Hej i skønne mennesker herinde..
Nu er jeg kommet i en kattepine, som jeg virkelig ikke ved hvordan jeg skal håndtere..
Men sagen er den, at jeg er gået hen og blevet gravid (bestemt ikke med vilje) er godt nok kun 6 uger henne.
Men min kæreste går på uni, og jeg er pt på kontanthjælp og i noget vikarbureau, da det bare ikke er til at få et fultidsjob...🙁jeg gik ud af gymnasiet i sommers, og flyttede derefter til Jylland hvor min kæreste har boet et år før jeg flyttede ind.. VI har været sammen lidt over 4 år, og elsker hinanden meget højt..
Min plan var så den at starte på uddannelse til sommer eller feb. 2012, men det er ikke sikkert mit gennemsnit er nok til at kunne komme ind, på det nærmeste uddannelses sted, men jeg ville kunne komme ind i en anden by, men så skal jeg bruge 2 timer på transport hver dag, med det offentlige. og det synes jeg virker som meget især hvis man også har et barn og en hund.
Men spørgsmålet er egentlig kan det lade sig gøre at få det til at løbe rundt, vi bor i en 2 værelses på 70 kvm. hvor huslejen er 5000 ink. alt. Men kan man bo 3 mennesker i en 2 værelses? barnet ville jo ikke få eget værelse.
Planen er at flytte tilbage til sjælland når jeg er færdiguddannet. Min uddannelse tager ca 3 år. Og kærestens bachelor er færdig sommeren 2012. og så ville han sagtens kunne få et fuldtidsjob så ville økonomien ikke være et problem.. Men er bare så meget i tvivl.
og så bor hele familien bor på sjælland så vi har ikke rigtig nogen vi bare kan støtte os til i hverdagen, som vi ville have haft hvis vi boede tættere på..
Men vi har snakket om det herhjemme, og nu når jeg er blevet gravid, vil vi jo egentlig gerne beholde barnet. Men er bare bange for om det kan lade sig gøre.. og om barnet i sidste ende vil være tjent med at komme til vores store verden🙁
Men mange siger at det er smart at få børn under uddannelse? Hvad er jeres mening..
er åben for alle svar🙂Glædelig jul
tilføjet af tromle70
Jeg mener
af princip, at praktiske omstændigheder som disse ikke skal tvinge dig til abort!
Du skal vide, at det altid vil være dødupraktisk at have børn😉
Man får ikke børn for at få et lettere liv. Man får børn, fordi man gerne vil have børn, og så lærer man at navigere i kaos - eller i hvert fald uden om de praktiske problemer🙂
Nej, 70 kvadratmeter er ikke meget. Men der går altså mange år, før dit barn vil forlange eget værelse med udsigt. Nå, måske har I ikke familie i nærheden, men babysittere er opfundet, hvis det går helt galt. Ja, 2 timers transport er meget,men din kæreste kan hjælpe med at hente og bringe.Jeg ved ikke, hvilken uddannelse du skal tage, men på mange uddannelser er der ikke fast fremmøde hver dag, da man laver en hel del hjemme.
Så det store spørgsmål er, om I er parate til at indrette jeres liv efter et tredje menneske, for det kommer I til, hvis I vil have barn.
tilføjet af no superman
Det bliver hårdt
Hejsa
Først vil jeg sige tillykke.
Det afhænger meget af, hvor stærk man er som menneske. Hvis du med et lille barn skal regne med 1 times transport til dit studie flere gange om ugen - og bagefter skal bruge en del tid på at læse (studie er mindst ligeså meget hjemmearbejde som at være på studiet), så bliver der ikke megen tid tilovers til et lille spædbarn, som kræver opmærksomhed 24 timer i døgnet.
Jeg kender en super woman, som klarede at læse en kandidat og skrive speciale med et lille barn mens hun var alene. Men hun havde altså også sin mor kun ½ times kørsel fra sig til at aflaste hende. Det har du ikke. Dette er en ekstra hurdle.
