gravid og i 7 uge

hej jeg er en pige på snart 22 år som for nogle uger siden fandt ud af at jeg er gravid.jeg og min kæreste kan ikke finde ud af om vi skal beholde barnet eller få det fjernet.jeg har været til en undersøgelse og fik en tid til en abort her den 7 marts.mit problem er at jeg på mange måder så gerne vil beholde barnet men det kan jeg mærke på min kæreste at han ikke har lyst til da han ikke er klar til det og er igang med en udannelse og samtidigt, mener han at jeg ikke er klar til at være mor.det gør ondt at få af vide og jeg bliver så gal for det er der ikke andre der skal fortælle mig om jeg er.det bekymre ham at jeg ikke er urolig for at lige pludselig at skulle få børn.for han mener at det er en storopgave at passe et barn.nu er der så to uger til at jeg skal have den abort og jeg er så bange for at vælge forkert.for hvis jeg kommer til at vælge forkert på grund af min kæreste fordi han presser mig så er jeg bange for at komme til at hade ham .han siger at der er længe endnu til at tage en beslutning ,men hvor rart er ikke at vide om man beholder barnet eller man skal af med det.det gør ondt ikke at vide det.og jeg sidder bare og håber at han skifter mening med ved ikke om det sker.ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.
for jeg ved ikke hvad det vil indebære hvis jeg får det barn eller vælger det fra.hvis jeg vælger barnet så er det farvel til mit fritidsjob og min udannelse som jeg skal starte på her til juli.min kæreste er den eneste jeg kan snakke med ,for min familie ved det ikke endnu, for de bryder sig ikke om min kæreste og det gør det bare sværre at få den støtte man gerne vil have fra dem.er virkelig fortvivlet

aller først ville jeg spøger om hvor land tid i har været sammen????
og om hvad DU kune tænke dig med hensyn til barnet?
jeg er selv en pige på 21 som gerne ville ha børn nu med min kæreste, fik selv en abort da jeg var 16, og det var hårdt selvom jeg ikke var særlig gammel, men nok et klogt valg... og jeg har det nogen gange dårlig samvitighed over det, for føler ikke at det var mig selv der tog den beslutning men min familie... du skal vide med dig selv at du kan klare det, du ska ikke gøre det fordi andre ville ha det, for du er fyldt 18 og du bestemmer selv...

Jeg valgte abort med mit 3. barn fordi hele min situation var kaotisk. Med i mine overvejelser var angsten for at vælge forkert. Det er bedre at vælge abort og vælge forkert end at vælge barnet og vælge forkert. Barnet kan du ikke "bare" komme af med igen - det vil følge dig resten af livet - og problemerne som du (og barnet først og fremmest) vil få er uoverskuelige, hvis du ikke er i stand til at forsøge jer. Du må nok regne med at du kommer til at sidde alene, hvis du vælger barnet når din kæreste ikke er 100% med.
Da jeg havde fået aborten var min verden knust! Jeg havde det SÅ dårligt i måneder og stadig den dag i dag (det er nok 16-17 år siden) tænker jeg med vemod på at jeg kunne have haft mit 3. barn - som jeg altid har ønsket! Men jeg tænker også, at havde jeg fået det, havde jeg samtidig påført barnet (og mig) et svært liv! Og i dag er jeg glad for mit valg dengang.
jeg føler med dig for det er en svær situation du står i og ingen kan råde dig, kun dele erfaringer som du måske kan bruge, når du skal træffe dit valg.
Knus, kram og masser af medfølelse herfra!

