Gud har skabt en perfekt verden

En indvendig, man ofte hører fra ateister, er, at an almægtig Gud aldrig ville have skabt en verden, der er fuld af lidelse og elendighed. Hvad, de glemmer, er, at Krishna har designet den materielle verden til at være et sted fuld af elendighed. Det er helt perfekt. Men Han er ikke ond. Hvis man opfører sig ordentligt og følger Hans anvisninger, kan man lave et paradis på jorden. Og det gjorde de også i tidligere tidsaldre.
Men i denne tid mishandler og udnytter man naturen og hendes indbyggere på det groveste, og så klynker man gudhjælpemig, når man må lide under reaktionerne - det helvede man selv har skabt. Den moderne Coca-cola kultur har fx. gjort livet til et helvede for utallige levende væsener, som man slagter i millionvis hver dag på automatiserede slagtehuse. Det burde da ikke undre nogen, når det så går ad helvede til i verden. Som man sår, så høster man, som det siges. Man ligger som man har redt.
Sagen er, at der allerede eksisterer en perfekt verden uden lidelse. Det er den åndelige verden, hvor Krishna leger sammen med sine hengivne i evig viden og lyksalighed. Den materielle verden er et fængsel for de rebelske sjæle, der har vendt sig bort fra Krishna. Det er samtidigt en verden, hvor de rebelske sjæle kan forsøge at imitere Krishnas position som den højeste nyder og højeste hersker. Men så må de også selv tage ansvar for de handlinger, de udfører.
Så Gud har lavet en perfekt verden. Grunden til, at den materielle verden er et sted fuld af lidelse, er fordi, hvis den ikke var det, ville ingen få øjnene op for, at det måske var en ide at vende tilbage til Krishna. Eftersom Krishna er kærlig og venlig og ønsker at udveksle kærlighed med sine dele, vil Han gerne have, at de kommer tilbage til Ham. Den materielle verden er derfor et fængsel for de faldne sjæle, der er beregnet til at irettesætte dem.
På den anden side vil Han heller ikke tvinge sig selv på dem, der ikke ønsker at have noget med Ham at gøre. Men som sagt, hvis vi er trætte af lidelsen i den materielle verden, kan vo jo bare vende tilbage til Krishna, eller i det mindste lære at opføre os ordenligt, så vi ikke lider så meget. En ting, vi kan være helt stensikre på, er, at hvis vi lider i denne verden, har vi kun os selv at takke. Men det er typisk for ateister - de vi gerne tage æren for alt det gode i verden, men det dårlige skylder de på Gud.
Det er jo så himmelråbende åndsvagt at anvende det faktum, at der er lidelse i verden, til at benægte en almægtig, kærlig Gud. Man kunne med lige så megen logik hævde at det faktum, at der er kærlighed og skønhed til i verden, betyder, at der er en god og kærlig Gud.
Som ateist er man helt afskåret fra at kunne definere noget som helst. Det eneste, de har som reference punkt, er den ide om kærlighed, de er blevet inpodet med af den kultur, de er produkter af, eller de fabrikerer deres helt egne opfattelser af kærlighed. Men det har ikke nødvendigvis noget med virkelig kærlighed at gøre. Hvis der ingen Gud er til at definere tingene for os, bliver begreber og ting intet andet end det, vi gør dem til. Man kan have sin mening om, hvad kærlighed er, men andre kan have en hel anden mening. Som ateist er man således dømt til relativitetens verden. Ikke desto mindre har de meget travlt med at forsøge at stadfæste deres spekulative ideer om verden som absolutte, ophøjede, uangribelige sandheder.
Krishna siger:
Fra den højeste planet ned til den laveste i denne materielle verden er alle steder fulde af elendighed, hvor gentagende fødsel og død finder sted. Men den, der når Min bolig, O Kuntis søn, vil aldrig mere blive født. (Bg. 8.16)

Hej jahnu,
Intersante tanker og perspektiv. Det interessante set ud fra dit synspunkt er, at den materielle verden mulig ikke var "den oprindelige tanke og hensigt" iflg. din filosofi.
Jeg kan forstå, at I ikke sondre meget mellem symbiosen mellem den usynlige og den synlige verden hvor den synlige materielle verden i sin "supstands" faktisk ikke adskiller sig fra den usynlige verden (den vi betegner som "den åndelige" verden), men at I ser det som blot et andet udtryk for samme.
Kosmos

