Græde eller grine.......

Dette indlæg er i sagens forstand noget morbidt 😮
Min datters far og min eksmand døde i for 14 dage siden, blot 52 år gammel 🙁
Jeg fik det at vide via en advokat for et par dage siden, da min datter igennem mange år ikke har ønsket at have noget med sin far at gøre [:|]
Med til historien, som nogle sikkert allerede ved, hører, druk, røg, spritkørsel med min datter i bilen, vold og et liv med en sixpack på maven 😖
Nuvel min datter har ikke set ham de sidste 8 år, har levet et "normalt" liv og udviklet sig til en fantstisk pige, med gode interesser, socialt velfungerende og dygtig i skolen 😃
Alligevel indrømmer jeg, da nyheden havde sænket sig, gav det et lille stik i hjertet på mig, den mand har trods alt fyldt de sidste godt 20 år af mit liv, på godt og ondt 😖
Jeg holder nøje øje med min datter, hun lever videre......lettet, da hun altid har levet i skræk for, at manden skulle opsøge hende uventet, som han gjorde i beruset tilstand, på hendes skole, da hun var syv år gammel [:X]
Min søster har altid sagt, at vi ikke ville få fred for ham, før han ligger 7 fod under jorden 😮
Det gør han så nu. Men personligt har det blot rippet op i en masse mixede følelser, mens min datter, glæder sig over at hun endelig er helt fri af en far, som hun ikke følte ville hende det bedste 😕
Så skal vi græde eller grine [???]
Løvemor [sun]

Dette indlæg er i sagens forstand noget morbidt 😮
Min datters far og min eksmand døde i for 14 dage siden, blot 52 år gammel 🙁
Jeg fik det at vide via en advokat for et par dage siden, da min datter igennem mange år ikke har ønsket at have noget med sin far at gøre [:|]
Med til historien, som nogle sikkert allerede ved, hører, druk, røg, spritkørsel med min datter i bilen, vold og et liv med en sixpack på maven 😖
Nuvel min datter har ikke set ham de sidste 8 år, har levet et "normalt" liv og udviklet sig til en fantstisk pige, med gode interesser, socialt velfungerende og dygtig i skolen 😃
Alligevel indrømmer jeg, da nyheden havde sænket sig, gav det et lille stik i hjertet på mig, den mand har trods alt fyldt de sidste godt 20 år af mit liv, på godt og ondt 😖
Jeg holder nøje øje med min datter, hun lever videre......lettet, da hun altid har levet i skræk for, at manden skulle opsøge hende uventet, som han gjorde i beruset tilstand, på hendes skole, da hun var syv år gammel [:X]
Min søster har altid sagt, at vi ikke ville få fred for ham, før han ligger 7 fod under jorden 😮
Det gør han så nu. Men personligt har det blot rippet op i en masse mixede følelser, mens min datter, glæder sig over at hun endelig er helt fri af en far, som hun ikke følte ville hende det bedste 😕
Så skal vi græde eller grine [???]
Løvemor [sun]

Der er vel ingen grund til nogen af delene, nu da alle parter har fået fred, og så er det måske på tide at tilgive og komme videre, vil jeg da mene.

Tør man gætte??.... Du var ikke med ved begravelsen.... 😉

du må ikke tilgive ham og blive ved at dyrke din surhed på ham. Den skal du præge din datter med så hun lærer at mænd og i særdeleshed hendes far er onde og dumme.
Så skal du blive insimineret så du kan lave hende en lillesøster eller to. Husk at få checket kønnet og få en abort hvis det skulle vise sig at blive en dreng.

at en af de hovedfigurerne i dine noveller er "død".
Men der kommer vel en ny "kæreste" ind i billedet som hurtigt udvikler sig til også at blive en "typisk ækel mand", så novellerne kan bibeholde deres centrering om at mænd er nogle dumme svin der skal bekæmpes med næb og kløer. En holdning der selvfølgelig bakkes op af "datteren" og "veninderne" i novellesamlingen.
Tak for gode noveller med kant, selvom jeg som mand næppe nogensinde kommer til at dele deres rødstrømpementalitet. Men det er vel også formålet med litteratur...at leve sig ind i andres verden og se den fra deres perspektiv.
Ser frem til de næste noveller 🙂