helt bestemt at du skal snakke med din læge. Det er en KÆMPE stor ting at få eller få fjernet et barn.
Ærligt tror du så dig og din fyr har en fremtid sammen. Kan du se jer sammen om 10 år??
Du ville da godt kunne tage en uddannelse selv om du har et barn. Du har nok et problem med at starte i år hvis du også skal ha et barn.(måske er der mulighed for at det kan lade sig gøre) Tænk tingene rigtig godt igennem. Hvorfor kan dine forældre ikke lide din fyr. Er han ikke sød ved dig?? Du bliver jo nok en form for enlig mor hvis du vælger at få barnet. Men jeg fik et barn son 22 årig og klarede alt selv. Klart med hjælp fra kommunen ang bolig og penge. Det er hårdt men også en kæmpe glæde at få/ha et barn. Tænk på barne også inden du beslutter dig. Alt godt til dig :-)

Hvis du vælger en abort , gør du noget der er meget forkert.
Et lille barn , mange gode oplevelser.
Valget er nemt - tag et ansvar for jeres handlinger - forbered jer til barnet fødes.
En far.

... har en rimelig tilværelse , det har jeg set mange gange.
For mange år siden var det nærmest noget mange kvinder ønskede - og fædrene pyt med dem - sådan var det engang.
Min mor skulle have en forsørger , sådan var det dengang.
Der er meget hjælp at få som mor.

Har lige læst dit indlæg efter at være kommet hjem fra min 7 årige søns skole.
Jeg var i nogenlunde samme situation da jeg blev gravid med min søn. Min kæreste gav mig valget at det var ham eller barnet (vi havde været sammen i 5 år). Det var svært at vælge, tanken om at skulle få et barn alene i en alder af 20 år var skræmmende. Det er et stort og betydningsfuldt valg du må gøre dig og det vil ha indflydelse på resten af dit liv, så mit råd er at du skal vælge ud fra hvad Du ønsker.
Jeg tænker på dig og ønsker dig alt held og lykke uanset hvad du vælger.
En lille solstråle min søn og jeg er flyttet sammen med hans far for 2 år siden, men jeg vil ikke lyve det var 5 år med håb om at vi en dag blev en familie...Tålmodighed er en dyd...

jeg er ikke enig, selvom man burde tag ansvar når man kan hygge uden at beskytte sig. er man ikke klar så er man bare ikke klar, og man burde ikke sætte et barn i verden hvis det ikke kan få et ordenligt liv... er det sket så må man tag det derfra og finde ud af med sig selv hvad men ville...

Jeg ved ikke hvordan dit familieforhold er men jeg tror at du må fortælle dine forældre det inden aborten. Selvom de ikke kan lide din kæreste er det jo deres barnebarn og du er jo deres datter. Nogle gange kan man blive overrasket over hvor forståelige ens forældre er og især støttende. Jeg tror ikke at din kærestes og dine forældres forhold bliver bedre, hvis de senere tror at kæresten pressede dig til det med diverse gode argumenter. Og jeg tror dine forældre vil se sådan på det, fordi de ikke blev spurgt om støtte til den beslutning du tager. At du skal vinke farvel til din uddannelse til juli betyder jo ikke at der ikke kommer en ny start på uddannelsen til næste år.
mvh brian

og det er jo urimeligt at det skal tages efter dit barn er undfanget.
Hvad mente du om det at få barn nu, inden du var blevet gravid?
Hvor længe har i været sammen og hvem af jer, er det der er hamrende uansvarlig? Det er jo en ret klassisk situation den her.
Jeg synes ikke jeg i dit indlæg ser nogle argumenter for, hvorfor du vil beholde barnet, men derimod har du taget stilling til, hvad det "er slut" med.
Jeg tror, det her er en beslutning du skal træffe helt alene, men gennemtænkt og velovervejet.
Tag et stykke papir og sæt en skillelinie. Skriv så "for" at få barnet på den ene side og "for abort" på den anden side.
Tag højde for, hvordan din situation ser ud som alenemor, for den dreng du er kæreste med skal du nok ikke regne med.
Et barn har aldrig været en hindring for hverken uddannelse eller arbejde, men det kræver en målsætning og en vilje.
Og så skal du vide at dit første barn er den mest radikale ændring i din tilværelse du nogensinde vil opleve, fra dag ét er du nemlig nødt til at tilsidesætte dine egne ønsker og behov, hvis du skal lykkes som forældre.
Det er en stor opgave, men den er dejlig.
Jeg vil ønske dig held og lykke og opfordre dig til endnu engang at overveje at tale tingene igennem med din mor. Hun vil dig det bedste.
Kærlig hilsen
Dulkis

