Grådighed eller ret?

Min far bliver ældre og ældre. Det er der ikke noget unaturligt i. Det bemærkelsesværdige er dog at alderdommen er ved at være fremskreden. Kroppen synker sammen. Hoften smerter og benene værker, når han rejser og sætter sig. Gigten plager ham i fingrene. Synet og hukommelsen svigter. Han er stadig glad og fuld af gode historier. Jeg sætter meget pris på tiden sammen med ham.
Nå. Men til sagen. Han har de sidste 7 år boet sammen med en anden kvinde end min mor. De har det godt sammen og holder af hinanden. På mange måder er jeg glad for at de har fundet hinanden og har giftet sig. Det sidste er ret væsentligt. I tilfælde af at han dør blive hans ”formue” opgjort og delt i forhold til lovgivningen. Det betyder, at hans nye kone får del i familiens ejendom. Det synes jeg er fint.
Egentlig er jeg med på at hun arver det hele. Jeg lever fint og har hvad jeg skal have. Det er ikke fordi jeg ringer til ham hver uge eller besøger ham hver måned og det har min far og jeg det fint med. Sådan er vores forhold.
Men sådan ser min bror det ikke. Han er sur over, at hun skal arve, hvad han mener retmæssigt tilhører familien (altså ham).

Jeg hørte for nyligt, at Stein Larsson ikke havde giftet sig med sin nye kone og derfor skulle hun flytte fra hus og hjem, da bror og far slog klørene i millionerne. Hun har så en computer stående, men Stein Larssons ikke-udgivne manuskripter, hvor tvisten nu går på hvem der har rettighederne.

Hvem har egentlig rettighederne over den afdødes formue, ting og sager? Er det en MORALSK RET at være arving eller er det mere et spørgsmål om GRÅDIGHED?
[s]

og var jeg din far og hørte det der, så ville jeg a.s.a.p sørge for han kun fik tvangsarven.
Det er din fars ting og liv, og hvad han gør med det er kun hans sag.
Han kunne jo også have valgt og sælge inden hans død,og købe lakridser for hele baduljen.
Det ville brormand heller ikke have kunnet gøre noget ved.
Din bror er grådig,der sker desværre noget med nogle mennesker, når der er en arv forude, de bliver så griske at det er til at brække sig over.
Du skriver selv de er glade for hinanden, og havde han ikke hende, så kunne han sidde der og kukkelure, skulle hun så bare fordi din bror ikke kan få nok kunne vippes ud.
Din bror får et ordentlig horn den da din far ikke er mere, for ægtefællen arver pr automatik de første 170,000, og hvis hun er medejer af omtalte hus, så er halvdelen hendes.
Så han kan let stå der uden at få en skid, og det ville være en passende belønning på hans griskhed

testamente for ellers så bliver der et meget ubehageligt rivegilde efter hans død.

...betyder så også, at hun kan blive tvunget til at flytte ud i tilfælde af død. Er det rimeligt? Der holder 170.000 ikke meget på bolig markedet idag.

Nu melder historien ikke noget om det er et hus de har købt i fællesskab, om det er hendes eller hans. Ok, måske er det hans ud fra at der står "familiens ejendom". Men gør det noget?

hvis ikke hun kan indfri arven.
Nej 170,000 er ikke meget, men du skal så også lægge halvdelen af husets værdi oveni.
Hvis hun altså ejer noget af huset, det fremgår ikke.

Hej
Det er det hus min bror og jeg er vokset op i. Mine forældre blev skilt da jeg var fem år og jeg er vokset op hos min far. Fra jeg var ti fik han en ny kæreste, der flyttede ind, og det holdt da knap 10 år - altså ca da min bror og jeg flyttede hjemmefra.
Jeg har læst lidt om tvangsarv og der siges
"Efter den nye arvelov, der træder i kraft 1. januar 2008, kan du frit bestemme, hvem der skal arve tre fjerdedele af dine værdier, mens dine to børn deler resten som deres såkaldte tvangsarv efter dig, dvs. den omtalte søn får 1/8.
I øjeblikket giver arveloven dig kun mulighed for at testere over halvdelen af de værdier du efterlader dig, og derfor står sønnen til at få 1/4 af værdierne i dit dødsbo som sin tvangsarv."
Det samme gælder i mit tilfælde. Min bror er berettiget til 1/8. Juridsk. Men er han også det moralsk?
Hvordan har du det med at arve?

... hvad med det moralske spørgsmål?
Er det en ret at være arving? Hvordan har du det med dine forældres formue? Er det noget du skal gøre dig fortjent til eller kan 3/4 af deres penge lige så vel gå til andre i Danmark, Europa, hele verden?

