Hans datter vil ødelægge vores forhold.

Vi har boet sammen et par år, og hans datter på 18 har kun et ønske:
-at "han smider mig ud, så hun kan have ham for sig selv." Det er hendes ord.
Hun har valgt pt. ikke at bo hos os og er flygtet herfra, fordi jeg ødelægger hendes liv, siger hun. Hun nægter at tale med os, og vil INTET have med os at gøre. Hun kan ikke overfor hverken familie eller venner komme med forklaringer eller begrundelser for, hvad der er, der ødelægger hendes liv her. End ikke bare ét eksempel.
Her i foråret er der stor skolefest, og hele fars familie og mors (+ ny mand) familie incl. alle bedsteforældre, er inviteret, men hun har udtrykkeligt sagt, at jeg, fars samlever, ikke er inviteret.
Vi er i tvivl om, hvad der er rigtigt at gøre i forhold til denne fest og kommende familie-festligheder.

Vi håber der findes nogle derude, som har erfaringer på dette område, og som vil dele disse med os.

hun skal da ikke bestemme jeres fremtid s¨sparh hrnde væk ekkers går det dig på[l]

Bliv væk - og bed din mand om at gøre det samme. Og hvis din mand har n...er så giver han sin familie samme besked!
Meget typisk piger i den alder - min egen datter inklusive. Hvis de får bare den mindste fornemmelse af at de kan styre hvem der skal være hvor, så går de direkte efter magten. De har INGEN situationsfornemmelse og absolut ingen ide om "give 'n take".
Bed din mand om at give pigen klar besked: HVAD er det lige der gør, at du ødelægger hendes liv? Kan hun ikke komme med en plausibel forklaring, kommer hun til at se i øjnene, at hun heller ikke kommer til at se ham.
Det er hårdt - MEGET hårdt! Tøsen vil uden tvivl kæmpe, og formentlig også lægge sin far på is, men en forklaring er nødvendig. Ellers får I aldrig fred.

det er jo et FAR og MOR party så svært ka det det ikke være[l]

- jeg synes det lyder som en meget udvidet "skolefest".
- Jeg vil give en anden debattør ret i, at den korrekte betegnelse er øgleyngel - men hvad har din mand foretaget sig i den anledning? Han skulle måske forklare hende, hvor skabet skal stå i så utvetydige vendinger at donnaen forstår, hun ingen verdens vegne komme med den attitude. Han kunne evt spørge hende om hun vil lave en aftale om ingen kærester til hende, før hun er 35, hvis han skal give sig (hvad han selvfølgelig ikke skal) men jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvordan pigebarnet har fået den ide, at det er noget hun skal blande sig i.

Jeg undrer mig over, at nogle fortæller: Din mand må sige/gøre.
Han er vel sin egen herre og bestemmer selv.
Jeg kunne da ikke drømme om at sige til min mand, sig og gør sådan, det er og må da være hans beslutning. Han skulle da heller ikke sige til mig, hvad jeg burde eller kunne gøre over for mine børn. Det bestemmer jeg selv.

Noget andet er, jeg ville tale med ham, hvis der var en nødsituation, og vi ville aftale, hvordan det skulle takles. Jeg ville bøje mig langt for hans sjælefreds skyld.
Jeg spurgte lige min mand, hvordan han ville reagere, hvis jeg var inviteret med uden ham. Han siger, han ville have jeg tog med til festen, han ville tænke på, hvordan jeg ville have det. Det samme ville jeg gøre over for ham. Vi talte også om, selv hvis det var en snotforkælet møgunge, har man jo følelser. Man elsker sine børn.
Jeg kunne sagtens finde på noget at tage mig til, medens han var til sit barns fest.
Hvad skulle jeg der, hvis jeg ikke var velkommen. Og ligemeget hvad, man elsker sine børn.
Men vil børnene ikke komme i det fælles hjem, må de jo lade være. Ja, det var bare, hvordan vi ville reagere.

- kan man vel nok opdrage dem, så omgivelserne kan holde dem ud, eller hvad?

Kære Dulkis
Jo, det kan man da. Men har man ikke opdraget dem , så må man jo finde sig i, de er som de er. Man kan jo håbe på de bliver klogere. Man elsker sine børn lige meget, hvordan de er. Det er jo sikkert lidt for sent at gøre noget ved det, når barnet er 18 år.
Vi har heldigvis ingen problemer, men jeg kan da godt sætte mig ind i, hvor forfærdeligt det må være, hvis børnene ikke var til at tale med.
Det var ud fra det mit svar var givet. Sådan ville vi gøre.
Jeg har jo ikke udtalt mig om opdragelse, så jeg forstår ikke rigtig, hvor du vil hen med ordene: eller hvad. 🙂

..kun at den finder sted, og hvem hun har indbudt.
Vi ønsker jo at komme til at få et rart forhold til hende, som vi før har haft. Det er ikke realistisk lige nu, men det er da bestemt den vej, vi skal arbejde på at komme.
Hvordan? Det er det, vi er i tvivl om. Hun plejede at være meget glad for mig, ikke kun i ord også i handling.
Hum har lige nu valgt at afbryde al forbindelse til os, med undtagelse af sin far til festen.
Efter deres skilsmisse har min mand, som mange forældre gør, stået på pinde for hende, for "det skulle jo være så smertefrit som muligt for hende". Nu ser vi resultatet, men det hjælper os jo ikke videre.