til at give andre skyldfølelse hos dig selv. At du imåske ikke kan få børn kommer vel ikke denne unge kvindes beslutning ved ?
Forøvrigt har den gravide kvinde valgt at få hjælp til at klare sine tanker og valg hos en psykolog - så hvorfor fortsætter du egentligt?

Har ikke lige læst de andres besvarelser, men here goes.
Jeg har den holdning, at er man gammel nok til at, dyrke sex, så er man gammel nok til at tage konsekvenserne, for de kan sagtens forekomme, selvom man er klog nok til at beskytte sig desværre.
Det er en stor beslutning, men hvordan har DU det med at det er DIN krop der står for skud her? Er du parat til et barn, er han? og hvis ikke, er det okay for dig at være alene mor? og er det, det for barnet? Det rejser en masse spørgsmål, og ´så længe du reflektere og føler efter, er jeg sikker på, at du nok skal vælge rigtigt!
Held og lykke

Typisk problemstilling, men hvad med barnet hvis han ikke er instillet på det?? Skal man ikke gøre hvad der er bedst for det???
Det handler ikke om dig og ham, men om et barn i sætter verdenen der har brug for både en mor og far.
Og synes ærligt talt ikke man er moden nok som 18 årig. SLET IKKE. De fleste skal på den anden siden af 25 før de er....
Råder dig til ikke at vælge barnet.
Held og lykke