Hvis du/I bestemmer jer for at få børn nu, så håber jeg, at I har nogle gode venner eller dygtige dagplejemødre, som har lyst til at arbejde gratis.
Børn giver ofte meget igen og man er aldrig ked af at få et barn. Men problemerne ved det mens man er på studie kan være så store, at lidelserne kan blive for store. Jeg forstår ihvertfald godt dine bekymringer...
tilføjet af fpj20
tak for jeres svar.
Men jo transpoten er meget lang synes jeg, men vil læse til sygeplejerske.. Ved faktisk ikke rigtig om det er et "børnevenligt" studie.
Men Min kæreste siger at han selvfølgelig gerne vil hente og bringe vores barn,:) og vi har snakket om at hvis jeg har termin i august, så ville jeg jo kunne gå hjemme indtil jeg starter på studie i feb. og så hvis vi ikke føler os klar til at sende bebs i dagpleje endnu så vil han meget gerne tage noget barsel så jeg også kan komme ordenligt igang med mit studie uden at skulle tænke på at hente og bringe, handle ind og alt det huslige..
Men er så forvirret. lige nu er jeg jo lykkelig over der vokser en bebs. men kan vi nu klare det. vi er kun 20, og kan allerede høre hvad familien vil sige. så hvis vi vælger at beholde det, så vil jeg godt have styr på alt ang. uddannelse og økonomien så de ikke kan komme og sige at vi er for dumme.
tilføjet af flaks
Se også fordelene :)
Jeg har ikke børn.
Men en god veninde fortalte mig at hun havde sat sig og set fordelene ved at få børn på det tidspunkt. Nogenlunde identisk som dig. Hun var dog alene.
Men at hun får barnet nu, gør at det er så meget større når hun er færdig og skal arbejde. Børn bliver nemmere, jo større de er. (igen hendes ord, og da var barnet 4) Så da hun kom på job, var barnet over de værste sygedage. Jo mindre de er jo mere kritisk følte un det var. Indtil at hun fandt en rytme og fandt ud af lille pjevs ikke var dødelig syg når der var 1 grad højere end normalt.
Alt sådanne noget man lære efterhånden sammen med erfaringen som forældre.
Når så barnet/børnene er så store, at de flytter hjemmefra.
Så er hun og kærsten stadig så unge at pensionen ikke banker på døren. Det er også en fordel.😉😉😉😉
Så er der jo børnebørn og måske end oldebørn som du har flere år til at nyde,(forhåbentligt) end hvis du måske venter til sidst i 30erne.😉
Et ordsprog siger at børnebørn er beløningen for børnene. 😉
tilføjet af tromle70
Jeg synes
bestemt IKKE, din familie skal tage denne beslutning for jer - og slet ikke, når de bor så langt væk, at de ikke kan hjælpe! I må selv finde ud af, om I er klar - spørg evt. mødrehjælpens rådgivning. Livet er aldrig perfekt - slet ikke med børn😉
tilføjet af ugebladet
fugtige forspil, endnu en ung på fristandh.
jeg synes at det lyder mærkeligt at du ikke har et gennemsnit der er højt nok til, at du kan komme ind på det nærmeste uddandelses sted, men du har åbenbart gennemsnit nok så du kan komme ind et andet sted.
det må være noget pyt i pande, for man må jo formode at alle uddandelses steder har de samme krav, til den samme uddandelse.
efter 4 år bør man vide hvordan man undgår at blive gravid på fristandshjælp, medmindre det er planlagt, så du kan hæve betydeligt mere fra staten, og samtidig gå og fise den af på barselsorlov i vistnok 1 år.
du skal ikke forvente at kæresten bliver ved med at være sammen med dig, når I kun er 20 år, og hvis han bliver færdig med hans uddandelse, så må han nødvendigvis søge arbejde hvor der er noget.
du skal så studere i ca. 3 år, muligvis som enlig mor, for hvis man ser på statistikken for 20 årige, så varer forholdet ikke ret længe, når først der kommer en bebs.
barnet skal vel ikke have eget værelse de første 3 år, min bror og jeg havde en køjeseng i vores forældres soveværelse, indtil vi rejste hjemmefra for at komme i lære som 15 årige.
