Han forstår ikke..

Hej
Jeg fik en abort for et år siden, jeg havde ikke noget at kunne tilbyde det lille væsen og var i gang med en uddanelse, min kærste og jeg havde kun vært sammen i et kort stykke tid... faktisk 3 månder, pga. min sygdom og med må jeg ikke tage p-piller. Min kærste og jeg er stadig sammen, vi har lejlighed og alt det der, alt er perfekt, men sommetider er jeg trist pga min abort og det er som om han ikke forstår og kan ikke give mig den omsog som jeg har brug for... han er ellers perfekt men han forstår bare ikke. ingen af mine venner eller fam ved det så der er ikke andre end ham som jeg kan tale med om det. I November gav min læge mig dødsdommen, jeg kan nok ikke få børn, jeg vil sikket miste det i 3 månde pga. min sygdom og nu er han mere afvisene, er jeres mænd også sådan??

Hej...
Min plejer at være god til at tale om tingene og jeg kan kun sige at de par gange jeg har været lidt ked har han altid været der for mig..
Han siger selv at han ikke helt forstår det, men han vil gerne prøve om ikke andet for min skyld...
Jeg synes personligt at du har taget en fin beslutning og så længe du har det godt er det det vigtigste..
Glædelig jul min pige og godt nytår...
Kærligst En kvinde

Hej En Kvinde...
Jeg har været på sol i et godt stykke tid og jeg har fra dag et kaldt mig selv for "En Kvinde", så tror du det er muligt at finde et andet navn, så folk ikke forvirre os to med hinanden..??
Ellers rigtig god jul..

Hej! Jeg tror godt at jeg kan tillade mig at sige at jeg er/har været i samme situation som dig, uden at sige det at det er lettere af den grund. Jeg er en pige på 16 år. Jeg har en dejlig kæreste jeg har været sammen med 1½ år. Men da jeg her for en måneds tid siden det, men der er ikke meget hjælp at hente hos ham. Jeg håber virkelig du har en du kan betro dig til og få støtte fra. Håber du ellers har det godt.- Lykke til!

det er modtaget det skal ikke ske igen

Hej.
Jeg føler virkelig med dig.
Jeg havde en spontan abort lige efter nytår, og blev virkelig ked af det, da det næsten er som en rigtig fødsels, de samme smerter. Min kæreste forstår heller ikke det jeg går igennem, for han har jo ikke lage krop til, og hvis jeg er ked af det en dag og har brug for ham, så er han bare ligeglad. Overvejer at skippe ham for det samme, det er jo også ham der har mistet....!
Så jeg kan bare sige til dig..... Be ham om at være der for dig når du har brug for det eller find en anden.... det ville jeg gøre. Du er altid velkommen til at låne en skulder at trøste dig ved, selvom jeg ikke kender dig, men vi er trods alt i samme båd. Knus

hej
han bør da kunne forstå at det gør ligså ondt på dig om ikke mere ondt på dig, end på ham.
jeg har en onkel der blev forladt af hans kærste da de fandt ud af at han ikke kunne få børn, jeg syntes lidt der er at sparke den der allerede ligger ned.
han kan jo gå ud og få børn med andre det kan du jo ikke lige. derfor bør han vide at det også går meget ud over dig.
sig til han hvordan du har det med det, snak om det inden i resiker at gå fra hinanden på grunde af det. det lyder som om i har brug for hinanden også selv om han ikke kan se det.
jeg kender en der fik af vide at hun ikke kunne få børn. i dag har hun 2. lige lidt opmundring.
held og lykke med det