Ska/skal ikke

Jeg er i et dilemma og har brug for jeres råd !
Baggrund: min mor og far blev skilt for 20 år siden ,og min far giftede sig igen og fik 2 piger (som jeg i øvrigt har et super forhold til). Jeg føler mig mere som ven af huset end hans søn, og sidste august gik det helt galt - uden varsel og som lynet fra en klar himmel, afbrød han forbindelsen til mig.
Problemet: min ældste halvsøster skal konfirmeres til foråret og vi har fået en invitation - men hans 2 børnebørn (mine børn) er slet ikke inviteret med ! Jeg fornemmer klart, at det er mere af tvang end lyst vi er inviteret med. Så det kan ende med vi dukker op til “festen” og bliver placeret ved det fjerneste bord - vi er ikke engang inviteret med i kirken !!!
Hvad gør man ?
Det er naturligvis min halvsøsters store dag og på sin vis vil jeg gerne være med til at gøre den festlig. Men ikke på alle vilkår - jeg er desværre typen som ikke kan skjule, at jeg er i rum med en person jeg ikke er på bølgelængde med. Så det kan ende med ikke at være så festlig; ikke fordi jeg skal lave scener eller noget, men det er sq da lidt akavet at sidde i samme rum og skulle skåle med sin far.
Lige nu står jeg og har mest af alt lyst til at melde afbud, og sende min søster et brev, hvori jeg forklarer hende situationen (selvom jeg tror hun ved der er kold luft mellem min far og jeg). I samme brev vil jeg invitere hende op til os en navngiven dato, hvor vi kan tage på restaurant og fejre hende på behørig vis med gave og alt det-der sjov.
Hvad siger I ?

med dig selv at det blot vil skabe negativ stemning at tage med, så er det da bedst at melde fra på en pæn måde.
di ide med samtidig at skrive til din halvsøster og indvitere hende synes jeg er en ganske god ide.
Du kender hende jo bedst, og må vide, eller have en fornemmelse af hvorvidt hun forstår dig.
du gør det jo reelt fordi du holder af hende, og ikke vil ødelægge hendes store dag ved at komme og så stemningen bliver anspændt.
Men det er en svær ting når familebåndende sådan bliver lidt flossede
Kærlig hilsen
Carmen

kan nøjes med at komme i kirken men undlade selve festen❓og så som du siger indvitere hende som planlagt, evt spørge hvad hun kunne tænke sig i lavede sammen
Kærlig hilsen
Carmen

melde afbud når i har et anspændt forhold. Ellers kan du vælge at tage konflikten op, sige det direkte at i må lægge uenigheden bag jer, uden garanti for at det føre til andet end mere ballade.

Hi Carmen
Det er netop dét - for alt i verden undgå at skabe en træls stemning på en ellers festlig dag...
God idé at tage i kirken men undlade festen - den har jeg ikke lige tænkt på :o)

.....jeg ville have det rigtig dårligt med at skulle feste hos nogen, hvor jeg ikke følte mig helt velkommen - helt ærligt så ville jeg ikke kunne gennemføre arrangementet uden at falde igennem......du føler i er blevet pligtinviteret, og jeres børn er ikke ønsket til festen....hmmm
Dit forslag om, at invitere konfirmanden til en lille højtidelig senere i "din familie", lyder mere hyggeligt og RIGTIGT, når nu jeres familiere forhold er så koldt, at i ikke engang ses mere.
Skriv eller ring til din søster, hun kender jo også sammenhængen af din fars og dit forhold, eller mangel på samme - det bedste for jer alle er at sætte de rigtige ord på, at det ikke er hende i ikke vil feste for, men at festen (måske) ville blive præget i uheldig retning hvis i mødte op...du kan også godt tillade dig at sige du er såret over at dine børn ikke var inviteret med..
Held og lykke med det !
Vh Rosalilje

Tror ikke lige jeg vil tage konflikten op - min far kan ikke se længere end til sin næsetip og har overhovedet ikke forståelse for andet end sin egen lille person !
Men tak for kommentaren - tror det ender med afbud