😉
Løvemor

Jeg vil også sige hverken grine eller græde. Blot konstatere fakta.
Jeg forstår på den anden side ikke HVORFOR (og det er oftest kvinder) at man indlader sig på et forhold i 10-15-20 år hvis man dybest set ikke kan lide personen?
Man må trække stikket når tingene går galt, eller gnisten forsvinder.
Man ser lidt samme tildens hos de kvinder som synes det er vildt sexet at skrive med en mand i fængsel og og venter på at han kommer ud, så de kan gifte sig og være sammen - ind til han ryger ind igen...
OG så er der lige kvinders "køb-og-smid-væk" -mentalitet. Her tænker jeg på at hvis "hun" fx blev så syg at hun skulle på hospitalet, så ville jeg da være der på besøg stort set 24 timer i døgnet, men hvis JEG kommer på hospitalet så bliver man droppet?
Eller en man måske har snakket godt sammen med i timevis i telefonen, og snakket godt sammen, pludeselig sender en SMS med en tekst noget ala "Slet venligst mit telefonnummer", eller måske helt ændrer sit nummer - uden yderligere forklaring.
Eller bare nægter at tage den hvis man ringer.
Lige i øjeblikket kender jeg kun 3 personer som er voksne nok til ikke at være så barnlig at afbryde et forhold eller venskab pr SMS eller via at ignorere personen totalt.
Faktisk kun 2½... Jeg ville gerne skrive at den ene var min mor, men hun besøgte mig sgu ikke på hospitalet selvom jeg lå der en hel måned, jeg vil også gerne kunne sige min tidligere svigermor, for hun kom faktisk til hospitalet 2 gange på en måned - men kun mod betaling...
Og så min bror som også kom en enkelt gang... mod betaling...
De eneste er hende som besøgte mig i fængslet 1½ times kørsel fra hvor hun bor (og aldrig set hende før kun talt i telefon) og IKKE forlangte betaling og tilbød endda at komme igen en uges tid eller 2 senere...
Den anden er en person, som ikke går så højt op i hvem der betaler hvad. Man føler sig altid velkommen i hendes hjem, og når vi handler sammen så er det faktisk ikke så vigtigt hvem der betaler de 3-400 kr eller hvad vi nu handler for. Dog plejer vi at skiftes nogenlunde, men ingen af os holder regnskab med hvem der nu har brugt 3000 kr eller den anden har brugt 3500 og mener så at modparten skylder 250 kr ;)
Den værste type jeg kender er nok min EX. Det var sådan set HENDE der var voldelig mod slutningen af forholdet, men siden det sluttede har hun, hvis hun skulle i nærheden af mig, haft mindst en bodyguard med...
I form af en stor veninde eller sin lillebror eller sin mor... Og jeg har aldrig nogensinde slået på hende.
Okay jeg har haft svært ved at holde igen når hun pandede mig en, men af princip slår jeg ikke på kvinder - ikke engang hvis de slår på mig. Og det har jeg aldrig gjort.
Alligevel er det utroligt at hun melder en for spritkørsel. Det er ikke sådan man løser sådan et problem. Hvis hun ellers selv er ædru og har kørekort, så kører man personen, tager nøglen eller lign... man ringer ikke til politiet...
Men ok lidt godt er der jo ved dødsfaldet... din datter kan nu have ro i sit sind og vide at der aldrig igen vil møde en beruset far op på hendes skole ;)

"Jeg forstår på den anden side ikke HVORFOR (og det er oftest kvinder) at man indlader sig på et forhold i 10-15-20 år hvis man dybest set ikke kan lide personen?" Det nok fordi han kan forsørge hende og give hende tryghed. Du skal tænke på mange kvinder har det man kalder "Askepot-kompleks" Det vil sig vi vil gerne være frie og selvstændige, men samtidig skal der være en som tager sig af os 😃 Var det mandschauvinisme 😖 Mvh

Ja desværre var det nok noget i den stil der lå under. Utroligt at jeg var så naiv også at få barn med hende... ;/
Men jeg troede helt oprigtigt på at det var mig og hende for altid... altså til hun skred.
Hvorfor skulle jeg tro andet efter 5-6-7-8 år😉Må næsten være fordi hun faktisk godt kunne lide mig... eller synes det var rart at jeg altid sørgede for at vi havde en bil, slog græsset, rensede tagrenderne, og så var det vist også meget rart at have en at se film med, grille med og gå i seng med...
Det er nok det største bedrag man kan begå som ikke engang er ulovligt.
Men ok så har jeg lært til næste gang jo😉Man kender ikke en pige til bunds selvom man har været sammen næsten 24/7 i 5 7 eller 9 år... Nu mangler jeg så at finde ud af hvornår man så gør... Hvornår er man "virkeligt et team" altså nået til det punkt hvor man VIRKELIGT vil gøre ALT for modparten? Det går meget godt for mine forældre som forlængst har fejret sølvbryllup, men jeg synes sgu der er langt imellem de par som kan holde sammen - også i længden?

