HISTORIEN OM EFTERLØNNEN OG TYVERIET AF DENNE
Hele efterlønsdebatten hviler på den forudsætning, at efterlønnen er en kæmpe udgift for staten og dermed en ren velfærdsdræber. Men det er kun en løgn, der er blevet gentaget længe nok.
Før indførelsen af efterlønnen i 1979 var a-kassekontingentet 2,25 gange dagpengesatsen. I dagens tal vil det betyde et årlig a-kassekontingent på 2,25 gange 752= 1692,- kr. eller 141 kr. pr måned.
Dagpengene blev dengang finansieret ved en tredeling af udgifterne. Arbejdsgiverne, staten og de arbejdsløshedsforsikrede betalte hver en tredjedel, her måtte alle bøde ligeligt, når arbejdsløsheden steg.
I dag er det lønmodtagerne selv, som stort set betaler alle udgifterne ved ledighed og opkvalificering af de arbejdsløse.
1) Da efterlønnen blev indført i 1979, var Svend Auken arbejdsminister. Han satte a-kasse-kontingenterne op fra to en kvart gange dagpengesatsen til syv en kvart gange dagpengesatsen, med den begrundelse at efterlønsordningen skulle være udgiftsneutral for statskassen.
2) I 1993 lavede man en skattereform, hvor man indførte et 8 % arbejdsmarkedsbidrag, som også skulle være med til at dække udgifterne til efterløn med mere.
3) I forbindelse med efterlønsindgrebet i 1999 betaler vi nu også et særskilt bidrag, der i år er på 5.268 kroner årligt udover de førnævnte kontingenter til efterløn.
Fond dækker det hele:
Hele a-kassekontingentet inklusive efterlønsbidraget og lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag, også kaldet bruttoskatten, ender i Arbejdsmarkedsfonden.
Det finansierer Arbejdsmarkedsfonden:
Arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, overgangsydelse, aktiv beskæftigelsesindsats, arbejdsmarkedsuddannelse, uddannelsesorlov, åben uddannelse og voksenuddannelse, efteruddannelse, syge- og barselsdagpenge, børnepasningsorlov, førtidspension (dog ikke kommunernes udgifter), revalidering mv.
Da VKO nedlagde ARBEJDSMARKEDSFONDEN i 2007, havde den et overskud på 3 Mia kroner, så pengene til dens opgaver var til stede.
Det vil sige at dagpenge, efterløn og fondens øvrige opgaver var fuldt finansieret af lønmodtagerne, uanset hvad man forsøger at forgøjle os.
Når man beskæftiger sig med efterlønnens finansiering, er der måske nok lige et par detaljer, der bør sættes fokus på.
Man støder ofte på den fremstilling, at det ved efterlønnens afskaffelse blot handler om det særlige efterlønsbidrag, som man indførte i 1999, da efterlønnen havde eksisteret i 20 år.
Man glemmer nemt og bekvemt 1)det forhøjede a-kassekontingent og 2) arbejdsmarkedsbidraget, som var de to elementer der finansierede efterløn med mere, de første 20 år efterlønnen eksisterede.
Lønmodtagernes ordninger omkring efterløn og dagpenge er solidariske forsikringer - det handler ikke om, hvad den enkelte indbetaler til dem, men om hvad gruppen, der er med i dem, indbetaler i alt, og om der er balance i det.
Det er nok her Lars Løkke og adskillige af hans “vise mænd” har nogle gevaldige våde drømme i relation til afskaffelse af efterlønnen, idet han løgnagtigt påstår, at de nuværende efterlønnere kun selv har betalt de første 4 mdr. af en 5 års efterlønsperiode.
Han undlader svigagtigt i sin fremstilling, at medtage alle tre elementer, som lønmodtagerne indbetalte til den Arbejdsmarkedsfond VKO nedlagde i 2007 - året efter den sidste store forringelse af efterlønnen. Der var der overskud i den, så alle 5 efterlønsår er fuldt finansieret via fonden.
Konsekvensen af også at afskaffe efterlønnen, udover de forringelser vi har set indtil nu, er, at lønmodtagerne kommer til at betale næsten det samme(90 - 100 Mia kroner), som da Arbejdsmarkedsfonden eksisterede, og hvad får de:
1) Ingen efterløn 2) halveret dagpengeperioden - fordoblet optjeningskravet til denne, 3)førtidspensionssystemet er skudt i sænk, og 4)sygedagpengeområdet er udliciteret til suspekte firmaer, hvis indtjening er gjort afhængig af, hvor mange de får hægtet af.
En fremtid med Lars Løkke og Klaus Hjorth betyder, at vi har en situation, hvor vi kan smide alle, der mister deres arbejde på bistandshjælp efter kun 2 år, og tildele dem en aktiv rolle som arbejdsløse løntrykkere på et trængt arbejdsmarked. Arbejdsgiverne og deres organisationers jubel over efterlønnens afskaffelse skal nok ses i denne sammenhæng.
I den forbindelse skal vi ikke glemme, at borgere på bistand også bliver pisket rundt i aktiveringssystemet, blot med den forskel at de knap nok har til dagen og vejen.
