Hader kvinder

Er begyndt at hade kvinder ret kraftigt på det seneste. . .
De hader åbenbart ikke mig, hvorved der jo opstår en konflikt.
Det virker lidt grumt at sige det lige ud til dem, og hva gør man så. . .
Har det så'n lidt : "Gå nu væk" men det fatter de bare ik. . belastende. . nogle gode råd[:|]

Sig det, som det er - du er gay. Det skal de nok acceptere ;)

sjovt så forskellige vi dog er - vi mennesker. kan du have en god weekend.

hold dig til mænd, der er mange af dem😃

ka godt få lyst til at gi dem den fede i den snævre, men det er jo lissom ik sex det handler om vel, wizard😮

og læg dig på hans sofa og så kan du fortælle om hele din barndom...men ved jo aldrig, hvad han kan grave frem😃

Hvorfor hader du kvinder?

...Er begyndt at små-hade mænd... Eller burde jeg små-hade mine medsøstre, som i virkeligheden er årsagen til at jeg er begyndt at hade mænd?
Mine medsøstre, som åbenbart har smadret en hel generation af mænd, så de ikke tør starte på ny, i et nyt forhold, med en ny kvinde...
Sex er fint - Det er fantastisk!! - Men så heller ikke længere... Det ku´ jo være man kom til at holde af...
Så jeg er begyndt at hade mænd....
Øv....

Jeg hader ikke kvinder, men gider bare ikke involvere mig. Det er for besværligt. Orker ikke at høre på hvor forkert, man er på alle fronter- du manglede empati, du støvsuger forkert, du stiller tingene forkert ind i opvaskemaskinen, du tager ikke ansvar. Du forstår ikke at kommunikere procesorienteret. Kære kvinder jeg er sikker på at i kan bidrage til denne tentative liste.
Sex gider jeg heller ikke mere - og nej jeg ikke til mænd- mit sexdrive er bare løbet helt ud i sandet. En kamplysten valkyrie, der i antipornoficeringens navn forlanger, jeg partout skal med på en udstilling af kussomatbilleder tænder mig bare ikke rigtig. Vil heller sidde alene på en hyggelig cafe og få en lille en, med en smøg og avisen.
Har det helt ok med mine kvindelige kolleger på arbejdet. Der skal man jo af høflighedsgrunde opretholde en formelt civiliceret tone.
Det er ikke for at provokere jer på denne tråd, men jeg oplevede faktisk, at den lykkeligste periode i min tilværelse var de 4 år, jeg var alene efter min skilsmisse. Det er ikke helt sandt at mænd går ned efter en skilsmisse - tværtimod ikke for mit vedkommende jeg gjorde ikke. Jeg sidder i et udmærket job og har eget hus. Desværre begik jeg den fatale fejl, at involvere mig igen og flytte sammen en kvinde igen, det har jeg fortrudt mange gange.
Jeg ved når at mit nuværende forhold forhåbenligt snart kan afsluttes vil jeg ikke involvere mig igen. Da jeg hverken i realiteten hverken savner nærhed, intimitet og ikke mindst sex.
Jeg ved ikke om, der mange mænd, der har det som mig- måske. Jeg føler på en eller anden måde en vis udmattelse over, det konstante bombadement man udsættes for med hvad er en rigtig eller en forkert manderolle,. Kvinder er bedre ledere end mænd og bla og bla. Mænd kan ikke på grund af deres køn.. og bla. bla.. Det er ok at i føler, at det er berettiget at stille alle mulige krav til mænd- fint nok. Jeg er bare stået af det tog. Men der er da helt sikkert masser af mænd, der ønsker at imødekomme jer - så held og lykke med det. Det er blevet sagt så mange gange at kvinder fint kan klare sig uden mænd. Jeg har det på samme måde - bare med kvinder.

- det eneste der ødelægger billedet helt af en "endelig en hel mand" er bemærkningen:
"Jeg ved når at mit nuværende forhold forhåbenligt snart kan afsluttes".. Det var da vattet, så det vil noget!! Er du ikke beslutnings- og handlingsorienteret? Så mangler du et par meter eller tre. 😉