70 m2 er rigeligt til 2 voksne og en baby, i de sidste 16 år har jeg delt et værelse på 6 m2 med en kollega der arbejdede på daghold, og jeg arbejdede på nathold, ganske vist i 14 timer hver dag, men alligevel, så bliver det meste af tiden jo brugt uden for værelset.
hvis I ikke flytter sammen, så kan du få meget i offentlige tilæg og ekstra ydelser, og hvis du ikke fortæller hvem der er far til barnet, bliver din kæreste fri for at betale fremtidige bidrag, alle kvinder har ret til at glemme hvem de har været sammen med.
for 50 år siden kunne en kvinde sige at hun havde været sammen med 10 mulige fædre, og en blev dømt til at betale bidrag til barnet, og de andre 9 fyre måtte betale bidrag til staten.
jeg er modstander af abort, og det har jeg fortrudt flere gange, for den indstilling har kostet mig milioner af kr.
tilføjet af anonym
Jeg kender en,
der tog en universitetsuddannelse. Hun kom aldrig i arbejde. Nu har hun tre børn. Det er skam noget af et arbejde, at passe børn. Det er ikke alle, der både kan gå på arbejde og passe børn.
tilføjet af Surikuji
Det kan blive hårdt...
og I bør virkelig grundigt overveje, om I kan magte et barn under disse omstændigheder, når I begge læser og ikke har så mange midler at gøre med.
Først og fremmest har barnet jo ikke valgt dette. Det er et valg I træffer for det.
Dertil vil jeg så også sige, at I skal mærke efter, hvordan I er som par og som mennesker...og I tror, at I er parate til at tage vare på et barn, mens I stadig læser og skal bruge meget energi der. Det er et stort arbejde med et barn....det kan godt være, at du skal have læst lektier...men hvis dit barn trænger til selskab og opmærksomhed, så må du ligge dine egne ting til side og tage dig af den lille i stedet. Der kan kommme sygedage, hvor du rent faktisk får brug for, at nogle bedsteforældre eller en barnepige er i nærheden.
Det er i hvert fald ikke bare for sjovt det hele og i sidste ende er I nødt til at tænke på barnets bedste.
Mht. lejlighed. Så længe barnet er lille, sover det jo alligevel inde ved jer, så der skal I ikke forhaste jer ud i at finde en større lejlighed. Men når barnet er omkring 1 års tid, har det godt af at lære at sove for sig....og I vil sikkert også savne privatlivet lidt. Så kan I jo vælge, at få en sovesofa i stuen, så I sover der og I inddrager soveværelset til børneværelse. Jeg kender flere som måtte gøre det sådan det første stykke tid indtil de fandt noget større. Ellers må I på udkig efter en større lejlighed til rimelige penge, når I begge læser, bør I kunne få noget børnesikring og sikkert også ekstra børnetilskud, hvis I ikke har tid og overskud til at arbejde ved siden studiet med også et barn at tage sig af.
Nu er jeg selv mor og vores datter kom heller ikke planlagt....den ene af os var stadig under uddannelse, så vi havde dog flere penge at gøre med end jer....vi boede heldigvis også i en 3 vær, så vi havde pladsen til det. Men hvis jeg var i dit sted, havde jeg nok ikke valgt at få barnet...for jeg tror ikke, at vi ville kunne magte det, hvis vi begge læste.
Men kunne I overveje at flytte til den by, hvor du gerne vil studere? Vil det så være for besværligt for din kæreste at komme i skole i stedet? Så er du da fri for den lange transport-tid, men det nytter jo ikke noget, hvis det forvolder problemer et andet sted.
Held og lykke med beslutninngen.