Jeg har mødt en fyr som er virkelig dejlig og sjov at være sammen med. MEN - når han sms'er eller på anden måde skriver ting, er han så corny og slesk og overdreven at jeg får gåsehud. Er overhovedet ikke den fyr jeg kender fra virkeligheden og kan næsten ikke få mig selv til at tro, at det er den samme fyr.
I starten gjorde det mig ikke så meget, men nu sidder jeg og overvejer at gøre det forbi med ham pga. det. Jeg tænder fuldstændig af på det og kan slet ikke se på ham på samme måde. Han er virkelig dejlig når man er sammen med ham, men når han skriver lyder han som en 20-årig blond fyr, der bruger al sin fritid på solarie, piger og motionscenter og som har lært nogle tricks om hvad piger vil høre, fra en bog fyldt med klichéer.
Har sagt til ham at det er ulækkert og at han ikke skal skrive sådan til mig, og det er også blevet bedre, men han skriver stadig sådan noget på sine profiler på nettet osv., og det er lige før jeg brækker mig.
Kan der gøres noget her? Han er virkelig skøn at være sammen med, men jeg ved ikke hvor meget længere jeg kan beholde respekten for ham.
tilføjet af Juanita
Bed ham skifte mobiltelefon
Det er sikkert faste tekster "til hver en lejlighed" der ligger der.
Nåh pjat til side. Jeres kommunikation er helt ved siden af hinanden. Når den skrider, så skrider relationen også, så du behøver ikke gøre noget. Når respekten er væk, svarer du bare ikke mere.
Hans profiler? Så I er altså ikke kærester, eller hvad?
tilføjet af ernst_kolding
Det er en af den moderne
kommunikations "mørke" sider at f.eks. en sms kommer til at fremstå som noget man ikke kan genkende i virkeligheden, jeg kender det fra chat, det skrevne kan ikke betones og ret hurtigt bliver det en vane at skrive f.eks. Søde i hver anden linie, det kan bringe mit pi. i kog at modtage sådanne skrevne beskeder, men sådan har "man" nu engang udviklet de skrevne beskeder.
Vi kan hurtigt blive enige om, at det er en uheldig udvikling, men jeg tror ikke det har noget med personligheden at gøre, det er snarere en vane at skrive på en bestemt måde for at være sikker på meningen er forstået af modtageren.
Selv bruger jeg det ikke, og dog, når jeg sender en sms til min kæreste skriver jeg aldrig hendes navn, jeg indleder gerne med: Hej min skat, eller Hej min elskede, sikke noget pjat, sådan ville jeg aldrig indlede en samtale med hende i virkeligheden, og meget tit afslutter jeg med: Din Ernst, det er faktisk forkert, for hun behøver jo ikke at få den besked 5 gange i døgnet, hun ved jo udmærket at hun har mig :-)
Nå men vi må affinde os med udviklingen og blot trække på smilebåndet af de tåbeligheder vi tillægger os.
Med sms-sød morgenhilsen
Ernst
tilføjet af anden anonym
profiler på nettet ?
hvilken slags er det lige ?
Han lyder da ikke særlig sympatisk,jeg ville droppe ham.
tilføjet af ernst_kolding
Åh nej ikke dig igen anonym
profiler på nettet, ja du har jo ingen, du gemmer dig og din virkelighedsangst bag anonym.
Selvom jeg er i fast forhold har jeg da mange profiler på nettet, er du helt sikker på du lever i denne verden? at have profiler på nettet er ikke ensbetydende med at man er utroværdig, jeg har en del profiler på nettet både som chatter og som debattør her og på flere andre sider som har min interesse, men derfor er jeg ikke min kæreste utro eller har ønske om at være det, få dig dog et liv.
Med morgengnaven hilsen
Ernst
tilføjet af profilbar
Til dem der ser rødt omkring profiler
Til dem der ser rødt og ser fanden malet på væggen overalt og tror at en "profil på nettet" er det samme som en datingprofil: Jeres verden er uendelig lille.
Jeg, for eksempel, har profiler på 5-6 forskellige typer debatforums (dog ikke dette...endnu ;-), profiler på spilsider og profiler på diverse blogs.
Idag er det MEGET almindeligt at have andre profiler end datingprofiler, i min omgangskreds er det stort set alle, der har det.
Så - velkommen til den nye verden - det er ikke for sent!
tilføjet af Adriatics
Forstår dig
Jeg forstår dig men vi skal også indse at grunden til han gør sådan er fordi hans måske andre piger i hans liv ville lige præcist det.
Det tager tid at vænne sig til at "skrive sms" med en anden, fordi alle har deres måder at gøre det på.
Hvis du vil slutte med ham KUN pga den måde han skriver jamen så er der intet i jeres forhold i forvejen, så heller gør det slut og sig "jamen vi er ikke glade for hinanden" istedet for at finde på en dårlig undskyldning.
Jeg tror han gør det fordi han selv gerne vil tro han er en player, hot guy, eller hvad fanden, så han gør det mere for hans egen skyld end for din eller andres, så har han nemmere at tro på det selv.
tilføjet af bikewoman
Turn off
Hej dig
Kender det desværre godt. Har for kort tid siden kontaktet en rigtig sød eks-kæreste, blot for at høre om, hvordan det gik osv. Efter 2-3 sms'er blev jeg til hotte(+ mit navn) - og resten af beskederne var også ret varme. Med et efterfølgende din (+ hans navn).
Jeg tændte fuldstændigt af....ville jo bare høre om han havde det godt - og evt. mødes hen over en kop.
Men sådan ender det altså ikke. Han er i real life - en rigtig sød og fornuftig fyr, men fatter stadig ikke, hvorfor han ødelægger det lidt for sig selv. Måske mit budskab ikke var klart nok?
Øv øv
Vi mennesker er gode til at tænde af...på det mest mærkelige. Og desværre også tænde på det mest underlige hi hi.