[f]

eller en rettighed man har, men derfra og så til at pelse enken, synes jeg der er langt. Han har ønsket at dele sin formue med hende og så synes jeg din bror skal indse at falder der noget af er det dejligt, gør der ikke, så er det sådan det er.
Som en anden siger, få din far til at skrive testamente.

http://www.minadvokat.dk/Nyarvelov/
Sorry[:*(]

og forældre med et stort set gældfrit hus.
Vi er 4 søskende.3 af os har mange gange har opfordret vores forældre til at bruge hvad der er på dem selv, og så en grib der ikke kan få nok.
Så den dag de ikke er mere, så får vi sikkert også et være hyr her.
Privat har manden og jeg lavet et testamente, så hans søn ikke kan vappe mig ud engang.
Han får kun meget lidt.Hvis ikke vi sælge inden😉
Det fremstå måske grisk af mig, men så høre det med til historien at vi kun kan sidde her, fordi jeg solgte mit gamle hus og var heldig og komme ud med en net sum,som så er skudt ind i det her.
Og det kunne være kønt at knægten kom rendenden og krævede, det må være nok han gør det nu😮
Jeg mener ikke man har krav på at arve overhoved.
Det er andres værdier det her,og er man ved sine fulde fem, så må man vel selv bestemme i hvilken retning de skal engang.
Det er forældet tankegang at børn er tvangsarvinger, især som dagens Danmark ser ud med sammenbragte familier.
Den enkelte burde selv kunne bestemme hvad der kan få hvad.

Det har altid været sådan, at havde man fælleseje, så ejede man halvdelen og arvede en tredie del af den anden halvdel. Man havde jo også arveret efter den afdøde ægtefælle.
Er det blevet ændret ??

Jeg har lige læst den nye lov. I stedet for man arver en tredie del fra ægtefællen arver man nu halvdelen.
Det vil så sige, har man fælleseje ejer man halvdelen, plus man arver halvdelen af ægtefællens halvdel. 3/4 dele i alt.

Set i lyset af, at den ældre generation stort set ikke har bestilt andet end at gnaske mursten fordi proisstigninger på boliger er opnået ved at lave lån på boliger stadigt mere langfristede og stadigt mere risikobetonede, så har den ældre generation levet fedt af at deres børn har betalt mere for boliger end de selv gjorde det.
Den ganeration har i årtier omlagt lån med den fede flade i sofaen, og har fårmået at få en fed ekstra skattefri indtægt på deres børns bekostning, så moralsk burde de være forpligtet til at aflevere noget ved deres død.
Personligt har jeg afskrevet den generation for længe siden, og vil hverken eje eller have noget af deres lort.
DESUDEN har de fleste, der ikke er af den helt gamle generation, lavet så kraftige overbelåninger af deres gennemgnaskede kasser, at de yderligere afleverer et kæmpe minus ved deres død.
De kan faktisk rende mig i røven med deres penge og deres lort - og jeg kan ikke fordrage den generation, så jo længere væk de holder sig fra mig desto bedre.
HVIS jeg kunne blive fri for dels at skulle betale mere for boliger, for at de kan hive flere penge ud til mere forbrug og mere lort, og HVIS de undlod at efterlade en kæmpegæld, der indirekte skal betales af mig og alle andre efterlevende i form af dyrere bankrenter og dyrere renter på realkreditlån, betaling over skatten fordi det offentlige får pådraget en gæld.
Jeg undgår ikke den gæld, der er opstået efter det afdragsfrie lånehelvede SOM DE INDFØRTE OG LEVEDE FEDT AF SÅ LÆNGE DET VAREDE !!! (Finanskrise og kaos, og altså den del, der koster arbejdspladser og virksomhedskonkurser i stribevis og en dybt udhulet pensionsbeholdning på grund af krakket på aktiemarkedet), men jeg fanden fiseme ikke indstillet på, at de ovenikøbet skal tvære deres gæld af i ærmet på mig og mine børn, fordi de efterlader en overbelånt kasse af noget lort til efterbetaling efter deres død.
Banker og realkreditselskaberne har pligten til ikke at låne de ældre flere penge, end de selv kan betale, og hvis de ikke er voksne nok til selv at administrere det, så er det et politisk problem og en politisk pligt at løse det!

