Gud er en
Der har været opfordringer til et kristent modstykke til ftg's traellen http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=666370 Selvom jeg personligt ikke fatter, hvorfor nogle skulle ønske flere af den slags debattører så er ønsket da ok med mig.
Så jeg (again) har derfor oprettet debatnavnet "echad". Som echad vil jeg dagligt skrive et indlæg om tro, herunder om den kristne Gud. Jeg vil ikke indgå i debatter om mine indlæg (men måske går again ind i dem - dette for, at jeg ikke hele tiden skal veksle mellem at hedde again og echad). Så skulle det vist være på plads!
"Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én" 5 Mos 6:4
Dette var det store ved jødernes religion. I stedet for deres mange afguder, troede de nu kun på "Herren" (Jahve) som deres Gud. Jahve var en person og havde mange personlige karakteristika (nidkærhed, kærlighed, lidenskabelighed, strenghed osv). Kort sagt svarede Jahve til det psykologiske billede af en streng fader.
Men Jahve var også en meget usædvanlig Gud, som beviste at Han var den sande Gud. Eksempelvis med plagerne over Ægypten. Eller de mange profetier som blev opfyldt. Eller rejsen til landet der flyder med mælk og Honning. Men da Moses havde set Jahve ved tornebusken spurgte han:
"Moses sagde til Gud: »Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?« Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«
Gud sagde videre til Moses: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt" 2 Mos 3:13-15
Jahve var altså jødernes Gud til evig tid. Og Jahve var kun en Gud. Man måtte ikke lave billeder af Jahve eller nogen andre Guder (2 Mos 20:4-6). Jøderne fik at vide, at de ikke kunne forstå Gud eller Hans planer (Es 55:9), men de vidste i hvert fald, at Jahve ikke tillod andre guder nogen som helst reel magt - monoteismen var indført i Israel!
Længe efter kom Jesus og brugte Jahve's ord om sig selv:
"Da sagde jøderne til ham: »Du er endnu ikke halvtreds år, og du har set Abraham?« Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.« Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen." Joh 8:57-59
"Jeg er" sagde Jesus. Ligesom da Moses skulle sige til israelitterne (se citatet længere oppe) "Jeg Er har sendt mig til jer" er grammatikken helt håbløs. "Ego eimi" - jeg er! Et så markant brud på grammatikken efterlod ingen tvivl: Jesus kaldte sig selv for Jahve, og jøderne samlede da også omgående sten op for at stene Jesus for blasfemi.
Men var Jesus Gud. Var det rigtigt, at Jahve var Gud og at Faderen var Gud? Var der virkeligt to personer som var Gud? Og var det ikke i modstrid med at der jo kun findes en Gud? Hvad var det nu der stod i det citat indlægget startede med?
"Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én" 5 Mos 6:4
Det lille ord "én", hvad betyder det egentligt? På hebraisk hedder ordet "echad" (deraf mit navn). Men det betyder ikke, at Gud kun er en person - det kan vi eksempelvis se her:
"Så sagde Herren: »Se, de er ét (echad) folk med samme sprog" 1 Mos 11:6
"Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét (echad) kød" 1 Mos 2:24
Der kan altså sagtens være mere end en person som er Gud, selvom "Gud er en". Den kristne treenighedslære er i overensstemmelse med den jødiske monoteisme: troen på en Gud. Det vil vi se nærmere på i morgen.
Så jeg (again) har derfor oprettet debatnavnet "echad". Som echad vil jeg dagligt skrive et indlæg om tro, herunder om den kristne Gud. Jeg vil ikke indgå i debatter om mine indlæg (men måske går again ind i dem - dette for, at jeg ikke hele tiden skal veksle mellem at hedde again og echad). Så skulle det vist være på plads!
"Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én" 5 Mos 6:4
Dette var det store ved jødernes religion. I stedet for deres mange afguder, troede de nu kun på "Herren" (Jahve) som deres Gud. Jahve var en person og havde mange personlige karakteristika (nidkærhed, kærlighed, lidenskabelighed, strenghed osv). Kort sagt svarede Jahve til det psykologiske billede af en streng fader.
Men Jahve var også en meget usædvanlig Gud, som beviste at Han var den sande Gud. Eksempelvis med plagerne over Ægypten. Eller de mange profetier som blev opfyldt. Eller rejsen til landet der flyder med mælk og Honning. Men da Moses havde set Jahve ved tornebusken spurgte han:
"Moses sagde til Gud: »Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?« Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«
Gud sagde videre til Moses: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt" 2 Mos 3:13-15
Jahve var altså jødernes Gud til evig tid. Og Jahve var kun en Gud. Man måtte ikke lave billeder af Jahve eller nogen andre Guder (2 Mos 20:4-6). Jøderne fik at vide, at de ikke kunne forstå Gud eller Hans planer (Es 55:9), men de vidste i hvert fald, at Jahve ikke tillod andre guder nogen som helst reel magt - monoteismen var indført i Israel!
Længe efter kom Jesus og brugte Jahve's ord om sig selv:
"Da sagde jøderne til ham: »Du er endnu ikke halvtreds år, og du har set Abraham?« Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.« Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen." Joh 8:57-59
"Jeg er" sagde Jesus. Ligesom da Moses skulle sige til israelitterne (se citatet længere oppe) "Jeg Er har sendt mig til jer" er grammatikken helt håbløs. "Ego eimi" - jeg er! Et så markant brud på grammatikken efterlod ingen tvivl: Jesus kaldte sig selv for Jahve, og jøderne samlede da også omgående sten op for at stene Jesus for blasfemi.
Men var Jesus Gud. Var det rigtigt, at Jahve var Gud og at Faderen var Gud? Var der virkeligt to personer som var Gud? Og var det ikke i modstrid med at der jo kun findes en Gud? Hvad var det nu der stod i det citat indlægget startede med?
"Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én" 5 Mos 6:4
Det lille ord "én", hvad betyder det egentligt? På hebraisk hedder ordet "echad" (deraf mit navn). Men det betyder ikke, at Gud kun er en person - det kan vi eksempelvis se her:
"Så sagde Herren: »Se, de er ét (echad) folk med samme sprog" 1 Mos 11:6
"Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét (echad) kød" 1 Mos 2:24
Der kan altså sagtens være mere end en person som er Gud, selvom "Gud er en". Den kristne treenighedslære er i overensstemmelse med den jødiske monoteisme: troen på en Gud. Det vil vi se nærmere på i morgen.