2tilføjet af

Guds ord er ...........tak Jesus for det.

Hvordan virker Guds skarpe Ord? Det er forholdsvis enkelt at beskrive. Hør nu her, Guds skarpe Ord, hvordan er det nu der står?
Der står skrevet:
Hebræerne kap. 4 vers 12: "Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertes tanker og meninger."
Citat slut.
Kommentar:
Ja, Gud ske tak og lov for det. Vi Kristne bøjer os for Guds kærlighed og visdom. ”Guds ord”? Ja, hvad er det nu for et ord?
Det er:
Johannes Evangeliet kap. 1
I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden, …. så mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro på hans Navn; hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.
Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af Nåde og Sandhed.
Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nåde over Nåde. Thi Loven blev given ved Moses; Nåden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.
Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: "Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd! …. han er den, som døber med den Helligånd.
-----------------------------------------------------------------
Guds Ord er Jesus Kristus.
Jesus kommer til os i kærlighed. Jesus kommer for at helbrede os, for at velsigne os og for at frelse os. Jesus kommer når vi er syndere, når vi hader, når vi forbander og når vi ikke gør det Gud ønsker af os, så kommer Guds ord og deler ”vandene”.
Jesus kommer og tager os i sin favn og der er godt at være. Peter bøjede sig for Jesus og sagde, da han erfarede Jesus: Gå bort Herre, thi jeg er en syndig mand.
Senere anklagede de ”Guds Ord” for at spise sammen med syndere, at færdes sammen med syndere og velsigne syndere. Ja, de anklagede "Guds Ord" når han tilgav menneskene deres synder i deres egen selvretfærdighed.
De anklagede ham for det hvortil Jesus svarede: Det er de syge der har brug for mig, ikke de raske.
Så vi elsker Jesus, Guds Ord der ”sønderdeler Ånd, Sjæl, og Legeme (marv og ben).” Det er nemlig hvad et menneske består af og er; Ånd, Sjæl og Legeme (marv og ben).
Det ønsker vi skal ske fordi vi jo også siger til Jesus: Vi er syndere, men vi siger ikke ”gå bort fra os”, men kom til os Jesus. Kom og velsign os midt i vor elendighed fordi uden dig kan vi ikke.
Derfor, når vi er allerdybest nede i fortvivlelse over vor ringe stand, der hvor vi kommer til kort, der hvor vi ikke slår til, lige der udfolder Kristi nåde og kærlighed sig for vore øjne.
Hvor mange gange skal vi regne med, at Jesus tilgiver os vore synder og svagheder og manglende styrke i vor menneskelige tilværelse? Hvor mange gange kan vi regne med Jesus?
”Peter kom hen til Herren og sagde til ham: »Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? er syv gange nok?« Jesus siger til ham: »Jeg siger dig: ikke syv gange, men halvfjerdsindstyve gange syv gange.«
Der er mennesker der på deres dødsleje bliver offer for ”Guds Ord” der ”sønderdeler Ånd, Sjæl, og Legeme (marv og ben).” Ja, på deres dødsleje finder de endelig Jesus. Hvad så?
Det er det mest vidunderlige; Himmerigets hellige hemmelighed. I det øjeblik møder Himmelen Jorden og der skabes en bro mellem det menneske og Jesus.
Målet er endelig nået og frelsen fået, ja fået fordi frelsen kan man ikke gøre sig fortjent til. Det er ene og alene Guds store nåde der ”gør det”.
Husk det. http://www.youtube.com/watch?v=OjZEDg9ZGKQ&feature=related
Gentag efter mig: Jesus se i nåde til mig. Kom og lad os knæle ned sammen; du og jeg og bekende vore synder og bede til Jesus om hans nåde og barmhjertighed.
Jeg har lige så meget behov som du har, altid.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
tilføjet af

Det er så stort,

at man fatter det slet ikke.
Tak VaS for dette trøstende indlæg. Sådan er han bare, vores [l]frelser, Jesus[l] Det kan vi have tillid til.
Mange hilsner
Manjana
tilføjet af

ja,

Hej Manjana,
Ja, det er stort. Jeg har altid udnret mig over at Jesus i Jehovas Vidners bøger og blade skulle absolut være den store sygge satan.
Í min verden er han livet og den der hele tiden rækker ud. Jeg mener, at det er netop i vor "fornedrelse", vor afmagt, at vi har brug for Jesus.
2.Korinteerbrev kap. 12:
og han har sagt mig: "Min Nåde er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed." Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.
Derfor er jeg veltilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angster for Kristi Skyld; thi når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.
Citat slut.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.