Det har du da ret i, men en tilværelse som enlig mor uden uddannelse eller enlig mor under uddannelse er ikke misundelsesværdig - alene ud fra en økonomisk betragtning. Jeg ved hvad jeg taler om, jeg har været alenemor med 2 børn i 15 år. Det er rigtigt, at der er hjælp at få, men hovedansvaret er altså dit eget! Og en sød lille baby bliver IKKE ved med at være en sød lille baby! Og har man ikke faderens hjælp, så er det ikke altid fedt!
Jeg siger ikke, at hun ikke skal gøre det, jeg siger, at hun skal tænke alvorligt over det - og er hun meget i tvivl, så ville jeg (som jeg selv gjorde) vælge aborten - for det er ikke nussepusse og rosenrødt det hele! Livet som enlig mor KAN være både være sjovt og hyggeligt, men det kan så sandelig også være utroligt hårdt og forfærdeligt - specielt, hvis man har dårlig økonomi, problemer med ungernes far, problemer med ungerne, problemer med at få familien inddraget osv. osv.

Hej!
Jeg får det rigtig skidt når jeg læser dit indlæg.. Fordi det er tydeligt at din kæreste HAR truffet et valg alt imens du er vildt i tvivl!
Jeg kan sandelig godt forstå din tvivl!
MEN det er DIG der skal tage valget i sidste ende, og hvis han virkelig holdt af dig, og var mand nok til at tage ansvar, ville han støtte dig i at tage en beslutning - som du også kan leve med!
Hvis du er i tvivl om abort er det rigtige - bør du beholde barnet - uanset hvad han mener!
Fordi du risikere at fortryde beslutningen, du risikere at føle bagefter at du gjorde det for hans skyld/ for at I fortsat kan ha det godt sammen, og den pris skal barnet ikke betale!
Ligegyldig hvor dejlig han er, vil han aldrig kunne føle det samme som dig, hvis du får en abort og fortryder! De følelser er udelukkende dine og noget du skal leve med bagefter.
Og at du er en dårlig mor, er et rigtig dårligt argument!! Og slet ikke noget han burde sige hvis han virkelig holder af dig OG tog sin del af ansvaret! Han har trods alt selv været med til den graviditet! Hvis han ikke vil tage del i det ansvar - skal du helt sikkert selv bestemme om det skal være abort eller ej!
Forstå mig ret, han er sikkert en rigtig sød gut, men han er ikke med til at tag ansvaret! Når man har sex indebære det en risiko/chance for at blive gravid - og det ansvar skal pigen ikke bære alene, bare fordi hun hænger på den!
Iøvrigt går jeg ud fra du har fået tiden til en abort igennem din egen læge.. Din egen læge burde ha taget snak med dig om for/imod abort, og om risici ved abort, samt sikre sig at du er sikker på dit valg. Din egne læge burde ógså være èn person du kan snakke med din tvivl om, lægen har jo tavshedspligt - èn at snakke med der ikke er din kæreste!
Jeg kan sagtens følge at det er vildt uoverskueligt MEN jeg har flere veninder der har valgt at beholde barnet da de var 17-18 år, og stod i din situation, og de har taget deres uddannelse efter barsel, det kan sagtens lade sig gøre!
Jeg læser selv sygeplejerske og rigtig mange i min årgang har haft både planlagt barselsorlov og "hovsa" barsel midt idet hele, også piger der er på alder med dig, de har forsat uddannelsen bagefter.
Så lad ikke de praktiske ting såsom uddannelse, bolig osv, komme i vejen! Dybest set handler det om at du skal tage et svært valg, og du må lytte efter hvad DIN indre stemme siger dig - ikke alle andres holdning - især ikke om hvad der er mest praktisk! For alle der pludselig bliver gravide har svært ved at overskue det praktiske! Det er KUN dig der bestemmer!
Der findes en forening som har lavet en rådgivningstjeneste for gravide piger, der er i tvivl om abort eller ej/ rådgivning til piger efter en abort, (altså også gode at kontakte senere hvis du får det skidt) som du kan kontakte HELT anonymt.
Måske en rigtig god ide eftersom du kun har din kæreste at dele alle tankerne med! (Håber du har en god veninde der også kan tale med dig)
Deres mail RFM@mail.dk (Torben Riis) de hjælpe også iforhold til vejledning omkring pleje af baby og de praktiske ting omkring det at få et barn, så man får støtte til at komme godt igang!
Jeg håber at du finder det rigtige valg for DIG og DIT barn!

