gravid med dårligt forhold

Rådne dyr er gode...eller hvordan det nu er.
Efter et forhold på tre år der efterhånden er gået op i sømmene så meget så jeg ikke aner om vi er sammen eller ej, er jeg blevet gravid ved et uheld.
Jeg vil ikke, og jeg gentager, jeg vil ikke have en abort.
Til gengælg kender jeg hans mening omkring det...han vil ikke have et barn.
Når vores forhold er så råddent som det er...er der selvfølgelig en del spørgsmål jeg går og tænker på.
Feks hvornår jeg skal fortælle ham det. Hvis jeg overhovedet skal det? Skal jeg det "nu", eller når vi har 100% fundet ud af hvor vi står i forhold til hinanden?
Skal jeg bare give ham tid? Jeg ønsker at barnet skal kende sin far, men for mig er det ikke nødvendigt at vi bor sammen etc. (selvom det selvfølgelig ville være super) Hvordan får jeg det bedste ud af faren?
Jeg vil have barnet uanset, men ved ikke hvordan jeg skal introducere det til faren, eller hvordan jeg kan prøve at få ham til at se på nogle af de positive sider ved et barn.
Hjælp søges

Hvis man boller så kan det gå galt, og så
må manden lære at holde sig væk fra kvinderne.
Så enkelt er det bare.
Hvis jeg var en kvinde, så ville jeg holde mig
langt væk fra den type mænd. Dvs. nul sex til
dem, uanset hvor charmerende de opfører sig.
Kan skrives meget kort; Ingen ansvar, ingen sex.

Jeg ville holde min mund, og komme væk i
en fart. Hvis han er psykopat, og ikke
vil have et barn. Så kan du få gevaldige
problemer.
Jeg har skrevet med kvinder, der har fået
hemmelig adresse pga. den type mænd. Desuden
tør de ikke introducere barnet for faderen, før
de er personlige myndige.

du skriver:
Hvis jeg var en kvinde, så ville jeg holde mig
langt væk fra den type mænd. Dvs. nul sex til
dem, uanset hvor charmerende de opfører sig.
--------------------------------------------
her gik jeg og troede, du var en kvinde.

Gode råd der er dyre, men her får du et ganske gratis af mig...
Skal jeg fortælle, det nu, vente, eller slet ikke fortælle det, skriver du...???
Du må have dette på det rene nu og her..Hvis jeres forhold er så dårligt, som det her fremgår, og du prøver, at få det godt igen, og det vel og mærke, at du i forvejen ved, at han ikke vil børn...??
Hva´så hvis det kommer til, at fungere igen i en periode og det går ned igen, når så tid er til snakken om det lille ufødte barn...
Du vil køre dig selv helt ned her....-Og det skal du bare ikke...
Træls, at det skal være sådan, men kan det ikke være anderledes...
Han må tage det ansvar, han har været med til, at skabe for jer to, nemlig det, at skulle være forældre...
Kan og vil han ikke, må du se i øjnene, at dette må du stå igennem alene...
Så dejligt, at du er fast besluttet på, at ville dette lille barn...No matter what.... Men få det fortalt til ham... Engang for alle...
Jeg håber så inderligt for dig, at du kan tage det spring der skal til her, for at få det på det rene med din fyr/x eller hvad han er pt.. For din egen skyld og det lille barn du bærer, der fortjener en fair start i livet...
Du kan sagtens klare det... Det har mange før dig...-Og i kan få den bedste tilværelse for 2..
De varmeste tanker til DIG....
MvH Mummi

For jeg har en hel del feminine sider. *GG*

Fortæl det hellere med det samme
Hvis i skulle få et ordentlig forhold igen uden at han ved det kan du risikere at det går i stykker når han finder ud af at du er gravid.
Fortæl det hellere rent ud nu og så må han finde ud af om han vil tage sit ansvar eller stikke af, men det hjælper ikke at gemme det til senere, det vil bare gøre det hele mere kompliceret.
Jeg kunne tage fejl ;)

den er svær.... ved ikke hvad man kan give af råd, men du kan blive overrasket, en fyr som tidl.har sagt han ikke vil have børn kan sagtens ændre mening når de står i situationen....
fortæl ham det under 4 øjne, og lad være med at joke med det, vær alvorlig...
vil så sige du også kan risikere det modsatte...
min fyr var glad i starten, og ønskede sig at vi sku flyt sammen og have barnet...da jeg så var i 12uge fortrød han.
stod så med tvivlen igen...beholde el... kunne under ingen omstændigheder gå af med det...
beholdte det og er alene...nogle siger det er godt og jeg nok skal klare det, andre siger at det er uansvarligt... men er det mere fair at slå barnet ihjel? mener jeg ikke!!
har du brug for at snakke er du velkommen til at skrive (maile) kan sku være en hård tid at gå igennem...især hvis han smutter. Men lad vær med at skjule det for længe...han har også ret til at vide det.

er tit og ofte fra dem der har prøvet det, óg det må man sige du har...
Og dejligt, at du også fortæller vores forfatter til indlægget, at det kan lade sig gøre, og det er ikke spor ansvarsløst, at være alenemor, fra start...
Det kan jo alligevel ende med, at man bliver, alenemor når barnet er født, og hvor vi så henne..??