Men ikke nok med det, måske er det mest mærkbart for den ældre generation, der gennem et helt liv har oparbejdet en del aktiver. De skal lige realisere alle deres værdier, inden de kan modtage bistandshjælp, og ofte vil det betyde, at de må gå fra hus og hjem.
Før indførelsen af efterlønnen i 1979 var a-kassekontingentet 2,25 gange dagpengesatsen. I dagens tal vil det betyde et årlig a-kassekontingent på 2,25 gange 752= 1692,- kr. eller 141 kr. pr måned.
Dagpengene blev dengang finansieret ved en tredeling af udgifterne. Arbejdsgiverne, staten og de arbejdsløshedsforsikrede betalte hver en tredjedel, her måtte alle bøde ligeligt, når arbejdsløsheden steg.
I dag er det lønmodtagerne selv, som stort set betaler alle udgifterne ved ledighed og opkvalificering af de arbejdsløse.
1) Da efterlønnen blev indført i 1979, var Svend Auken arbejdsminister. Han satte a-kasse-kontingenterne op fra to en kvart gange dagpengesatsen til syv en kvart gange dagpengesatsen, med den begrundelse at efterlønsordningen skulle være udgiftsneutral for statskassen.
2) I 1993 lavede man en skattereform, hvor man indførte et 8 % arbejdsmarkedsbidrag, som også skulle være med til at dække udgifterne til efterløn med mere.
3) I forbindelse med efterlønsindgrebet i 1999 betaler vi nu også et særskilt bidrag, der i år er på 5.268 kroner årligt udover de førnævnte kontingenter til efterløn.
Fond dækker det hele:
Hele a-kassekontingentet inklusive efterlønsbidraget og lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag, også kaldet bruttoskatten, ender i Arbejdsmarkedsfonden.
Det finansierer Arbejdsmarkedsfonden:
Arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, overgangsydelse, aktiv beskæftigelsesindsats, arbejdsmarkedsuddannelse, uddannelsesorlov, åben uddannelse og voksenuddannelse, efteruddannelse, syge- og barselsdagpenge, børnepasningsorlov, førtidspension (dog ikke kommunernes udgifter), revalidering mv.
Da VKO nedlagde ARBEJDSMARKEDSFONDEN i 2007, havde den et overskud på 3 Mia kroner, så pengene til dens opgaver var til stede.
Det vil sige at dagpenge, efterløn og fondens øvrige opgaver var fuldt finansieret af lønmodtagerne, uanset hvad man forsøger at forgøjle os.
Når man beskæftiger sig med efterlønnens finansiering, er der måske nok lige et par detaljer, der bør sættes fokus på.
Man støder ofte på den fremstilling, at det ved efterlønnens afskaffelse blot handler om det særlige efterlønsbidrag, som man indførte i 1999, da efterlønnen havde eksisteret i 20 år.
Man glemmer nemt og bekvemt 1)det forhøjede a-kassekontingent og 2) arbejdsmarkedsbidraget, som var de to elementer der finansierede efterløn med mere, de første 20 år efterlønnen eksisterede.
Lønmodtagernes ordninger omkring efterløn og dagpenge er solidariske forsikringer - det handler ikke om, hvad den enkelte indbetaler til dem, men om hvad gruppen, der er med i dem, indbetaler i alt, og om der er balance i det.
Det er nok her Lars Løkke og adskillige af hans “vise mænd” har nogle gevaldige våde drømme i relation til afskaffelse af efterlønnen, idet han løgnagtigt påstår, at de nuværende efterlønnere kun selv har betalt de første 4 mdr. af en 5 års efterlønsperiode.
Han undlader svigagtigt i sin fremstilling, at medtage alle tre elementer, som lønmodtagerne indbetalte til den Arbejdsmarkedsfond VKO nedlagde i 2007 - året efter den sidste store forringelse af efterlønnen. Der var der overskud i den, så alle 5 efterlønsår er fuldt finansieret via fonden.
Konsekvensen af også at afskaffe efterlønnen, udover de forringelser vi har set indtil nu, er, at lønmodtagerne kommer til at betale næsten det samme(90 - 100 Mia kroner), som da Arbejdsmarkedsfonden eksisterede, og hvad får de:
1) Ingen efterløn 2) halveret dagpengeperioden - fordoblet optjeningskravet til denne, 3)førtidspensionssystemet er skudt i sænk, og 4)sygedagpengeområdet er udliciteret til suspekte firmaer, hvis indtjening er gjort afhængig af, hvor mange de får hægtet af.
En fremtid med Lars Løkke og Klaus Hjorth betyder, at vi har en situation, hvor vi kan smide alle, der mister deres arbejde på bistandshjælp efter kun 2 år, og tildele dem en aktiv rolle som arbejdsløse løntrykkere på et trængt arbejdsmarked. Arbejdsgiverne og deres organisationers jubel over efterlønnens afskaffelse skal nok ses i denne sammenhæng.
I den forbindelse skal vi ikke glemme, at borgere på bistand også bliver pisket rundt i aktiveringssystemet, blot med den forskel at de knap nok har til dagen og vejen.
Men ikke nok med det, måske er det mest mærkbart for den ældre generation, der gennem et helt liv har oparbejdet en del aktiver. De skal lige realisere alle deres værdier, inden de kan modtage bistandshjælp, og ofte vil det betyde, at de må gå fra hus og hjem.