hej jeg sidder her og læser alt det i har skrevet.
min kæreste og jeg har været sammen i snart 6 år.
jo jeg har mine tvivl angående aborten fordi jeg som 5 årig kom til landet og blev adopteret af mine danske forældre.for mig er det biologiske vigtigt fordi jeg er blevet adopteret og tænker ofte på mine biologiske forældre som jeg måske aldrig kommer til at se.jeg føler at hvis jeg får det barn så får jeg endelig en familie som er af mit kød og blod.jeg har så bestemt mig for idag at fortælle min mor det og se hvad hun siger til det.min kæreste siger at det er vigtigt at det ikke kun er mig der tager beslutningen.men at det bliver en fælles beslutning.jeg tror at han har svært ved tanken om barnet da det ikke passer ind i hans travle studie og liv.han siger at det ville selvfølgelig være dejligt med et barn men at det kræver mere end man ander.og det ved han fordi han selv er vokset op i en familie hvor han har set hvor meget et barn kræver.og han synes selv at jeg er et barn endnu. derfor mener han at jeg ikke er klar til at få barn.men jeg føler at det bunder i at det ikke passer ind ii hans kram når han ikke har styr på sine studier.men han siger at hvis jeg vælger barnet og er ligeglad med hans mening så vil han også være der for mig.med derfor betyder det også noget for ham at jeg lytter til hvad han føler eller mener.
vh diana

hej igen jeg kan ikke lade være med at tænke på jer kvinder som valgte barnet,hvorfor gjorde i det selv om vidste at i skulle gøre det på egen hånd og at manden gav jer valget mellem ham eller barnet.hvor valgte som I gjorde?og skræmte ansvaret jer ikke.
Mvh diana

jo ansvaret kan være skræmmende men man kan jo heller ikke tilrettelægge hele sit liv efter hvad andre synes. Vil lige sige at alt det gode har langt overskygget de lidt hårde tider. Men husk det er også hvad du selv gør det til - kvinder har jo taget sigaf børn altid :-)
Du er den eneste der ved hvad der er rigtigt for dig.

Der er ikke andet at gøre end at følge dit eget hjerte. Jeg har lige aborteret spontant efter en graviditet, og jo jeg er også ung (22år). Jeg vidste ikke selv at jeg var blevet gravid, da vi havde beskyttet os, men der er jo ikke noget som er 100% sikkert. Jeg har aldrig haft det dårligere end jeg har det nu. jeg har ondt i underlivet, og jeg er ikke helt på toppen psykisk. Uanset hvor langt man er henne, er det svært ikke at knytte sig til "sit mirakel" Med hensyn til dine forældre så synes jeg at det er forkert at de ikke bakker op om dig og dine valg. Det gør de jo ikke når de ikke "er vilde" med din kæreste. Alle menesker har taget forkerte valg, og jeg ved ikke om det bedste for dig ville være at få en abort eller at beholde barnet. jeg ved bare at det var meget svært for mig at gå i dagene efter den spontane abort og stadig have graviditets tegn som kvalme og brystspændinger. Specielt når man ved at barnet er dødt allerede og er på vej ud af ens egen krop... Håber at du tager det valg som er det bedste for dig.. knuz og kram..