sku da du havde en spand og brække dig i.
men go week-end

Min farmor bor sammen med en mand, men de har fundet et fælles hjem, andelsbolig.
Da de begge har haft livstruende sygdomme, har vi (børn og børnebørn) selvfølgelig vendt, hvordan det her skulle tackles hvis en af dem døde...
I hans familie, virker de meget grådige, og har under en familiemiddag, viske tisket men som vi hørte, der blev nøvnt noget om en ting der lå på bordet og at det var et bestemt mærke så det var penge værd, så det skulle de huske hvir en af dem døde, jeg var chokeret....
vi frygter et sted vores farmor dør først, selvfølgelig vil vi ik miste hende men hvis vi snakker henhold til arv..
vi vil ikke være grådige og kræve en masse, så den anden står med et tomt hjem, de har jo bla også købt fælles møbler...
det eneste vi bekymrer os om er nogle enkelte møbler som har affektionsværdi for os, og som hun har haft altid....
men vi frygter lidt hvis hun dør først, at vi ikke vil få lov at få disse møbler, vi vil jo heller ik bare komme og "tømme" huset😉
Vi er dog også bange for hvis det er hendes samboende(de er ikke gift) der dør først, at der vil blive en masse ballade med hans familie og min farmor skal stå i både sorg og fortvivlethed over grådigheden...
de har jo en andelslejlighed, og jeg ved min farmor og hendes bror havde et hus sammen, hvor de begge boede som har tilhørt deres mor. dette blev jo solgt da hun og hendes nye "mand" flyttede i andelslejlighed, og vi har egentlig ikke snakket om penge, men vi frygter der vil blive en masse ballade...
vi ønsker jo ikke at rippe hendes "mand" men jeg ønsker da heller ik at se hendes hårdt tjente penge, og familiens hårdt tjente penge, forssvinde helt væk, til en anden familie...
Arv kan være rigtig svært, og ang din bror, er han nok en smule grådig, men undgå at bekymre dig før problemet er der, man kan aldrig vide sig sikker på hvem der dør først, og kan selvfølgelig godt forstå han ikke ønsker alle hans fars penge bare forsvinder, men at man så laver noget rimelighed i det, så man ik ripper hende ad...
snak evt med din far om problemet, og få ham og hans veninde, til at lave et testamente ved advokaten, det koster ca 3-4000 kr. så er man sikret sin partner, og sine børn, osv 😉
arv har mange gange splittet venner,familie og endda meget tæt familie [:*(] så håber det bedste for jeres familie🙂
held og lykke med det

det naturligt man arver i nærmeste familie, kone og børn, er det en samlever at hun arver mest og børnene må dele resten, alt efter situationen, kommer jo an på om de har været sammen 2 år eller 30 år 😉
ens forhold til familien og hvordan ehele situationen er...
så jeg synes ikke kan man sige det er en ret at arve, men heller ikke at det ikke er en ret at arve, jeg synes det afhænger meget af selve familien, situationen og forholdet til hinanden, og hvem de eventuelle arvere er 🙂

sikke en omgang, det var da et surt og negativt opstød der ville noget....
Og syntes nu ikke man kan stille det sådan op, vi har alle fordele af den tid vi lever i, og negative sider.... Tror nu det mere omhandler jalousi, forargelse og jantelov.....😮

jeg synes ik hun skal smides ud, eller noget, men at hun feks får en vis frist til at indfri arven...
alt efter hvor længe hun har boet der, og selvfølgelig været med til at betale til huset, syntes jeg da klart, hun også skal ahve sin andel 🙂
Men jeg kan godt forstå at når hun flytter ind i jeres barndomshjem, at din bror ønsker at din fars hårdtjente penge går til hans børn 🙂
min far og hans dame flyttede sammen i et fælles hus, hun har selv lavet særeje på nogle af pengene, da min far havde lidt gæld da de flyttede sammen.
De bor fælles i huset og betaler fælles til huset. Når de engang dør, eller en af dem dør, ved jeg heller ik hvad der vil ske, men de har engang snakket om at huset vil blive delt op, så det bliver ½ til hver, og er den anden halvdel afgået ved døden, er det så dennes børn der arver de penge... Om dette passer ved jeg ikke, de er ikke gift, dog har de været forlovet meget meget længe, om de desideret vil blive gift er jeg ik sikker på, men bliver de det, ændrer tingene sig jo.

I mit tilfælde ville jeg følge loven og holde mig til reglerne for arv, men ville gøre alt hvad jeg kan for at undgå hun bliver smidt ud, men uanset hvordan den bliver vendt, er der jo nok ingen af dem der kan blive sidden alene i huset med bil.
Jeg håber i får det løst bedst muligt for begge parter når i kommer dertil 😉
jeg synes bare man altid skal huske, man skal ik give det hele væk men man skal stadig ha [l] med sig 😉

Så skal der ikke arves på kryds og tværs.

Ægtefællen har ret til de almindelige ting i hjemmet. Man kan ikke bare hente møbler o.s.v.
Har de fælleseje ejer de hver sin halvdel. Derefter arver en ægtefælle samtidig halvdelen af ægtefællens bo. Så der bliver ikke så meget til dig og din bror. Arven kan gøres mindre, hvis der er lavet testamente.
Måske er der tegnet en livsforsikring, som alene tilfalder ægtefællen, som så kan bruges til at betale de andre arvinger.

havde haft nogle forældre der ville kendes ved dig, havde du så gerne set dem i total armod, og tabere, lige som dig selv?
Samtidig mener du at staten skal være politi for udlån til ældre?
Det ville nok i større grad være nødvendig for sådan nogle som dig, som vi betaler til, år efter år, da du jo er mentalt retarderet.