På den måde viser du din deltagelse og dit ønske om at glæde din halvsøster, uden helt at sætte alle i en kedelig stemning.
Selvfølgelig kunne du jo som en anden foreslår tage tyren ved hornene og tage konflikten, men det er ikke altid nogen god ide, lige op til sådan en dag som gerne skulle være god for alle.
Det kan måske overvejes til en anden gang ?
Kærlig hilsen
Carmen

tak for det :o)
familiebånd er sq en svær nød at knække ind imellem !
vælger vi at fejre min søster selv, bliver det også med deltagelse af min storebror (som iøvrigt også har modtaget en invitation men heller ikke taler med min far) - en lille detalje jeg havde glemt i mit indlæg

..her som i alle andre af livets forhold og facetter, - at holde fast i sig selv, nogen mener man skal spille skuespil og bare lade som om alt er godt - det mener jeg ikke man skal, men jeg er selvfølgelig farvet af mine egen holdning og personlighed - det med at skulle forstille sig, og flytte sig efter hvad ens omgivelser nu finder bedst, det tror jeg ikke tjener noget formål i længden...
Selvfølgelig skal din søster ikke straffes, men hun er ca 14 år, og kan selv tænke, det kan ikke have gået hendes opmærksomhed forbi, at du ikke længere kommer hjem til din far...
Hvis man er ærlig og kommer med et reelt udspil, så slipper man for flere spørgsmål af samme art på et senere tidspunkt...og alle med respekt for sig selv, vil også respektere andres meninger.
Vh Rosalilje

Part 1:
1) Det er ikke din halvsøster du skal vende dig vrede imod.
2) Din far er måske en følelsesmæssig og konflikt sky klovn.
3) Sagen kan måske være din fars nye kone.
Part 2:
1) Naturligvis elsker din far sine børnebørn.
2) Måske kan årsagen være en hvis aldersgrænse, der er fastsat vedr. Konfirmationen.
3) Undersøg om de andre indbudte med børn på ca. samme alder som jeres børn skal med.
Er der en aldersgrænse:
- Så ville jeg IKKE melde afbud!
Er der IKKE en aldersgrænse:
- Så ville jeg blive pissesur, og konfronterer pågældende jubilidiot der beslutter spritfarven på indbydelserne! - Kan vedkommende ikke forklare årsagen til hvorfor jeres børn ikke skal med, nu når "Per og Joan's" barn/børn på samme alder skal med = Så ville jeg melde afbud uden tøven!
VIP-Råhyggelige lørdagshilsner fra *FedeBritt* - i lørdagshumør C",)

- Tjek din indbakke!
*FB*

Tak for dine tanker !
1.1: Selvfølgelig skal jeg ikke vende vreden mod min søster.
1.2: Min far er ihvertfald en klovn !
1.3: Min "papmor" er helt uden skyld; hun forsøger tværtimod at bygge bro
2.1: Selvfølgelig elsker han sine børnebørn, MEN
2.2 og 2.3: Jeg har hørt der er andre børn på nogenlunde samme aldre som mine som skal med !
Er sikker på han ikke har inviteret børnebørnene med for at misbehage mig - havde han ikke været min far, havde han sateme fået en olfert helt op til nakkehårene !!!
Dejlig lørdag til dig - god fornøjelse med "suppen" i weekenden :O)

checket indbakken (tak for din mail) og skal sende dig svar snarest....

- Vi skal sgu ikke rende fra problemerne, de er til for at blive løst!
*FB*

???

han har 2 andre børnebørn men dem har han stort ikke haft kontakt med i hele deres levetid (hhv 13 og 11 år)
Fordi han har et ligeså belastende forhold til min storebror - det er som om han har nok i sin egen lille "nye" familie og min bror og jeg er et levn fra fortiden (en slags klods om benet)

Man skulle tror det.
- Manden lever i hvad jeg kalder 'Nye tider' = Hans nye liv, hvor der glemmers den sande fortid og hvad der var FØR dette såkaldte nye liv!
- Jeg ville sgu meget mere energi på ham, også selvom det gør ondt på én selv, samt din lille familie.
Meld afbud!
*FB*
Rigtig god lørdag, jeg logger af nu! (Kigger måske forbi senere, så svar endelig hvis du lyster, og ej kigger på mine bryster *lol* FedeBritt, sikke' et lortenavn!)

det var et svar med "nosser" halløj hvor er du dejlig skarp og ærlig.