3tilføjet af

Han spøger

Lad os se, nu kunne jeg pakke det ind, således jeg ville beholde (en del) af) min værdighed... men det er ikke specielt konstruktivt, hvis man vil videre.
Jeg er pissestresset, pga alle synes at ville rive i mig hele tiden og have min opmærksomhed. Flytning, økonomi, umættelige mennesker osv har været drænende og energikrævende, i særdeleshed hvis man i forvejen ikke er for godt kørende.
Så er der det løse, men emotionelt ligger min eks superbly på toppen. Jeg bliver ved med at få mit hjerte sønderknust om og om igen, og jeg bliver ved med at have følelser, selvom de bliver trampet på. Jeg bliver ved med at ignorere min fornuft og blive 'driven' af de her deep, heartfelt følelser og delvist holde mig fast i det romantiske, sentimentale billede, der engang var. Jeg kommer ikke videre... for jeg ved ikke hvordan. Det her er meget anderledes fra, hvad jeg hidtil har prøvet. (og man har da efterhånden skrabet en god portion erfaring sammen) I snart et år år har jeg pint mig selv, har jeg taget imod og imod. Mine følelser er så lasede nu, at alt blot synes at gøre ondt. Desuden har jeg dog også fået et par ordentlige slag af ham Romeo'en - samtidigt med jeg ingen ummiddelbar respekt har haft for mig selv - har gjort klart, jeg har næret for mig selv.
Summa summarum er det så røvhårdt og gør uendeligt ondt. Og det til trods nærer jeg stadig dybe følelser for ham. På trods af alt det crap higer en stor del af mig stadig efter ham, at være sammen med ham og blive elsket af ham. Jeg piner mig selv endvidere ved at mindes tiderne, hvor følelserne var gensidige, - hvor jeg fik noget tilbage.
Det er en ond, menneskeligt svag cirkel, jeg ikke føler, jeg er i stand til at bryde, og nu er det derude, hvor jeg emotionelt bryder sammen - det hele er desværre enormt komplekst. Jeg føler mig flået og sønderrevet indeni, og jeg kan ikke holde til det mere. De følelser, jeg nærer for ham, gør mig svag. Uendeligt svag.

NB Cassanova her og jeg var sammen i nogle år. Det var intenst, og vi planlagde bryllup og børn. Han er nogle år ældre end mig, og alt var rosey. Nu er han tilsyneladende videre... og her er jeg. Surt show! Så be' om et spark. Ikke noget med at pakke tingene ind, sig tingene som de er (konstruktivt). Jeg er svag og patetisk, jeg ved det, så det behøver jeg til gengæld ikke at få at vide.
tilføjet af

Incoming...

*SCHLAM*
Spark i skridtet. Kig på dig selv. Kig på det du skriver. Alle svarene står lige dér, min sønderknuste ven. Er din eks dit største problem eller er dit manglende selvværd? Det første og sidste spørgsmål du skal stille er hvad DU vil. Fuck de andre. FÅ ET LIV.
Følelserne kan du dulme ved at æde chokolade, se amerikanske komedier (bemærk UDEN for meget kysseri), dyrke motion, og vigtigst af alt huske dig selv på at du IKKE er alene. Hvis du synes du er, så sidder The Overlord ikke og gyder dine rørte vande i dette øjeblik, og han er ikke gud (og det er han).
Alene er præstekonen ude på øen med de 3 kriminelle og den forslugne drukkenbolt.
Minderne...
Hvad f..... har du nogensinde fået ud af at tænke så meget på din fortid? Tror du virkelig din barnlige længsel efter lykkelig tryghed kommer tilbage hvis blot du giver efter for andres gøren og laden?
BLIV VOKSEN - NU!
Du er god nok. Du er fin nok. Du fortjener også kærlighed.
Men du har ikke krav på den, og du kan ikke forlange af livet at det skal gøre dig til et lykkeligt menneske. Du kan arbejde på det, min ven.
Din higen, din længsel, er delt af andre, forstået af alt levende, men den er kun din, og ingen har pligt til at forløse den. Kærlighed er ikke et livsgrundlag, men en kemisk reaktion på signalstoffer som (desværre) ender i uforglemmelige billedserier.
The Overlord forstår dig godt, for den længsel du beskriver har The Overlord til overflod, men The Overlord lader hånt om den og har lært at være herre i eget hus (som en gud bør være).
Sådan håndteres kærlighedens rus bedst. Giv dig hen når den der vil er der.
Indtil da, så sørg for at klippe dit hår og få dig et arbejde. Tænk mindre, gør mere. Drop dine små selvbeskuende følelsesvandringer (som jo må give dig et sjældent kick) og kom ud og nyd solen. Lev nu, ikke da.
Hvis folk er nogle svin med din tillid, så behandl dem som svin (ikke grise, grise er søde).
Knus og de kærligste hilsener,
The Overlord
tilføjet af

nice kick-off Overlord! :o)

Morsomt og klogt skrevet. Nice :o)
*oink* said a Miss Piggy for now!
tilføjet af

The Overlord

bukker og takker 🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.