Og jo jeg forsøgte ellers at forkæle hende med blomster og jeg tog endda et lån for at give hende en rejse, hvilket hun da også nød... meeeen.... da først barnet var kommet var der åbenbart kun en vej... ned...
Som om at det var det hun oprindeligt indgik i forholdet for, og ikke for at have et forhold. Nu er det mig der får regninger fra kommunen hver måned...
Sådan noget skaber en slags "hate" i mig, ikke forstået på den måde at jeg ville slå hende, men jeg føler mig uddmyttet og misbrugt, måske især fordi hun forsikrede mig om at kondom var unødvendigt fordi hun brugte p-piller for dagen efter at finde ud af at dem havde hun så ikke taget i en uge.
Og ja jeg burde have været opmærksom og tjekket det i pakken (der står dage ved hver) men nogen gang gjorde hun det at hun blot skyllede pillen ud i toilettet istedet for at sluge den...
Jeg tør slet ikke skrive hvad jeg fandt ud af da jeg satte en Keylogger på den PC som hun også benyttede og dermed fik koden til hendes Facebook og lign...
Jeg skulle være gået allerede før vi fik en lille pige... men sådan er landet...
Derfor er jeg temmelig skeptisk overfor nye "piger/kvinder"... Jeg håber der er andre som ikke er sådan og det er der med garanti også, men jeg hopper ikke ind i et forhold på baggrund af en flirt eller lign.... ;)

Lad være med at tænke så meget over, hvad andre mener - du behøver ikke nogen bekræftelse fra din søster eller fra debattører på SOL.
Mærk ind i dig selv og prøv at finde lidt mildhed og lidt glæde ved dit fremtidige liv. Og vær opmærksom på, om din datter ændrer indstilling.
Døden har det med at fremkalde fortrydelse over ting, der ikke blev sagt, og så mærkeligt det end lyder i dit tilfælde, kunne der dukke ting op, som du har behov for at sørge over - nu er et godt tidspunkt at gøre det.
Jeg har også set, at bitterheden efter skilsmissen er blevet endnu større efter at den ene part er død. Prøv om du kan undgå det - din datter har hele sit liv foran sig og du har også en god del endnu, så der er ikke meget sjov ved, at der sidder en giftpil og gnaver i al fremtid.

Lyder som det sammen som min mand har været (-vold)...
Ligegyldig hvad synes jeg er det sørgelig hvis et menneske dør i den alder,- og faktisk synes jeg også, at det er sørgelig, at han har haft det liv. Hvor lykkelig kan det har været at leve på denne måde.
For mange år siden har du elsket ham højt nok til at få barn med ham. Jeg tror det ville være på plads at græde/være ked af det.

Din historie lyder lidt tragisk,og ja man skal se sig godt for [!] Men det er trods alt ikke endt som Julie og Romeo 😉 Mvh

At denne mand allerede havde indfundet sig [???]
Nu er det snart 10 år siden jeg flygtede med vores lille datter og det er ligeså lang tid siden jeg besluttede mig for at leve alene 😉
Lad mig understrege Løvemor elsker mænd [l] Gode mænd, familiefædre der passer deres job og engagerere sig i deres børn, behandler deres hustruer med den respekt de fortjener 🙂
Det burde der ikke herske tvivl om, men da jeg en nat vågnede op, ved at min seksårige datter siddende på trappen til hendes værelse og græd over en drøm:
"Jeg drømte at du havde fundet en anden mand og fået en masse børn, og så glemte du alt om mig!" 🙁
Der traf jeg min beslutning og har siden koncentreret mig om at finde mig selv og opfostre min datter til det hun er i dag [l] 😃
Men lidt skal du have, jeg foretrækker min sorte firbenede ven 😉
Den følgeton, kan du læse under Fritd Dyr/Heste 😃
Løvemor [sun]

I skal læne jer tilbage og lade roen falde på.
Datteren har jo kun oplevet svigt - og du har selvfølgelig haft er slags "sørfølelse" fordi du en gang var forelsket...
Lad det slippe ud stille og roligt.. og nyd livet :-)

Mange tak for dit gode råd [(:]
Løvemor