han rejser :´(

Min kæreste skal studere i Berlin i et år, mens jeg må blive herhjemme i Danmark. Selvom det ikke er længere væk end, at vi kan besøge hinanden engang imellem, så kan jeg slet ikke overskue at skulle være adskilt fra ham længere tid ad gangen. Som det er nu, savner jeg ham forfærdeligt, hvis der går bare to dage uden ham, og jeg forelsker mig mere og mere i ham for hver dag, der går.
Når han tager afsted, har vi været sammen i næsten et halvt år. Dvs han skal være væk dobbelt så længe, som jeg har kendt ham. Hvordan kan ens forhold fortsætte, når han kommer hjem igen? Vi har sikkert begge forandret os til den tid - påvirket af det år, der er gået. Hvad gør man for at holde forholdet ved lige på så lang afstand?

Det er ikke nemt när ens kaereste rejser fra en, og da slet ikke när man stadig er nyforelsket. Jeg befinder mig i udlandet lige for tiden og har vaeret vaek i 10 mäneder. Inden jeg rejste snakkede jeg og min kaereste om hvad der ville vaere det bedste for os, om vi skulle slä op eller om vi skulle pröve at se om vi kunne klare det, selv om det var et är det drejede sig om. Han og jeg blev enige om, at vi ikke kunne slä op da vi elskede hinanden sä höjt, og var enige om at vi nok skulle klare det sammen. Det er ikke nemt, og de förste par mäneder er de svaereste, men det bliver bedre - tro mig! I starten skrev vi meget sammen, 2-3 gange om dagen, men som tiden gär bliver det mindre og mindre. Det er ikke ens betydende med, at man ikke savner hinanden lige sä meget som man gjorde i starten, nok mere at man her vendet sig til at vaere vaek fra hinanden, Jeg er stadig meget forelsket, og jeg kan slet ikke vente til jeg skal se ham igen om 6 uger. Man aendrer sig, det kan vi ikke komme udenom, men det vigtigste er at I pröver at holde hinanden orienteret om hvad I gär og laver. Selvom det mäske for dig kan vaere smäting, sä er jeg naesten 100 % sikker pä, at det betyder meget for ham at vide det. Tvivl ikke for meget pä hinanden mht. om han er tro eller hvad det nu kunne vaere, det vil bare drive jer laengere vaek fra hinanden. At ringe sammen er en meget god ide, emails er gode, men det er intet i forhold til at höre hans stemme!!! Han kommer til at opleve en masse nye ting, nye mennsker, kulture m.m., og det bedste du kan göre er at virke äben og stötte ham sä godt du kan.
Jeg häber virkelig at det lykkes for jer, og jeg er sikker pä at hvis I elsker hinanden sä skal det nok gä, sä laenge I tror pä det.
Tillid er en vigtig faktor, när man er sä langt vaek fra hinanden - glem aldrig det!
Held og Lykke

Jeg ved hvordan du har det.
For at starte fra begyndelsen så havde vi været sammen 8 månder inden han skulle afsted, det var besluttet før vi mødtes og jeg ville heller ikke fratage ham oplevelsen da jeg kun var 17 år og ikke mente vi skulle giftes foreløbig😉
Min kæreste rejste til Augsburg (nord for München) i august 2003. Han skulle være der i 2 år, så var hans uddannelse færdig... troede vi.
Han var så uheldig at have en chef der ikke kunne finde ud af noget som helst. Man skal på skoleophold i Danmark for at ende op med en uddannelse der gælder... det kom han ikke, det sted han var gik neden om pga. forkert brug af penge.
Pludselig stod han der uden job/læreplads, langt hjemmefra og hvad kunne familien i Danmark gøre? ikke en skid.
Chefen fandt et nyt job til ham i Köln og det går foreløbig fint. Problemet er at han kun er ansat for foreløbig 3 måneder, fordi han ikke har være på skole i Danmark og derfor anses som første års elev. Efter de tre måneder skal han forhåbentlig fortsætte som 2. års elev, men vi ved det ikke.
Jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre, men du kan ik gøre andet end at følge dine følelser. Jeg kan love dig at det bliver forbandet hårdt, du ser veninderne med deres kærester, ser folk kysse over det hele, du vil føler at nu kan det satme være nok; at nu vil du videre. Men een ting kan jeg også sige dig: Jeg fylder 19 til august, han kommer ik hjem og fejre det, pga arbejdet skal han blive der til august 2005, men vi er stadig sammen. vi har været sammen 1 år og 8 månder. Hvis du har lyst vil jeg gerne udlevere dig min mail, så kan vi skrive. Jeg har familiens støtte, den er bare ikke altid nok.
Held og lykke.
Knus Nina

du skal slå koldt vand i blodet. Min kæreste gennem to år, bor 500 km fra mig og sådan har det været et år nu. Og vil man have det til at fungere og er man de rette for hinanden så skal det nok gå.
Det er hårdt, - JA! Det positive er at du finder ud af om det virkelig skal være ham.
Good luck.