Hun ville sikkert gøre, som en jeg kender sagde, da forældrene solgte deres ejendom : Nu har I solgt jeres ejendom, så vil jeg gerne have min arv. !! 😮

bekymre sig om farmors penge, idet de ikke er arveberettigede hvis deres forælder - altså farmors børn er levende.
Ellers mener jeg det er uappetitligt som nogle voksne børn interesserer sig for forældrenes penge i takt med deres stigende alder. Penge forældre selv har tjent er deres og kan bruges af dem som de lyster. Man SKAL ikke gemme til børnene - men kan.
Arveloven siger klart hvilke regler der er rent juridisk.
Rent moralsk mener jeg man kun skal interesse sig for sine egne penge man selv har tjent. Jeg mener ikke man gør sig fortjent til forældrenes penge.Forældre har på et tidspunkt i livet haft store udgifter til etablering og børnenes ve og vel. Så er det vel kun rimeligt de selv nyder frugten heraf.
Gå ikke rundt og forsøge at regne ud hvordan en arv kan anvendes og hvor arvemøblementet skal stå, men brug energien på at forvalte dit eget liv bedst muligt - også økonomisk.
Der er også lovgivet omkring hvornår man "misrøgter" en arv. Så længe folk holder sig indenfor loven, så skal vi lade dem more sig - også med nye kærester, så længe det er for egne penge[l]

Familiens ejendom, du tager sandelig munden fuld. Enten er det din fars ejendom eller også ejer hans kone og din far den i fællesskab. Det kan da aldrig være familiens ejendom.

: farmor dør først og vi vil ikke være grådige.
Børnebørn skal ikke arve, hvis deres forældre lever. Men naturligvis træder børnebørnene i stedet for deres afdøde far/mor. Er der så fire børnebørn efter denne mand/kvinde skal de dele deres fars/mors part, og kun deres fars/mors part.
Nogle tror, de skal have lige så stor del som børn.
Jeg har selv været ude for det. Jeg skulle arve halvdelen af min fars bo og min afdøde søsters fire børn dele den anden halvdel. Men det måtte sandelig forklares dem.

Altså nu er de gift, så hvor mener du problemet er. Jeg forstår simpelthen ikke, du kan tale om familiens hårdt tjente penge. Det må da være ægtefællernes penge. Hans kone kan overhovedet ikke rippes. Man kan heller ikke bare komme og hente møbler. Det er tyveri og kan meldes, som sådan.

Et andet tilfælde er hos dig, hvor du omtaler to, der ikke er gift. Er der ikke lavet testamente arver den afdødes familie de ting der stammer fra ham/hende.
Det kan der jo blive en forfærdelig ballade om, hvis ikke det er skrevet ned.
Det var da rimeligt at gøre dem opmærksom på de problemer der kunne opstå.
Den ene af dem kan jo komme i en forfærdelig forlegenhed, når en af dem dør.

handler om det forhold man har til personen.
Altså er man skide ligeglad med mennesket så kræver man retfærdigheden .. betyder mennesket derimod noget for en så er spørgsmålet om arven ikke særlig vigtig.
De fleste menesker vil jo gerne vinde 1.000.000 ... på retfærdighed alene.

Det er ikke rigtigt. Hvis man har måttet "råbe" efter mors kærlighed vil man ikke skubbes til side til fordel for de andre. Det drejer sig ikke om hvor meget, men om den kærlighed man har manglet. Derfor vil man ikke sættes/skubbes til side.
De andre skal ikke have en 20 kroner, når jeg ikke skal have del i dem.
Det er i virkeligheden kærligheden og interessen man råber på og har manglet. Sådan er det i nogle tilfælde.
Så du kan ikke gøre det op, så let.

