Gravid og forladt af faderen.

Jeg er i et kæmpe problem. Det er en lang historíe, men, skal prøve at fatte mig i korthed.
Det hele startede i lørdags, hvor min rigtig gode ven, som jeg her kendt hele livet spørg om vi skal prøve at danne par. Jeg siger til ham, det ved jeg ikke. (det kom lidt pludseligt). Søndag siger jeg til ham at det vil jeg ikke, fordi jeg er ikke sikker på at jeg har de følelser for ham der skal til for at være et par. Han siger så at han håbede, men at det blev ikke til noget. Jeg siger så til ham at det gør det ikke lige nu. han siger nej, fordi han har lige fået kæreste.
Jeg forstår ikke hvordan han den ene dag kan sige at han elsker mig og den næste dag har han pludselig en kæreste. Jeg er gravid, men han tror ikke på at det er hans, selvom han godt ved det.
Det værste er at han ikke selv tør sige noget til mig, men skal have andre til det. Han vil ikke snakke med mig mere. jeg føler mig så alene midt i alt dette rod og ved ikke hvad jeg skal gøre. Har så mange spørgsmål, som kun han kan give svar på.
Håber meget på et nogle af jer ude bag skærmen kan hjælpe mig til at forstå.

Du skal ikke være i tvivl om at nogen af os gerne vil hjælpe dig med at forstå hvad der sker omkring dig, men så er du altså lige nødt til at spole tilbage et øjeblik...
Hvornår er du blevet gravid (hvor længe har du vidst det?)?
Er du blevet gravid med en god ven, som du ikke har været i forhold med, men bare været sammen med for sjov?
Hvornår har faderen til din "mave" fået at vide at det er hans?
Hvor gammel er du og hvor gammel er denne her mand som har gjort dig gravid men som ikke vil tale med dig?
Er det ikke ligegyldigt om han har fundet en kæreste, hvis du ikke er interesseret i ham på parforholdsplanet??
Glæder mig til at høre fra dig..

jeg har vidst i et stykke tid nu, at jeg er gravid, jeg er ca 2½ måned henne, men her ingen intentioner om at beholde barnet, da jeg stadig er under uddannelse og ikke selv mener at jeg er parat til at blive mor.
Det er en god ven, som jeg har kendt længe og vi har en gang imellem haft samleje. Jeg ved godt det er dumt, når det er en ven. Men ve har for det meste været fulde begge to, jeg ved godt at det ikke er nogen undskyldning.
Faderen har fået det af vide igår. Vi blev uvenner i søndags og han ville ikke snakke med mig, så jeg skrev en sms til ham. Ikke den fedeste måde at fortælle det på, men havde ikke andre muligheder når han ikke vil høre på hvad jeg har at sige.
Jeg er ikke mere end 21 år gammel, så det er tideligt skulle have et barn. Faderen er 20.
Jo, det er lige meget at han har fundet en kæreste, jeg under ham det for han har ikke altid haft det lige nemt med pigerne. Det er princippet i det jeg ikke er tilfreds med, jeg forstår ikke, hvordan han kan sige han elsker mig og dagen efter have en anden. Om det bare er for at gøre mig jaloux, hvilket jeg selv tror, det ved jeg ikke.
han vil ikke stå ved fadetskabet. Trods det at vi har snakket sammen om det inden, jeg fik det bekræftet hos lægen. Hvor han i øvrigt sagde at han ville stå ved det, hvis det var.
Jeg er helt ude af den.
jeg glæder mig til at læse imorgen hvad du har skrevet tilbage.

Kan undre mig at du går op i om han vil vedkende sig faderskabet hvis du ikke ønsker at beholde barnet!!!?????
En anden ting er hvis du skal have abort, ligger du rimlig tæt på græsen for at få en abort.
Hvis du ikke ønsker at have noget med ham at gøre, og At i heller ikke skal have barn sammne, er det vel i bund og grund lige meget om han har eller ikke har en kæreste!!?

altså hvis I ikke var et par er der næppe tale om at blive forladt.
Når du ikke har intentioner om at beholde barnet, hvorfor så fortælle ham om graviditeten ??
Du er godt nok langt henne i forhold til at bestille tid til en abort. På et eller andet plan er min oplevelse på baggrund af det du skriver, at du heller ikke har ret meget respekt for liv. Du virker heller ikke som et menneske der kan tage et ansvar - så det ville være bekymrende om du valgte at beholde barnet.
HUSK KONDOM
I unge mennesker lever sgu godt nok underligt med B-venner og hvad ved jeg... det kommer der kun sygdom, aborter og følsesmæssig-afstumpedhed ud af. Klart at intet forhold kan holde nu om dage.

Ja, det er noget være noget. Jeg syntes det er svært at stå med det hele alene.
Mht en beslutning, så er den taget, jeg skal have en abort. Lige nu kan jeg som sagt ikke se mig selv blive mor i en alder af 21 år, mine fremtidsplaner vil gå helt i vasken.
Jeg ville utrolig gerne stadig have min ven som en ven, da vi altid har været tæt knyttet til hinanden. men det bliver nok aldrig det samme igen og han vil heller ikke have noget med mig at gøre. Men før eller siden bliver han nødt til at se mig, fordi jeg er en god ven af familien og til samtlige familie fester.

jeg siger tak for dit mening. Det er rart at høre andres mening på tingene.
Han behøver heller ikk at vedkende sig faderskabet, jeg vil bare gerne have at han ved at jeg er gravid og det rent faktisk er ham der er faderen. Det er mere princippet i det, for han ved lige så vel som mig at det er hans.
jeg ved godt at jeg ligger tæt på grænsen for abort, men alt det er der styr på.
Ja det er lige meget om han har en kæreste, jeg under ham det da, ingen tvivl om det. Der er bare nogen ting der jeg ikke forstår og som jeg godt kunne tænke mig at få sat et svar på og det er trods alt kun ham der har svarerne.

Det er synd for dig at faderen har forladt dig.
Men du har forhåbenligt haft nok biologi til at vide, at sex kan gøre en pige gravid?
Sex er - hvis du spørger mig - en ting, som man burde vide, at der kan komme et barn ud af.
Hvis du ikke er parat til at tage vare på et barn, så må du simpelthen vente med at have sex.
Det er for sent for dig, men du burde have tænkt dig om, før du havde samleje med ham, der nu er faderen til dit barn.

Jeg kan godt forstå, at du føler dig lidt forladt, men hvodan du er blevet gravid med både kondom og p-piller ?? tja så er intet sikkert.. - I min verden er man bare forladt, når man har været i et forhold og i det er blevet gravid og faderen så er skredet...Gravid og forladt..men ok I var nære venner.
Man kan godt klare et barn på su.. mange gør det, de får forsørgertilskud, derved kan det godt lade sig gøre. Jeg selv gør det. Jeg har mere tid til mine børn end jeg nogensinde vil få¨.. og får læst, da weekenderne ikke går med fester. Så er det det sociale du vægter højt eller uddannelsen, nu ved jeg heller ikke, hvilken uddannelse du er ved at tage - jeg har ikke mødepligt. Jeg blev forladt tæt på fødslen af et planlagt barn.... så jeg havde INTET valg og faderen har jeg ikke hørt fra siden han skred..så jeg er helt alene.
Kan godt forstå dit valg..men tiden er knap, så du skal skynde dig, der skal en god begrundelse til at dispensation efter 12 uge. Psykisk ustabilitet el lign.
Held og lykke