har brug for råd.

jeg er en pige på 20, som der har forskellige problemer.
jeg tænker enormt meget... ALT for meget. jeg drømmer også meget. drømmene er for det meste marreridt, med edderkopper, død, lemmenlæselse, graviditet involveret the devil... jeg drømmer jeg kan flyve... langt langt væk.
jeg har en kæreste, som jeg ved gerne vil trøste mig, når jeg vågner. men det hjælper ikke spor. desuden ser jeg ham ikke altid som en støtte. når vi bliver uvenner (han er meget nem at blive uvenner med) så siger han altid ting som "fuck dig" og kaster ting efter mig.
når jeg så vil gå, fordi jeg føler mig enormt såret og ydmyget, så må jeg ikke. han forhindre mig det ved for eksempel, at stå foran døren, og når jeg så prøver, at komme forbi, tager han fat i mig (hårdt).
det ender ofte i et kæmpe kaos. jeg vil jo gerne hjem, og når han så sætter sig oven på mig, for at holde mig nede, så er vi ved at komme op at slås. han har givet mig mange blå mærker, men jeg tror ikke han egentlig vil gøre mig ondt...
måske er det min skyld... jeg ved det ikke...
er det det?
jeg har mindreværdsproblemer, er lidt bange for mennesker i store grupper f.x. i storbyen, og når jeg så er nede på grund af det, føler jeg bare min kæreste giver mig det endnu dårligere. siger at jeg ikke kan tilade mig at være ked, da han så også bliver nedtrykt og dermed sur...
jeg er helt tom... ved ikke hva jeg skal gøre, og om det er mig der skal ændre mig...
jeg føler bare jeg har prøvet, for jeg har skam forhørt mig, om jeg ku få lov at snakke med psykolog, men da jeg ikke havde penge til det, og ikke kunne få hjælp hos min læge eller kommunen, er det jo lidt svært.
jeg er bange for, at min kæreste og jeg bare ikke passer sammen. men jeg elsker ham jo, og kan ikke forestille mig, hvordan jeg skulle slå op. jeg ville nok heller ikke turde, når det kom til stykket...
hva gør jeg?

Kom ud af det hurtigst muligt, jeg nægter at tro det bliver bedre med tid kun være. Det er ikke sikkert du elsker ham, det kan være du er bange for den konflikt I får, hvis du prøver at forlade ham. Men den er det værd, det vil du opdage når det er overstået. Du får bare brug for en masse hjælp fra venner og familie. Håber virkelig du kommer ud af det.
Hvis du er bange for at slå op med ham når I er alene, så tag en ven med der både kan passe på dig, og søger for du for det gjort

Det er vigtigt at man respektere hinanden i et forhold og ikke er bange for hinanden. Det bedste for dig vil være at finde dig selv og din selvtillid, for det lyder som om den ikke er der mere. Det er nemt at sige: gå fra ham. Det er bare ikke altid så let, som det lyder. Det kræver meget stor støtte ude fra, og den skal være der, hvis man ikke selv kan klare det eller overskue det. Mit råd til dig er, find dig selv, din støtte og ikke mindst den vej i livet du finder bedst for dig selv.