Ifølge den vediske filosofi er den materielle verden et fængsel for de sjæle, der har forladt Gud i den åndelige verden. Dem materielle verden anses for illusorisk, fordi alting er midlertidigt. Kun det, der er evigt er virkeligt. Sjælen eller det virkelige selv hinsides kroppen og sindet er det eneste evige i den materielle verden. Den materielle verden består af både det fysiske (det synlige) og det psykiske (det usynlige). Så der er usynlige aspekter ved den materielle verden, og det skal ikke forveksles med åndeligt. Kun sjælen eller bevidsthedspartiklen er åndelig. Det er observanten. Alt andet er materielt.
Krishna siger:
Jord, vand, ild, luft, æter (rum), sind, intelligens og falsk ego - alt i alt udgør disse otte mine adskilte materielle energier. (Bg. 7.4)
Foruden disse, O sværtbevæbnede Arjuna, har Jeg en anden højere energi, der består af de levende væsener (sjælene), der udnytter ressourcerne fra denne lavere materielle natur.(Bg. 7.5)
Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden fuld af elendighed, for de har nået den højeste fuldkommenhed. (Bg. 8.15)
Enhver kan uanset, hvad han tror på, opleve, at han er en konstant eller evig observant i tilværelsen.
Krishna siger:
Ligesom den legemeliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom og til alderdom, vandrer sjælen ligeledes over i en anden krop ved døden. En forstandig person, forvirres ikke af en sådan forandring. (Bg 2.13)
Det, Krishna siger her, er, at ens krop forandrer sig konstant fra barndom til ungdom til alderdom. Men selvet eller jeg'et indeni forbliver konstant. Ens sind og intelligens ændrer sig - man formodes at blive klogere med alderen, ens tanker, følelser, vilje og fornemmelser ændrer sig sig efterhånden som livet skrider frem.
Men det er den samme jeg-fornemmelser, der oplever alle forandringerne. Det er den samme observant. Personligheden forbliver den samme på trods af alle forandringerne i materien. Det er den evige sjæl. Det er den samme person eller sjæl, der sidder indeni barndomskroppen som den, der sidder i alderdomskroppen. På den måde kan enhver opleve deres egen evighed.
Det er et spørgsmål om absorbtion - enten er man absorberet i materien, der ændrer sig hele tiden. Man er absorberet i sine tanker, følelser og vilje. Sindets funktion er at tænke, føle og ville. Eller også er man absorberet i sit evige selv, dvs. man er absorberet i at observere sine tanker, følelser og vilje, man er absorberet i sin egen bevidsthed.
Det er et valg, man har. Og ens valg vil være et resultat af den måde hvorpå, man er blevet påvirket af materien.
Når ens valg er motiveret af at ville blive FRI af materien, så begynder ens åndelige rejse tilbage til evigheden.
Krishna siger:
En person, der ikke lader sig forstyrre af den uophørlige strøm af ønsker - der som floder løber ud i havet, selvom havet forbliver uberørt – kan alene finde fred, men det kan den, der forsøger at tilfredsstille sådanne ønsker, ikke. (Bg 2.70)
Den, der har opgivet alle former for lyst til sansenydelse, som lever fri for lyst, som har opgivet enhver form for besiddertrang, og some er fri for falsk ego – kun en sådan person kan opnå fred. (Bg 2.71)
Dette er vejen til et åndeligt og guddommeligt liv efter at have opnået hvilket, man aldrig mere vil blive forvirret. Hvis man er således situeret selv på dødstidspunktet, kan man træde ind i Guds rige. (Bg 2.72)

