Johannes Evg. 1:18 θν ουδειϲ εωρακεν πωποτε μονογενηϲ θϲ ειϲ το κολπον του πατροϲ εκεινοϲ εξηγηϲατο Theon oudeis eôraken pôpote monogenês theos ho ôn eis ton kolpon tou patros ekeinos exêgêsato.
STRONG! 2316-3762-3708-4455-3439-2316-3588-1510-1519-3588-2859-3588-3962-1565-1834
LINEÆRT GOD no one has seen ever onlybegotten GOD the is in the bossom of the father he declared Gud ingen har set aldrig enestefødte Gud der er i favnen af faderen han forklarer (taler for ham)
jalmar
tilføjet af sebl
Og for det ikke skal være løgn...
Er alle de tidligste tekstmanuskripter enige om, at der her står Gud. Det gælder:
Papyrus 66 (ca. år 200)
Papyrus 75 (ca. år 250)
Codex Vaticanus (ca. år 325)
Codet Sinaiticus (ca. år 350)
Ser vi på de tidlige kirkefædre dukker nye interessante ting op. Eksempelvis skrev Clement af Alexandria både den enestefødte søn og den enestefødte Gud i det samme dokument (Stromata: V,12 og I,26, ca. år 200) og bekræftede derved, at det at sige Jesus er Guds søn naturligvis er det samme som at sige Jesus selv er Gud: Man er det samme, som ens forældre er! Også Origenes skrev både enestefødte søn (Against Celsus (II, 71)) og enestefødte Gud (Commentary on John (II, 24)).
Alligevel er beviserne ikke entydige, fordi samtlige tidlige tekster der siger den enestefødte Gud stammer fra det øvre Egypten (alexandria-området). Andre tidlige kirkefædre skriver enestefødte søn, og disse tekster er ligeså tidlige (omkring år 200). Dette påpeges ivrigt af forskere der mener "Gud" er en lokalt opstået sekterisme i teksten. De påpeger også, at det er underligt at Johannes 3 andre steder skriver "enestefødte søn" og så dette ene sted skriver "enestefødte Gud"?
Min egen holdning er, at det jo var det samme de andre kirkefædre gjorde: Skrev både søn og Gud. Jeg mener altså det er logisk nok! Ser vi på Biskoppen af Antiotika er han den suverænt tidligste skribent vi har til dette udtryk og han skrev enestefødte søn (Phillipians II, ca. år 110). Men denne tidlige kirkefader bekræfter min pointe, fordi han adskillige steder bruger det nytestamentelige udtryk: "Vor Gud, Jesus Kristus".
Med andre ord: De tidligste tekstmanuskripter bekræfter at der her skal stå den enestefødte Gud. Det samme gør de tidligste kirkefædre, idet de enten brugte begge udtryk (og derved bekræftede at enestefødte søn og enestefødte Gud betyder det samme), eller også indikerede de meget tydeligt at Jesus er Gud, selvom de skrev enestefødte søn (Biskoppen af Antiotika).
Først senere synes der at opstå en uenighed om, hvorvidt Jesus nu også var Gud og om det at Jesus er Guds søn nu også betyder han selv er Gud.
tilføjet af jalmar
Og for det ikke skal være løgn...
[???]
Er diskusionen om hvornår hvem skriver hvad i år 200 ikke akademisk når vi ved, at Ignatius i sit brev til Efeserne senest år 107 skrev:
»through the will of the Father and Jesus Christ our God«? http://www.archive.org/stream/epistlesstignat00ignagoog#page/n42/mode/2up
For øvrigt forstår jeg ikke rigtig ordet "HER" - i "His Second epistle" - side 228:
»by the will of the Father of Jesus Christ our God; to her who is worthy of happiness to her etc. etc. etc.«
Er det en henvisning til Jomfru Maria - eller❓- her ses igen side 254 men der henvises der til »så vidt jeg kan forstå til Jomfruen. http://www.archive.org/stream/corpusignatianum00igna#page/227/mode/2up/search/our+God
jalmar
Er alle de tidligste tekstmanuskripter enige om, at der her står Gud. Det gælder:
Papyrus 66 (ca. år 200)
Papyrus 75 (ca. år 250)
Codex Vaticanus (ca. år 325)
Codet Sinaiticus (ca. år 350)
Ser vi på de tidlige kirkefædre dukker nye interessante ting op. Eksempelvis skrev Clement af Alexandria både den enestefødte søn og den enestefødte Gud i det samme dokument (Stromata: V,12 og I,26, ca. år 200) og bekræftede derved, at det at sige Jesus er Guds søn naturligvis er det samme som at sige Jesus selv er Gud: Man er det samme, som ens forældre er! Også Origenes skrev både enestefødte søn (Against Celsus (II, 71)) og enestefødte Gud (Commentary on John (II, 24)).
Alligevel er beviserne ikke entydige, fordi samtlige tidlige tekster der siger den enestefødte Gud stammer fra det øvre Egypten (alexandria-området). Andre tidlige kirkefædre skriver enestefødte søn, og disse tekster er ligeså tidlige (omkring år 200). Dette påpeges ivrigt af forskere der mener "Gud" er en lokalt opstået sekterisme i teksten. De påpeger også, at det er underligt at Johannes 3 andre steder skriver "enestefødte søn" og så dette ene sted skriver "enestefødte Gud"?
Min egen holdning er, at det jo var det samme de andre kirkefædre gjorde: Skrev både søn og Gud. Jeg mener altså det er logisk nok! Ser vi på Biskoppen af Antiotika er han den suverænt tidligste skribent vi har til dette udtryk og han skrev enestefødte søn (Phillipians II, ca. år 110). Men denne tidlige kirkefader bekræfter min pointe, fordi han adskillige steder bruger det nytestamentelige udtryk: "Vor Gud, Jesus Kristus".
Med andre ord: De tidligste tekstmanuskripter bekræfter at der her skal stå den enestefødte Gud. Det samme gør de tidligste kirkefædre, idet de enten brugte begge udtryk (og derved bekræftede at enestefødte søn og enestefødte Gud betyder det samme), eller også indikerede de meget tydeligt at Jesus er Gud, selvom de skrev enestefødte søn (Biskoppen af Antiotika).
Først senere synes der at opstå en uenighed om, hvorvidt Jesus nu også var Gud og om det at Jesus er Guds søn nu også betyder han selv er Gud.
tilføjet af sebl
Og for det ikke skal være løgn...
Nej, ligegyldigt er det bestemt ikke, jævnfør min egen henvisning til disse bemærkninger - de beviser jo netop, at selv de allertidligste kristne satte lighedstegn mellem Guds Søn og Gud (hvilket vel også er det umiddelbart logiske).
"Hende" er ikke jomfru Maria, men kirken, som der ofte henvises til som Jesu brud også i Det Nye Testamente. Det modsvarer at Israel i Det Gamle Testamente blev kaldt Jahve's brud. Det er en del af en ret veludbygget teologi i Bibelen...