.. jeg forsøger ikke at dømme hvorfor man går op i retfærdighed. det kan være man ikke føler man har fået kærlighed .. det kan være man ikke har haft noget godt forhold.
Men jeg tror stadig at det handler om hvordan forholdet var (snakker ikke om skyld)

hvis det er min farmor du hentyder til, er de ikke gift, de bor bare sammen, og vi vil netop gerne ha tingene foregård på en ordentlig måde, hvor den anden familie er meget ops på penge, og hvad der er noget ærd, og synes dte var skammeligt at sidde sådan til en familie middag når man prøver t hygge sig, de giver stor udtryk for grådighed.
ang familiens penge hentyder jeg til, at min farmor jo har nogle penge fra hun har solgt hendes mors hus, det er penge som er gået i arv, fra hendes mor, jeg ønsker da ikke at min farmors og oldemors penge går til hendes samboendes familie, dvs hans børn og børnebørn....
der har været snak om testamente osv, så vidt jeg ved ahr de bare endnu ik fået lavet et endnu, det gælder jo også om at være enige om sådan et osv... 😉
så når de ikke er gift men kun samlevende og først er blevet det for nogle år siden, kan jeg ikke se det er hans penge, han også rigeligt selv fra noget forretning, og de penge vil vi jo selvfølge heller ik ha nogle af da de tilhører hans familie hvis han skulle gå hen og dø.... 🙂

vi formidler absolut ikke min farmors penge, min farmor har kun 1 søn og så os 3 børnebørn, og det eneste vi frygter er at hun skal komme i problemer hvis hendes samlever dør i forhold til hendes familie eller at vi skal få problemer hvis hun dør, da vi jo så har nogle ting der skal hentes, det meste er for os noget med affektionsværdi hvis vi skulle miste hende...
jeg er enig i man ikke skal planlægge arv, jeg synes netop de skal nyde deres penge, det er hans familie som giver udtryk for grådighed og som vi frygter vil blive et stort problem den dag en af dem er væk, netop at vi enten ikke kan få min farmors ejendele(med tiden så vi ikke bare går igang med at tømme løs) eller at de skal komme og rippe og skændes med min farmor midt i hendes sorg, og hun ender med at stå med et halvtomt sted at bo, eller i værste tilfælde skal sælge det hele[:*(]

det er ikke fordi jeg vil arve en masse penge, det er jeg sgu ligeglad med, jeg tænker på mine forældre, derudover er det de møbler som hun har som har affektionsværdi...
vi er bekymrede pga hans familie er meget grådige og netop begyndte at sidde til en familiesammenkomst at kommentere om at de skulle huske det og det for det var penge værd, og kan de være så ubehøvlede inden de overhovedet er væk, ja så ved ik hvor ubehagelige de vil være når en af dem går bort 😖

Jeg tror du skal læse mit indlæg en gang til. Der er noget du har misforstået. Der to afsnit. Jeg kender det selv, man kan være for hurtig.

Den er så svær! i dit fars tilfælde synes jeg bestemt at hans nye kone skal arve det hus de måske har sammen, og de møbler der er i huset... Men man hører jo også tit om gamle rige mænd der gifter sig med pure unge piger der arver det hele et par år efter når manden dør, dette synes jeg i hvert fald ikke er retfærdigt! så den er svær synes jeg

- var lige det billed der faldt mig ind, da jeg læste dit indlæg.
- Der er ikke nogen grund - for de to mennesker - til at lave testamente, hvis det ikke er for at tilgodese hinanden. Han er ikke berettiget til en krone af hendes penge, sålænge de ikke er gift.
- Kunne man ikke forestille sig, når de nu har hver især at de er så kloge, at de ved de ikke skal gifte sig? Det ville da ikke afføde meget andet end et rivegilde.
- Som min mormor sagde: Søskendekærlighed er noget der holder - helt indtil skifteretten, og det er sikkert vand ved siden af sammenbragte børn.
- buttomline er, vi har en lovgivning der regulere det her område, så der i hvert fald er et regelsæt man kan holde de mest bjergsomme lidt i ave med.

Jeg kender et par. De giftede sig. Han har børn, hun ikke. Der er lavet testamente. Huset og pensionen tilfalder hans kone og formuen han ejer, hans børn.
Dør hun først arver han det hele. Dør de begge arver hans børn. Sådan kan det ordnes, pænt og ordentligt.
Men nu er der også en stor formue, så børnene har ingen grund til surhed. 😃
Hans kone har sin private formue, som hans børn også arve. Nogen er bare så heldige.
Jeg har lige vundet 100 kr, hurra. 😮

Du skriver en Stein Larsson ikke havde giftet sig med sin nye kone. Ja, selvfølgelig skal hun flytte. Det ved man da, hvis man ikke er gift.
Hvis jeg boede sammen med en, alt var mit, og jeg ikke giftede mig, var det da fordi arvingerne , mine børn, skulle arve. Soleklart. Det ved man da, hvis man flytter sammen med en uden at være gift.
Gifter man sig, så er det fordi man ønsker at sikre ægtefællen.

Du skriver: del i familiens ejendom, ejendommen er hendes, såfremt han ikke har særeje på den.
På den anden side forstår jeg din bror, men han må rette sig efter arveloven, basta.