Hvad din kæreste siger, for det er jo os hans barn...
Jeg er selv mor til 2 skønne drenge på 3 år og 1 år, og jeg er 22 år, jeg er sammen med deres far, og det er jeg inderligt glad for at jeg er, for når man er ung forældre, så er det sværere at have nogle at dele glæden med, så det er virkelig dejligt, at have deres far at dele alle de gode, men os de "dårlige" oplevelser med, og ens hverdag, er meget nemmerenår man er 2...
Udfra mit synspunkt, så synes jeg ikke du skal have barnet hvis din kæreste ikke har lyst til at få et barn nu, for efter min mening, har han ligeså meget at sige som dig.
Inden jeg fik mit første barn, fik jeg en abort, også blev jeg gravid igen lige efter, og det valgte vi sammen at få...
Jeg er ikke for abort, jeg bryder mig ærlig talt ikke om det, især ikke når det bliver udnyttet (brugt som prævention), men hellere en abort, end at få et barn man ikke har tid, overskud/kærlighed til, og for den sags skyld os penge, da det er dyrt at have børn...
Jeg er selv igang med uddannelse til lægesekretær, men det ville ikke kunne lade sig gøre økonomisk, hvis ikke min kæreste var uddannet, og arbejder som vvs montør...
Jeg ønsker dig alt held og lykke, men håber du vil tænke over hvor meget det kræver, både af dig og din kæreste, resten af jeres liv...
Lav eventuelt en liste sammen inden i beslutter jer, med positive og negative sider ved at få et barn nu, det gjorte mig og min kæreste, og det fungerede rigtig godt for os....

Behold det... I er jo gamle nok til at få et barn...(Jeg er imod abort, da jeg mener at det er det samme som at slå et menneske ihjel)

fik du så taget den abort?

man vokser altså med opgaven! hvorfor ikke tage ansvar for det som i har gjort❓jeg er selv 20 og har en dejlig dreng på 4 mdr !! jeg var slet ikke i tvivl om jeg ville beholde det da det er den største glæde her i livet!

hej igen jo det gjorde jeg og jeg har det godt med det.men er selvfølgelig ked af at jeg ikke var parat til at tage mig af et lille barn.for det var jo en del af mig.men jeg havde brug for at få flere ting på plads.og jeg har tadig mange år til at blive mor i.så jeg har det fint med at beslutningen og man skal også tænke på hvad du har at tilbyde et lille barn.så jeg tror jeg tog den rigtige beslutning.og min kæreste var en god støtte så jeg er kommet nemt igennem det.og prøver nu at komme videre.

Hej.
Hvor jeg dog føler med dig...
Synes du skal ringe til abortlinjen og forklare din situation. De er vildt søde. Tror det vil give dig en afklaring.
De kan træffes her aften mellem 18 - 23 på tlf: 48394848.
Good luck

🙂jeg har selv lige fundet ud af at jeg er gravid, efter over tre år forsøg.
jeg synes bestemt du skal beholde dit lille barn, det bliver sikker en skøn lille baby som du vil elske meget højt, JEG ER SIKKER!!!
og hvis du ikke kan overskue at passe det selv kan du jo bortadoptere det, jeg lover dig for at der er mange som gerne ville have sådan et lille barn, vi var selv ved at blive godtkendt til adoption da jeg fandt ud af at jeg var gravid!!!
Tro mig du vil alrig fortryde at få det. glæd dig over at du kan få en lille kopi af dig selv!!
hilsen en `mor` på 24år🙂