IHej jahnu, jeg citere dig:
"Ifølge den vediske filosofi er den materielle verden et fængsel for de sjæle, der har forladt Gud i den åndelige verden.
"Dem materielle verden anses for illusorisk, fordi alting er midlertidigt. Kun det, der er evigt er virkeligt.
"Sjælen eller det virkelige selv hinsides kroppen og sindet er det eneste evige i den materielle verden.
"Den materielle verden består af både det fysiske (det synlige) og det psykiske (det usynlige). Så der er usynlige aspekter ved den materielle verden, og det skal ikke forveksles med åndeligt.
"Kun sjælen eller bevidsthedspartiklen er åndelig. Det er observanten. Alt andet er materielt.
Citat Jahnu slut.
------------------
Kommentar:
Det er et meget fint indlæg du her skiver. Det der er interessant for mig er, at du sondre mellem ”bevidsthedspartiklen” og så de partikler der danner ”den fysiske verden”.
Den ”bevidsthedspartikel” kender jeg ikke andet end, at jeg godt kan forstå hvad du skriver, men der eksistere altså ingen fysisk ”bevidsthedspartikel”, vel?
Det vil sige, at der er en sondren mellem den ”fysiske partikel” og så én eller anden form for ”anden partikel, som du kalder ”bevidsthedspartikel” og som ikke har noget med den fysiske verden at gøre andet end, at den kan observere ”den fysiske partikel i sit fysiske udtryk og selv de ”ikke materielle (psykiske) fænomener i den materielle verden” henhøre ikke under ”bevidsthedspartiklen”, som alene er åndelig iflg. din erkendelse.
( Den materielle verden består af både det fysiske (det synlige) og det psykiske (det usynlige). Så der er usynlige aspekter ved den materielle verden, og det skal ikke forveksles med åndeligt.
Kosmos

Det, som jeg kalder bevidsthedspartiklen, det er sjælen. Det er en atomisk gnist af Guds bevidsthed. Det er det eneste levende i den materielle verden. Alt andet er død materie. Selv kroppen er død materie. Den er kun levende pga. sjælens tilstedeværelse. Det er ligesom en bil, den synes levende så længe, der sidder en fører i den. Når chaufføren stiger ud og drejer nøglen om, 'dør' bilen.
Det er det falske ego, der får sjælen til at identificere sig med sin fysiske og mentale krop. En ægte åndelig proces eller religion er beregnet til at rense det falske ego væk, så sjælen kan se sit virkelige selv og dette virkelige selvs forhold til Gud. I virkeligheden er sjælen ikke kvinde eller mand, hund eller kat eller menneske eller halvgud, den er en evig del af Krishna, og i sin frie tilatsnd tjener den Krishna i den åndelige verden i 5 basale forhold - sjælen har enten et neutralt forhold til Krishna, den har et forhold til Krishna som Hans tjener, den har et forhold til Krishna som Hans ven, den har et forhold til Krishna som Hans forældre, eller den har et forhold til Krishna som Hans elsker eller ægtefælle.
Krishna siger:
De levende væsener i den materielle verden er Mine evige fragmentariske dele. Som følge af deres betingede liv, kæmper de en hård kamp med de seks sanser, sindet indbefattet. (Bg. 15.7)
Det levende væsen i den materielle verden bærer sine forskellige livsopfattelser med sig fra krop til krop, ligesom vinden bærer en duft. Således påtager han sig den ene krop efter den anden. (Bg. 15.8)
Det levende væsen, der således får tildelt en ny grov krop, erhverver sig en særlig slags ører, øjne, tunge, næse og følesans, hvilke grupperer sig omkring sindet. På den måde nyder han en særlig samling sanseobjekter. . (Bg. 15.9)
Tåber fatter ikke, hvordan et levende væsen forlader sin krop, og de fatter heller ikke, hvilken slags krop han nyder under fortryllelse fra naturens kvaliteter. Men med kundskabens øjne kan man se alt dette. (Bg. 15.10)
En stræbende transcendentalist, der er selvrealiseret, kan se det hele klart. Men de, hvis sind ikke er udviklede, som ikke er forankrede i selvrealisation, fatter ikke, hvad der foregår, end ikke selvom de forsøger. (Bg. 15. 11)

Hej jahnu,
Tak for dit svar. Jeg kan forstå du sondre mellem liv og materie / atomer og din billedtale om " en atomisk gnist af Guds bevidsthed", altså du bruger partikler og atomer som billeder på Gud.
"Det, som jeg kalder bevidsthedspartiklen, det er sjælen. Det er en atomisk gnist af Guds bevidsthed. Det er det eneste levende i den materielle verden. Alt andet er død materie".
Citat slut.
Kosmos

Iblandt alle de utallige bevidste væsener er der en, der er den det oprindelige højeste væsen, og som opretholder alle de andre.
-- Katha Upanishad 2.2.13