Hvor svært kan det være.
Men de burde nu nok notere op, hvilke værdier der tilhører hvem. Ellers kan der blive noget af et rivegilde. For hvem ejer hvad. 🙂

Hvis du er så bekymret for din mor. Så kunne det være en god ide at du og dine søskende skillingede sammen til et gavekort til en advokat, som så kunne brygge et testamente sammen. På x antal timer.
Som du selv foreslår i dit indlæg. Det undre mig du rådgiver men åbentbart ikke selv har fulgt dit råd om at få dem til at lave et testamente.
men det kan være jeg læser dit indlæg forkert.

det er et spørgsmål om lovgivning...Længere er den vel ikke. Man behøver ikke selv at tænke i en sag om arv, det klarer skifteretten, netop af den årsag du nævner. Ingen bliver snydt for deres retmæssige arv

og skifteretten tager sig af det juridiske, det er derfor vi har dem.

så skriver du at de er gift

af hensyn til det morads af et familiekaos som ældregenerationen har skabt.
Det er ikke mange år siden, at sidste mand eller kone i rækken af koner og mænd blev den højest prioriterede. Den ændring i loven er lavet fordi ældregenerationen aldrig har prioriteret deres børn eller børnebørn eller øvrige familie. Altid bare behovstilfredsstillelse efter den mest primitive skala.
De har gennem et langt liv levet fedt af den behovstilfredsstillelse der lå i et overforbrug, der langt oversteg den indsats de selv har ydet - mest gennem pyramidespil på boliger. Det mindste man kan forlange er, at at der ikke afleveres endnu en gigantregning - også efter deres død.

men - well - du får et link der burde illustrere, hvordan 68generationen har tilranet sig så stor en del af deres efterkommeres liv og indtægter:
http://epn.dk/okonomi2/global/usa/article1638548.ece
Luk og sluk for de afdragsfrie lån i fiktive friværdier til overforbrugende gamle idioter, så de ikke får afleveret endnu en gigantish regning posthumt.

den lovgivning er specialdesignet, så den passer ind i ældregenerationens kram, de har altid været nidkære og nærige når det gælder deres børn og børnebørn, og derfor ændrede de loven, så det passede ind i deres kram: Mindst muligt til børnene og børnebørnene. Og det skal jeg da lige love for de praktiserer. De har pissetravlt med at forbruge de fiktive friværdier, der bare synker og synker, og de efterlader stort set ikke andet end lort efter sig: http://epn.dk/okonomi2/global/usa/article1638548.ece

Lovgivningen er ændret, sådan så ægtefællen arver mere.
Jeg syntes det du skriver er modstridende. Men det er måske bare mig, der ikke fatter hvad du mener.

Her kan du se hvordan generationen der pløjede familietraditionen i stumper og stykker lavede loven om, så den nedprioriterer børn som arvinger, men tilgodeser den sidste i rækken af partnere; http://www.minadvokat.dk/Nyarvelov/
Det er det rent firkantede, der tager udgangspunkt i, at der er noget i plus efter liget. Hvis boet er i minus, hvilket der er en stærkt stiende tendens til i takt med at det er 68ere der stiller træsskoene, så overtager kreditorerne og det offentlige - dig og mig - gælden efter de gamle overforbrugende pislinger.
http://borsen.dk/privatokonomi/nyhed/153351/ - og hvis man har været dum nok til at tage imod arveforskud, ja så arver men hele gælden. Velbekomme!

Du behøver ikke at være nervøs. Din farmors penge arver hendes børn. Du skriver jo hun ikke er gift , men bare bor sammen med en. 😉

Nu forstår jeg, hvad du mener. 😖

mettemokke, indlægget var nok skrevet, så du ikke fattede budskabet.
Var det dum du skrev?
Læs dine egne indlæg, og lad os så diskutere, hvem der er dum.
Jeg er sikker på at du er en født vinder.

humlen ligger begravet. Ingen vil efterlade dig noget, mettemokke, og det er du nu pissesur over.
Når man læser dine indlæg, kan jeg godt forstå at du er helt alene i verden.

har du læst mit tidligere indlæg???
Par og ægtepar skal naturligvis sikre hinanden bedst muligt. Bare synd hvis de ikke i tide har lært børnene at skulle klare sig selv for egne tjente penge - ikke forældrenes.
Hvis du har taget imod arveforskud har du åbenbart ikke lært at tjene og spare op inden du bruger løs. Men det giver ingen mening at du lægger en hel generation for had, fordi du ikke evner at styre din privatøkonomi.( der er iøvrigt hjælp at hente på nettet) Men lad nu forældrene selv bruge deres penge, uden misundelse.