Kære dig, jeg tror ikke på, at du elsker ham, du er bange for ham, men bliver i forholdet, fordi det også giver en slags tryghed, fordi du kender det og fordi han tit er sød imod dig, men fremfor alt fordi du ikke ved, hvad du ellers har. Desuden er du bange for, hvad der kan ske, hvis du forlader ham, eftersom han er voldelig. Måske har du også ondt af ham, fordi han på en måde har det ligesom dig, meget usikker på sig selv og livet, måske også mere og mere isoleret.
Dine drømme og alt andet viser, hvor meget kaos, du føler, for du kan hverken blive eller gå.
Tal med din læge igen eller en socialrådgiver. Det er i første omgang ikke specielt en psykolog, du har brug for, udover at en psykolog også ville være en støtte. Du har først og fremmest brug for støtte fra andre og voksne/ældre mennesker. Det har I begge brug for. Din læge eller socialrådgiver vil kunne sætte dig i kontakt med f.eks. telefonlinier eller selvhjælpsgrupper, der kan hjælpe og især støtte dig til at komme ud af forholdet og blive din egen.
Når det sker, vil dine tanker også blive klare igen, tror jeg, for så vil du selv kunne se og vælge det, du mener er godt for dig selv. I øjeblikket er det gode for dig det samme som det onde, nemlig at blive i forholdet, fordi det er det mest trygge sammenlignet med at forlade det. Men du ved også, at det ødelægger dig, det fortæller dine drømme også, som alle handler om kaos og flugt. Dine mange tanker er sikkert udtryk for, at de kører i ring. Det gør tanker, når man ikke kan handle i sit eget liv.
Du har mest brug for at komme væk, gerne til et andet sted for en tid, måske på højskole.
Med hensyn til forholdet kan du måske starte med den 'blide' løsning, at ønske en pause. I har begge brug for at komme væk fra hinanden, da jeres forhold ikke er sundt for nogen af jer.
Tilgiv skråsikkerheden, men det er meget tydeligt.
Det, du taler om, har du tilfælles med alle kvinder, der lever i voldelige parforhold. Og læg mærke til, at manden i sådanne forhold ikke er en 'dum idiot'. Han har også store problemer, som kvinden, ved at blive, også fastholder ham i.
kh. Q

Hej Lille Pige
Da jeg læste dit indlæg, fik jeg helt lyst til at finde dig og redde dig ud af det forhold du er i.
Jeg giver de andre der har svaret dig helt ret mht. din kæreste. Det er ikke godt for dig og du skal helst ud af det forhold hurtigt. Jo længere du bliver jo sværere vil du have ved at gå fra ham, for i vil helt sikkert opleve en masse gode ting sammen, og det vil bare få jer til at føle at "i to virkelig har noget sammen", men husk på at det ikke er nogen god grund til at blive. Alle der har kendt hinanden længe får et eller andet sammen, men man bliver nødt til at sortere fra en gang imellem. Alle gør det.
Det der dog bekymrer mig mest er at du har været til psykolog og at han ikke mente du havde brug for hjælp. Du har tydelige symptomer på social angst en sygdom som rigtig mange mennesker lider under. Det kan der altså gøres noget ved. Ring evt. til Stolpegården. Der har specialiseret sig inden for emnet og har hjulpet rigtig mange mennesker. Bor du ikke i nærheden er jeg sikker på de kan hjælpe dig med at finde et sted nær dig der kan hjælpe. Der er ikke noget flovt i at have social angst.
Jeg har en rigtig god veninde der har lidt af det længe, men hun har fået meget hjælp og er nu klar til at gå fra sin kæreste... endelig!! Nu har hun endelig fået følelsen af at hun kan klare sig selv, men det er en lang process.
Har du nogen af følgende symptomer..??
1. Du føler at andre tænker dårlige ting om dig selvom du aldrig har hørt dem sige noget til dig eller andre.
2. Tillægger du andre mennesker kvaliteter de i virkeligheden slet ikke har, uden nogensinde at have snakket med dem eller hørt noget om dem? F.eks. "hende der har garanteret en fantastisk kæreste og de har det sikkert rigtig godt sammen", eller "ham der er bare så lækker, men han vil med garanti ikke have noget med mig at gøre".
3. Bryder du dig ikke om at være ude blandt mange mennesker?
4. Kan du have svært ved at overskue ting du skal nå?
Der er mange flere symptomer, men hvis disse passer bør du søge hjælp, for det er ikke dig der er noget galt med, men en sygdom der får dig til at føle det.
En afsluttende tanke... prøv at skrive alle de dårlige ting ned som dig kæreste gør for dig og derefter alle de gode. Se hvad du finder flest af. En klog kvinde har engang sagt at man aldrig skal være sammen med mennesker der bringer flere frustrationer end gode tider.
Pas på dig selv.
Knus Michella

Du elsker ham ikke så drop ham mens du kan.
Hvis du ikke altid har lyst til være sammen med ham, så elsker du ham ikke. Man kan ikke være sammen med den man elsker engang imellem.....