Kære jirene,
godt spørgsmål.
Uddrag af Erik Eriksens dagbog for årene 1913 til 1936.
http://vikja.dk/diverse/erikeriksen1888_v2.pdf
Julebrev til Klara Andersen 1931.
Nu kæmper jeg for livet Klara, m for vor eksistens som landmand, det kan næsten bjergtage
en og hvad resultat kommer man så til.
At verden er umulig, selv evner vi ikke mere nu.
Verden og vi med den er kørt fast, grundig fast. Ni må vor herre råde, hans forsyn det styrer
os sikkert. hvor vejen er slem. Vor pejling kan fejle, hvor end vi skal sejle. Selv stævner vi
mere tilbage end frem.
Ja se. " Netop som jord ej mer kan råde. kommer et frelserens væld af
nåde. " ;em også først da, så tror jeg også vi er der, hvor vi vil få størst udbytte af julen med
dets evangelium.
Alt får vi i nåde, intet kan vi selv, men bare vi med barnlig enfold kan give os
hen. da skal vi erfare den samme umiddelbare glæde som børnene ejer.
Det er dette Klara,
give sig hen uden tanke eller forbehold, så skal vi erfare at Jehova bliver hyttens gæst. Tiden
er nu også til denne hengivelse, " Netop som jord ej mer kan råde" da kan vor herre komme til
med sit budskab.
Da er der jordbund for at det kan fæste rod. Aldrig har jorden trængt til
julebudskabet som nu.
Ja, jeg fristes til at sige, mere end i krigstiden. Ti nu søger lande og
folk i al deres blindhed at være ægte "Per Gyntsk" : Trold vær dig selv nok.
Og dette er så
fjernt fra Vorherres julefred hans behag i mennesker og Jesu altopoffrende kærlighed, som
noget kan være.
Gud hjælpe os da hver især til at give rum for det liv og stille os som hans tjenere.
Glædelig Jul.
-----------------------------------------------------
1931 Statsautoriseret dansk oversættelse af GT, primært baseret på Septuaginta.
1. Lovsynger – ældre form, der udtrykker en opfordring: Lovsyng! / 2. Sjungende, hjerte, tag ånden i favn – Tegnsætningen spiller en rolle for forståelsen: Salmen henvender sig ikke til et syngende hjerte, men opfordrer hjertet til at favne Ånden „sjungende“ – altså i sang / 4. Jehovas højhellige navn –
På Grundtvigs tid vidste man ikke, at Guds navn i den hebraiske bibeltekst er en konstruktion, bestående af konsonanterne i gudsnavnet Jahve JHWH, og vokalerne ‘e-o-a’ (hebr.: edonaj: „Herren“).
De to ord blev skrevet sammen – JeHoWaH – men aldrig læst højlydt, fordi Guds navn var for helligt til at måtte udtales.
Samme uvidenhed skabte betegnelsen ‘Jehovas Vidner’; der vel har bidraget til at denne salmelinie hos mange kalder på et vist ubehag.
http://www.dendanskesalmebogonline.dk/noter/3
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
PS. Grundtvig vidste det ikke, men det gør vi.