Hej jahnu,
Ja, jeg forstår godt hvad du mener, men .......
Jeg kan forstå du sondre mellem "liv og materie" / atomer og din billedtale om " en atomisk gnist af Guds bevidsthed", altså du bruger "partikler og atomer" som billeder på Gud trods det, at i din filosofi er Gud ånd - sjæl og ikke materie, medens vor verden er "atomer, partikler og molekyler og altså materie".
Jeg kan også forstå, at du skelner mellem "den materielle verden (materien)- atomer og molekyler" og så "den åndelige verden" der ikke er materie.
Vi taler om 2 verdener, 2 forskellige verdener hvoraf den materielle verden (atomer og partikler og molekyler) ikke er "den åndelige".
"Det, som jeg kalder bevidsthedspartiklen, det er sjælen. Det er en atomisk gnist af Guds bevidsthed. Det er "det eneste levende i den materielle verden". Alt andet er død materie".
Citat slut.
Kosmos

Hej Kosmos,
Du skrev: "Vi taler om 2 verdener, 2 forskellige verdener hvoraf den materielle verden (atomer og partikler og molekyler) ikke er 'den åndelige'."
Ja, der er to verdener - den materielle verden og den åndelige verden. Den materielle virkelighed gennemgår en evig cyklus af skabelse, vedligeholdelse og destruktion, og tiden her opfattes som fortid, nutid og fremtid. Den åndelige virkelighed består altid, der er ingen skabelse og destruktion, og tiden her er evig - den opfattes som et langt ekspanderende nu. Det har vi selvfølgelig ingen oplevelse af på vores nuværende plan, men det er de oplysninger vi har fra de vediske vismænd.
Krishna siger:
Dog findes der en anden umanifesteret natur, der er evig, og som er hævet over denne manifesterede eller umanifesterede materielle energi. Denne sfære er suveræn og bliver aldrig tilintetgjort. Når alle de materielle verdener tilintetgøres, forbliver denne del som den er. (Bg.8.20)
Det, som Vedantisterne beskriver som det umanifesterede og ufejlbarlige, det, der er kendt som det højeste mål, det sted hvorfra ingen vender tilbage, når først de er nået dertil - det er Min højeste bolig. (Bg. 8.21)
Den Højeste Personlige Guddom, der er større end alle andre, kan opnås gennem ren hengivenhed. Selvom Han er tilstede i sin bolig, er Han altgennemtrængende, og alting befinder sig i Ham. (Bg. 8.22)

Hej jahnu,
Jeg citere:
"Vi taler om 2 verdener, 2 forskellige verdener hvoraf den materielle verden (atomer og partikler og molekyler) ikke er 'den åndelige'." (Kosmos)
--------------------------
Jahnu:
1) Ja, der er to verdener - den materielle verden og den åndelige verden. Den materielle virkelighed gennemgår en evig cyklus af skabelse, vedligeholdelse og destruktion, og tiden her opfattes som fortid, nutid og fremtid.
2) Den åndelige virkelighed består altid, der er ingen skabelse og destruktion, og tiden her er evig - den opfattes som et langt ekspanderende nu.
--------------------------------
Ok, så den ”materielle verden, der gennemgår en evig cyklus af skabelse, vedligeholdelse og destruktion og hele tiden ………………”
Denne ”materielle” verden består af atomer og partikler og derfor molekyler.
Disse ”ting” er materie og er bærerer af sjælen, ånden som er ”den åndelige virkelighed” og som er evig.
Har jeg forstået dig korrekt?
Kosmos

Hej Kosmos,
Du skrev: "Disse ”ting” er materie og er bærerer af sjælen, ånden som er ”den åndelige virkelighed” og som er evig. Har jeg forstået dig korrekt?"
Ja, det er det Krishna siger her:
Den Højeste Herre befinder sig i alles hjerter, O Arjuna, og dirigerer alle de levende væsener på deres vandring i den materielle verden. De sidder som i en maskine lavet af den materielle energi. (Bg 18.61)

Hej jahnu,
Jeg er helt tilfreds med din udlægning af din filosofi og de betragtninger du henviser til i dine (jeres) skrifter.
Det er godt gået. Tak for din åbenhed.
Kosmos

Hej Kosmos,
Du skrev: "Jeg er helt tilfreds med din udlægning af din filosofi og de betragtninger du henviser til i dine (jeres) skrifter. Det er godt gået. Tak for din åbenhed."
Selvtak. Din åbenhed glæder mig. Og det glæder mig, at der i det mindste er en person her, der sætter pris på den ophøjede kundskab fra Vedaerne.
Krishna siger:
Efter mange, mange fødsler, overgiver den, der besidder virkelig viden, sig til Mig, idet han ved, at Jeg er alle årsagers årsag og alt der er til. En sådan sjæl er meget sjælden. (Bg. 7.19)