Han er så jalux
Jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i snart et år nu, og jeg har det virkelig dårligt i det forhold mit poblem er bare jeg ikke kan finde ud af at ende det, har prøvet flere gange 5-6 gange men hver gang får han mig nærmest overtalt til at vi skal blive sammen, og så bruger han det mod mig bagefter, som en undskyldning for hans jaluxi, han siger at han ikke tror på at jeg elsker ham og føler at han hele tiden tjekker op på mig, fx kan han spørge hvis jeg er ved en veninde om der er fyre der og når jeg så svarer nej siger han er du sikker. han spørger også tit om jeg skriver med andre fyre det må jeg jo gøre for hvorfor skulle han være god nok til mig.
Han er tit sur enten over andre mennesker sin hund sit hår eller andet og det går lige i hjertet på mig fordi han konstant bithcer over ingenting, han siger også nogen gange at det ikke føles som om jeg holder af ham jeg nusser ham ikke nok eller har ikke nok lyst til ham, selvom det altid er mig der skal ae ham i håret eller klø ham på ryggen.
Hvis jeg ikke skriver til ham jævnligt i løbet af dagen tror han straks der er noget i vejen at jeg ikke kan lide ham eller at jeg har skrevet med en anden, han syntes også vi altid skal vide hvad den anden laver og hvis ikke jeg skriver eller ringer lige når jeg har fri bliver han sur og irriteret.
jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal få fortalt ham alt det her for hver gang jeg har prøvet ender det altid med vi er sammen igen, og så skal jeg make up for nu igen at have såret hans føelser og holdt ham for nar, som han siger, det ligesom om han får vendt alt hvad der kommer ud af min mund til hans egen fordel.
han råber og skriger når vi skændes dumme kælling og luk røven osv. men han siger det er mig der provokerer ham til at opfører sig sådan.
Jeg ved godt at man ikke hele tiden kan sige jeg slår op og så bliver man alligevel sammen, det er unfair imod ham, men jeg føler mig virkelig helt ude i hampen har allermest lyst til at være alene og fri for ham, selvom jeg holder ufatteligt meget af manden trods alt, jeg føler bare jeg tilsiddesætter mig selv, for hans behov, og hvis ikke jeg gør det får jeg dårlig samvittighed, jeg aner ikke hvad jeg skal gøre😖
Han er tit sur enten over andre mennesker sin hund sit hår eller andet og det går lige i hjertet på mig fordi han konstant bithcer over ingenting, han siger også nogen gange at det ikke føles som om jeg holder af ham jeg nusser ham ikke nok eller har ikke nok lyst til ham, selvom det altid er mig der skal ae ham i håret eller klø ham på ryggen.
Hvis jeg ikke skriver til ham jævnligt i løbet af dagen tror han straks der er noget i vejen at jeg ikke kan lide ham eller at jeg har skrevet med en anden, han syntes også vi altid skal vide hvad den anden laver og hvis ikke jeg skriver eller ringer lige når jeg har fri bliver han sur og irriteret.
jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal få fortalt ham alt det her for hver gang jeg har prøvet ender det altid med vi er sammen igen, og så skal jeg make up for nu igen at have såret hans føelser og holdt ham for nar, som han siger, det ligesom om han får vendt alt hvad der kommer ud af min mund til hans egen fordel.
han råber og skriger når vi skændes dumme kælling og luk røven osv. men han siger det er mig der provokerer ham til at opfører sig sådan.
Jeg ved godt at man ikke hele tiden kan sige jeg slår op og så bliver man alligevel sammen, det er unfair imod ham, men jeg føler mig virkelig helt ude i hampen har allermest lyst til at være alene og fri for ham, selvom jeg holder ufatteligt meget af manden trods alt, jeg føler bare jeg tilsiddesætter mig selv, for hans behov, og hvis ikke jeg gør det får jeg dårlig samvittighed, jeg aner ikke hvad jeg skal gøre😖