For det første er det min farmor, og hun har kun 1 søn(min far)
For det andet har hverken jeg eller mine forældre råd til sådan en gave, mine forældre har ikke en ret stor indkomst og har stadig 2 af mine søskende hjemmeboende, som stadig går i skole, jeg bor ude, men er på sygedagpenge...
Her handler det heller ik om de ikke har råd til selv at gøre det, det handler også om hvor meget man skal presse på for sådanne ting, og samtidig skal de også være enige, bla om hvad der stå i sådan et testamente.
Som barnebarn er det meget begrænset hvad jeg kan gøre, jeg har jo heller ikke ret til arv som sådan, da det evt vil gå til mine forældre, mine bekymringer og mine forældres går ud på de ubehagelige situationer det kan give psykiask den dag en af dem dør
læs venligst hvad indlægget handler om inden du skriver løs 😮

der er som sådan ikke sammenbragte børn...
mine forældre var voksne da min farmor fandt sin sammenlevende, jeg tror næppe der bliver tale om ægteskab, og det er hans brøn der udviser stor grådighed, da de jo begge havde ting med, og derfor kommenterede på nogle ting til en sammenkomst...
hans børn er generelt griske, og det er mere følelsmæssigt vi frygter den vil ramme

kun på den her om min farmor og hendes sammenlever eller "mand" eller hvad man vil kalde ham, de er ikke gift....

jeg nok misforstod, men ja man kan nemt komme i forlegenhed og er netop det vi lidt frygter, specielt da hans familie udviser griskhed, men nu var det også for at lave et eksempel til selve debattørstarter om hvordan tingene er hos os😉

en fordrukken højtråbende og evig pestilens til en 1,5 mill stor navlepillende ældregeneration kan jeg hverken blive fri for at betale til over skatten til deres forpulede efterløn, førtidspension, og almindelig pension, huslejetilskud, sindssyge ejendomspriser og jeg undgår dem heller ikke rent socialt, da de evigt og altid render rundt i omegnscentrene og hænger og keder sig på enhver café og fortorvsrestaurant - og i øvrigt alle andre steder, så aldrig, aldrig kan man blive fri for dem!. Den eneste fordel ved at de har trukket sig fra arbejdsmarkedet er at de nu ikke skal rende rundt dér og være huslejefisende dårlige kolleger.
At de var rådne som børn for deres forældre, og lod dem rådne op på plejehjem, at de var rådne forældre, der i virkeligheden ikke gad deres børn, og at de er rådne bedsteforældre, det burde de fleste have indset for længst.
Dø snart, men husk at betale jeres lortegæld inden I forsvinder!

Lortegenerationens eneste bekymring har altid været hvor mange penge de kunne drive ud af deres børn gennem skatterne og gennem stigende boligpriser.
Hvis jeg kunne slippe for at betale for 1,5 mill luddovne højtråbende ældre navlepillere, der nu har væltet verdensøkonomien omkuld med deres evindelige overforbrug, så var mine muligheder for at prioritere mine penge i den rækkefølge, som jeg prioriterede som vigtigst noget bedre, og du kan være vis på, at prioriteringen IKKE ville tilfalde den flok gamle pislinger der aldrig bestilte andet end at leve fedt på at tvære negativ asocial arv af på deres børn og børnebørn i stride strømme.
Ponzi generationen har altid troet hele verden drejede om deres navle.
http://epn.dk/okonomi2/global/usa/article1638548.ece

Det smuttede det med din farmor som jeg fik til at være din mor. Man skulle tro jeg havde hånet dig hen hvor pebret gror. Jeg undskylder da for at have jokket dig over mentale ligtorne.
Jeg skriver jo ikke for at genere dig. Men det er åbentbart noget du ligger i mine ord der får dig op tangenterne. 😖

"Her handler det heller ik om de ikke har råd til selv at gøre det, det handler også om hvor meget man skal presse på for sådanne ting, og samtidig skal de også være enige, bla om hvad der stå i sådan et testamente."
det her skrev du jo ikke noget om. Jeg læste det som det var af uvidenhed at de ikke havde lavet testamente. Og det med at jeg foreslog et gavekort til en advokat. Selvfølgelig skal du ikke sætte penge til du ikke har. Du ved jo bedst selv hvad du/i formår.
Men hvad med om du fortalte din farmor om dine bekymringer.
Hun har sikkert ikke tænkt på hvad der kan ske. Måske kan det hjælpe dem med at sætte sig ned og få på skrift hvad de vil og synes med hvad der skal ske med deres bo efter den enes eller begges død.