MvH Mummi

Fortæl ham det og lad ham selv tage stilling til problemet. Du skriver ikke hvor gamle i er men jeg formoder at i er i den alder hvor man voksent tager ansvar for de ting der sker i livet.
Ok at du gerne vil have en far,men det skal ikke være for enhver pris...nogle gange er man bedre tjent uden eller sammen med en god veninde.
God vind fremover.

har du helt ret i...
gider heller ik bruge tid på ham mere...
han var ihh og åhh så glad for barnet.... er bare glad for barnet ik har nået at vende sig til ham.

Der skal to til en tango...
HVIS han hele tiden har vist han IKKE vil ha børn så er der opfundet noget genialt for hans type mand... GUMMI-røjser til hans tissetrold..
Og mener han at hans tissetrold IKKE skal dyrke sex med gummi på, SÅ MÅ HAN SG oxo ta det ansvar der hører med dertil...
AT uheldet kan være ude.. og så må man sg ta sit ansvar med oprejst pande, og vise man er en mand.
Frasiger han sig alt ansvar viser det så hvor stort et skvat han er og hvilken en taber han vil forsat blive...
Han bør ik blive sur og rasende på dig ... DU BÆRER ik skylden alene... han har oxo være med til og dyrke sex.. og det er sg hans celler der har være inde og dykke i din livmor...
NÆÆÆÆ han bør nærmere være stolt over han kan skabe liv. og tænke over de mand og kvinder der IKKE kan få børn uden hjælp eller mere even dem der SLET ik kan få børn....!!!
MEDDEL ham man er to til tango...!!
venligst mus26

ikke generelt at foretrække, men i vissee tilfælde er det nu engang det bedste, at man blir enlig, også for barnets skyld...
Så held og ál mulig lykke til dig og din lille guldklump.. ;O)
'
MvH Mummi

Jeg forstår din situation, men som man siger har selv en far nogle rettigheder.. Fortæl ham som det er og så er valget hans..
Desværre findes der mønd der ikke ville have noget med deres børn at gøre, og hvorfor forstår jeg ikke.
Jeg har selv en dreng som bliver 3 til november og jeg har stået alene med ham siden han var 4mdr, og han er noget så dejlig og er lang fremme i hans udvikling, så tro mig det kan sagtens lade sig gøre som alene mor.
Du skal tænke på hvad der ville være bedst for dit barn og ikke faren, og det glæder mig så meget at hører at du er så fast besluttet på at beholde barnet.
Jeg håber blot at du har en god familie og nogle gode venner til at støtte dig igennem den kommende tid.
Ellers er du altid velkommen til at skrive.
Alt det bedste til dig fremover og din kommende baby.

Tak for Jeres respons.
I er alle enige om at jeg skal fortælle det hurtigst muligt. Og I har jo nok ret.
Jeg er bare bekymret for at hvis jeg fortæller det på en dårlig dag, at det giver negativ resultat og på en god dag at han i det mindste vil overveje det.
Jeg vil helst heller ikke have at vi forbliver sammen som kærester pga barnet. Jeg vil selvsagt gerne være kæreste med ham, og også gerne have ham som far. Men man kan jo sagtens bare være venner og forældre...right?
Vi har begge barn fra tidligere forhold...jeg har et godt og solidt forhold til faren til mit barn, mens at han har det lidt mere træls. Jeg tror han er bange for miste endnu mere. Jeg ved han har et hjerte af guld, men har svært ved at håndtere følelser.
Jeg har desværre en tendens til at lave det store cirkus over ingenting, og jeg tror måske en af kunstnerne er at undgå det store cirkus. Jeg ved også at han elsker mig men er bange for at binde sig. Og et barn virker temmelig bundet...
Så hvordan forholder jeg mig hvis han smutter når jeg har fortalt ham det? Venter tålmodigt?
Og som bimmer vist foreslog...nej, han er ikke psykopat eller lignende.

For at slå det fast ; Du kan IKKE manipulere med manden til at være en god far, eller se de positive sider eller andet. Hvis det skal være ægte skal det komme fra ham selv.
Hvis du er gravid og vil beholde barnet skal du selvføli' sig det nu. Med det samme. Der findes ingen gode/dårlige tidspunkter. Kun udsættelser.
Hans valg og resultater af det, er hans problem (kan blive lidt dine). Men hvis du fratager ham mulgiheder, ved at ikke fortælle han noget, skaber du en situation som ikke er god.
Uden at kende dig og din situation, vil jeg adligvel råde dig til at kigge på dig selv, og dit ufødte barns behov, og reagere der efter.
Husk at barnet har en far, men at det er farens job at sikre sig den position, ikke dit job (andet at ikke stille dig i vejen for det).
/t