Min far døde for 4 år siden.. boede i lejebolig med sin nye kone.. dvs min stedmor..
Hvis man tager en lagkage og deler den op i to. så er den ene halvdel hendes, og den anden del skal du og søskende dele.. Sådan var det hos os.. Min stedmor var bare så sød, da hun ikke selv havde kørekort, at hun valgte at sige hun ikke ville have del i bilen på nogen måde.. Så det var kun min søster og jeg der skulle "dele" den..
Ting og sager i boligen..Der ved jeg det ikke helt.. For mange ting er jo også deres fælleseje, som der er ting han har haft gennem mange år, ligesom konen selv..
Så er der jo det der hedder testamente.. Hvis han har skrevet det, er det der mere eller mindre gælder..
Hvis det er, så findes der på kommunerne noget der hedder gratis advokathjælp en gang om ugen, du kan evt henvende dig der og få mere korrekte svar.. for kan se det meste heríne er en blandet landhandl af svar..

Glemte at skrive. at den del af lagkagen som ikke er hendes sådan set skal deles mellem jer alle tre. dvs dig, bror og ny kone.. og ikke kun dig og bror der skal dele..
Undskyld..

og ikke på kommunen eller i den gratis retshjælp. Man kan sågar få tingene behandlet i skifteretten, hvis man vælger offentligt skifte. Det gør man i reglen, hvis det er ukompliceret og formuen ikke er svimlende.

også selv om du er voksen.

og dermed forplumret det en del. Mærkelig fremgangsmåde😕

Hvis man tager en lagkage, så er den ene halvdel hendes
Den anden halvdel arver hun. Resten kan børnene dele. Sådan er arveloven, så du tager fejl. Har din fars kone delt på den måde du beskriver har hun faktisk foræret jer noget.

Havde du så kaldt dig alt andet end netop "anonym" - men håber da du kan finde rundt i de svar du får - for det er kun halvdelen der er til dig. Desuden er problemet i dit hoved ikke i arveloven. I skal arve som hvis de hver især levede alene, så ikke så meget som en theske af hans kommer til at tilfredsstille jeres affektionsværdisforgabelse.

Du skriver det er fire år siden din far døde. dengang var det sådan.
En lagkage. Halvdelen er hendes, hun arver efter din far en tredie del. Så hun har stadig foræret jeg noget.

Det billigste er privat skifte. Hvis man ellers kan blive enige om det. 🙂

Jeg skrev forkert. Jeg skrev den anden halvdel arver hun. Der skulle stå: Den anden halvdel arver hun halvdelen af. Resten arver børnene.

Jeg beklager virkelig meget. 😖

Læs da selv, hvad du skriver....Hvad er det for en rest du snakker om? Hvis der deles som du skriver er der vist ikke noget tilbage overhovedet - du mangler "en del af" - lagkagehalvdel nr 2

Laver du aldrig fejl, dit heldige asen. 😉

når han giftede sig igen og efter hans død har får i stadig tvangsarv, - det er ofte et ømtåeligt spørgsmål hvis din mor var død skulle i også arve hendes del men er de skilt er det igen anderledes da de så har delt.
Grådighed ser man i mange kategorier der er også goldigerkvinder der er ude på at snøre børnene den slags kan gøre ondt hvis mødrene arv går til helt fremmede (kan være personlige smykker o.a)

jeg ved sgu godt hvad der er til mig, jeg får nemlig mail hver gang.....
Og hvis du nu gad at læse så ønsker vi sgu netop ikke nogle af hans penge, tvætimod, vi ønsker bare fred omkring hele processen når en af dem dør, så fald dog lige lidt ned.....😕

Jeg starter emd at skrive svar til selve debatstarteren at folk misforstår mit indlæg TIL trådstarter og vælger at debattere, er jo ik min fejl, jeg svarer bare, da der bla har været indlæg som bla fuldstændig missede hele min pointe.....
Så overtage, nej, jeg svarede blot på de kommentarer der kom, at spørgsmålene sprang helt væk fra den oprindelige debat er jo ikke min fejl, jeg har kun svaret på folks spørgsmål eller forsvaret mig over uberettiget kritik 😉

Efter min mening har din bror ret til at arve.
Min mand skal ikke arve noget som helst. Det skal mine børn!
I mit hoved er det sådan:
Forældre tager sig af deres børn, og gør hvad der gør deres børn lykkelige, før at de tænker på nogle som helst andre.
Jeg ville blive stiktosset hvis en eller anden mand/kone arvede i stedet for mig!
Jeg er ikke grådig, jeg ved godt at materielle ting ikke er vigtigst i livet. Men f. eks. når min mor dør, vil jeg ikke dele eller give væk det der i mine øjne tilhører mig.

Uanset om din far eller bror eller du eller din fars kone har "ret" er det en sørgelig erfaring, at arvespørgsmål skaber stor splid og giftigt uvenskab i så mange familier. Mit råd er at tage fat på sagen nu, fx ved at tvinge din bror til at drøfte sagen med din far og dig. Så kan synspunkter og meninger brydes og evt. konflikter komme frem på bordet mens alle er i live og kan give deres besyv med. Det er noget luskeri at gå stille med det og først tage det op når far er død.